den humanitære folkeret og danmark - Røde Kors
den humanitære folkeret og danmark - Røde Kors
den humanitære folkeret og danmark - Røde Kors
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
4 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANMARK<br />
fornødne politiske vilje, tjener deres oprindelige formål, nemlig at regulere adfærd i<br />
krig <strong>og</strong> derved hindre lidelser forårsaget af krig.<br />
Gennemførelsen <strong>og</strong> udviklingen af <strong>den</strong> <strong>humanitære</strong> <strong>folkeret</strong> har med årene medvirket<br />
til at redde utallige liv, beskyttet menneskelig integritet, helbred <strong>og</strong> værdighed<br />
<strong>og</strong> højnet bevidsthe<strong>den</strong> om de grundlæggende principper på hvilke vores fælles civilisation<br />
er grundlagt. Den <strong>humanitære</strong> <strong>folkeret</strong> bygger på århundreders erfaringer <strong>og</strong><br />
afbalancerer de konkurrerende betragtninger mellem medmenneskelighed <strong>og</strong> militær<br />
nødvendighed.<br />
Det er ICRC’s holdning, at <strong>den</strong> <strong>humanitære</strong> <strong>folkeret</strong> fortsat er fuldt ud anvendelig<br />
i nuti<strong>den</strong>s konflikter. Den <strong>humanitære</strong> <strong>folkeret</strong> har hidtil vist sig at være fleksibel <strong>og</strong><br />
vil fortsat udvikle sig i forhold til de nye typer krigsførelse. ICRC’s rolle i processen vil<br />
som altid være at sikre, at udviklingen af <strong>den</strong> <strong>humanitære</strong> <strong>folkeret</strong> <strong>og</strong> <strong>den</strong>s praktiske<br />
anvendelighed bevarer de eksisterende standarder for beskyttelse af personer. ICRC<br />
vil fortsætte arbejdet med at udbygge beskyttelsesreglerne. 0<br />
I kritikken af USA’s manglende anerkendelse af tilbageholdtes ret til beskyttelse efter<br />
<strong>den</strong> <strong>humanitære</strong> <strong>folkeret</strong>, indgår ofte en blanding af juridiske, moralske <strong>og</strong> politiske<br />
argumenter. Selv om <strong>den</strong> amerikanske fortolkning af Genève-konventionerne er meget<br />
anstrengt, må det anerkendes, at <strong>den</strong> nye virkelighed med en form for „krig mod<br />
terrorisme“ aktualiserer n<strong>og</strong>le problemstillinger, som ikke var forudset ved Genèvekonventionernes<br />
vedtagelse eller ved vedtagelsen af Tillægsprotokollerne i 1977. De<br />
juridiske argumenter fremført af USA fremhæver gråzoner i <strong>den</strong> <strong>humanitære</strong> <strong>folkeret</strong>,<br />
der er åbne for forskellige fortolkninger, selv om man med tillægsprotokollerne søgte<br />
at løse en række udestående spørgsmål.<br />
Der kunne således være fordele ved at opdatere/supplere de eksisterende konventioner.<br />
Problemet er imidlertid, at der ikke er enighed om, hvad indholdet skal være.<br />
Dette illustreres ved eksempelvis USA’s manglende tiltrædelse af Tillægsprotokol I. Hvis<br />
man åbner for en genforhandling af de historiske regler, risikerer man ydermere en<br />
udvanding eller forringelse heraf i en politisk iver for at være effektive i bekæmpelsen<br />
af terrorisme. I så fald er det at foretrække at beholde de eksisterende regler, der modsat<br />
USA’s fortolkning ikke efterlader personer u<strong>den</strong> beskyttelse, samtidigt med at de kan<br />
fortolkes i lyset af nutidige <strong>og</strong> fremtidige problemstillinger.<br />
202 ICRC, International Humanitarian Law and the Challenges of Contemporary Armed Conflicts, September<br />
2003.