den humanitære folkeret og danmark - Røde Kors

More documents

Recommendations

Info

15 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANMARK Sverige ratificerede ICC-statutten uden, at al den nødvendige lovgivning var på plads, men der er i Sverige gennemført lovgivning vedrørende samarbejdet med ICC. I Holland blev International Crimes Act udarbejdet for at lade ICC-statutten samt komplementaritets-principperne heri få gyldighed. Denne lov medførte ændringer i Wartime Offences Act, Straffeloven samt the Surrender of War Crime Suspects Act, og den tilvejebragte de ændringer, der skulle til for at kunne rejse tiltale og retsforfølge krigsforbrydelser i Holland. Denne lov medførte også, at to nationale love om implementeringen af Folkedrabskonventionen og FN’s Torturkonvention blev tilbagetrukket. Herudover er der den 20. juni 2002 vedtaget en International Criminal Court Implementation Act. Det skal afslutningsvist nævnes, at de fire staters nationale lovgivninger ikke sondrer mellem krigsforbrydelser begået under væbnet konflikt og under besættelse. Visse handlinger begået af en besættelsesmagt er dog særskilt kriminaliseret under den tyske VStGB. For Danmarks vedkommende blev ICC-statutten ratificeret den 21. juni 2001, og aftalen om privilegier og immunitet for Den Internationale Straffedomstol blev ratificeret den 3. juni 2005. Danske myndigheder arbejder desuden aktivt sammen med de øvrige EU-lande for at støtte ICC og sikre universel ratifikation af ICC-statutten, og det danske medlemskab af FN’s Sikkerhedsråd 2005-06 bliver blandt andet anvendt som en platform for det danske arbejde til støtte for ICC. ICC blev oprettet for at supplere nationale domstole. ICC’s jurisdiktionskompetence er derfor gjort komplementær og subsidiær i forhold til national retsforfølgning i modsætning til de to ad hoc-tribunaler (ICTY og ICTR), der er primære i forhold til de nationale domstole. ICC er desuden begrænset til situationer, hvor staterne er uvillige og/eller ude af stand til effektivt at gennemføre retsforfølgning, jf. artikel 1 og 17. Se evt. nærmere herom i afsnit 8.5. Af ICC’s statut fremgår det i artikel 5, at ICC har jurisdiktion (latin: jurisdiction ratione materiae) til at retsforfølge følgende forbrydelser: folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser. Disse forbrydelser karakteriseres i præamblen og i artikel 5 som de alvorligste forbrydelser, der vedkommer det internationale samfund som helhed. Derudover vil aggression også kunne retsforfølges ved ICC, men jurisdiktion i relation til denne mulige forbrydelse bliver først aktuel, når der opnås enighed om en definition af aggression. Medlemsstaterne vil forsøge at fastlægge en definition af denne 463 Cooperation with the International Criminal Court Act, 2002:329 af 8. maj 2002 samt Cooperation with the International Criminal Court Ordinance, 2003:69 af 27. februar 2003. 464 Wetboek van Strafrecht. 465 Se ICRC’s hjemmeside: http://www.icrc.org/ihl-nat.nsf/WebLAW?OpenView&Start=1&Count=150 &Collapse=69.5#69.5 466 Se VStGB Sec. 8 (3)2. 467 Lov nr. 342 af 16. maj 2001 om Den Internationale Straffedomstol. 468 Jf. svar fra Udenrigsministeriet af 22. juni 2005 på henvendelse fra Dansk Røde Kors, den 30. maj 2005. Se evt. også EU’s fælles holdning om ICC, der er operationaliseret i EU’s Action plan to follow-up on the common position on the International Criminal Court, februar 2004. Tilgængelig på: http://ue.eu.int/uedocs/cmsUpload/ICC48EN.pdf Danmark har desuden taget en række konkrete initiativer til støtte for ICC. I februar 2005 afholdt Danmark sammen med Canada, Irland og Schweiz konferencen „ICC and the Arab World“ med deltagelse af embedsmænd fra seks arabiske lande.
. Retsforfølgning af folkedrab, forbrydelser… 15 forbrydelse syv år efter ICC-statuttens ikrafttræden, dvs. ved en regeringskonference i 2009. Det er desuden ikke usandsynligt, at andre forbrydelser, såsom grove krænkelser af internationale menneskerettigheder, med tiden kan føjes til ICC’s jurisdiktion i forbindelse med en fremtidig revision af statutten. ICC har som nævnt beføjelser til at retsforfølge personer for de alvorligste forbrydelser, der vedkommer det internationale samfund som helhed, jf. artikel 1 (latin: jurisdiction ratione personae). ICC har således alene kompetence til at pådømme sager, der vedrører fysiske personer, men ikke sager vedrørende stater eller andre juridiske personer, såsom organisationer eller private virksomheder. Spørgsmålene om, hvilken nationalitet gerningsmanden skal have, og hvor forbrydelsen skal være begået for at være omfattet af ICC’s jurisdiktion (latin: jurisdiction ratione loci), behandles nedenfor i afsnit 7.5. ICC’s tidsmæssige jurisdiktion (latin: jurisdiction ratione temporis) er – i modsætning til ICTY og ICTR – alene begrænset bagud i tid. ICC har således jurisdiktion over forbrydelser begået efter 1. juli 2002 og i princippet ud i al fremtid, jf. artikel 11. Etableringen af ICC er af stor potentiel betydning for den internationale retsorden, idet der hermed er givet et internationalt instrument til håndhævelse af den humanitære folkeret, der ikke er afhængig af politisk vilje til retsforfølgning i FN’s Sikkerhedsråd. Behovet for international retsforfølgning har vist sig at være stort, da staterne ofte ikke selv retsforfølger sine krigsforbrydere. ICC vil her kunne spille en væsentlig rolle ved at medvirke til udfyldelsen af dette tomrum og dermed til bekæmpelsen af den udbredte straffrihed, der hidtil har hersket for krigsforbrydelser. ICC udgør således et væsentligt skridt i udviklingen af et internationalt strafferetligt og straffeprocessuelt system, der er baseret på forskellige retstraditioner, herunder såkaldt „common law“, „civil law“, kinesisk ret og islamisk ret. ICC’s effekt er dog betinget af staternes ratifikation af ICC-statutten og deres loyale samarbejde med ICC. Er de midlertidige, regionale domstoles rolle udspillet? Foruden ICTY og ICTR – som begge er etableret af FN’s Sikkerhedsråd efter FN-pagtens kapitel VII – har FN i nyere tid medvirket til oprettelsen af en række midlertidige nationale tribunaler med international involvering, såkaldte blandede internationale/ nationale tribunaler, i blandt andet Sierra Leone, Cambodja, Øst-Timor og Guatemala. Disse tribunaler har alle at gøre med situationer, som ikke falder ind under ICC’s jurisdiktion, idet forbrydelserne blev begået forud for juli 2002. Spørgsmålet er herefter, om man også efter etableringen af ICC vil finde anledning til at støtte oprettelsen af sådanne midlertidige tribunaler til retsforfølgning af forbrydelser begået i tilknytning til bestemte væbnede konflikter. Det er ikke utænkeligt, idet ICC efter omstændighederne vil finde det både retligt og tidsmæssigt fordelagtigt at overlade retsforfølgningen til eksempelvis en særligt oprettet national eller regional domstol, hvori de ansatte – inklusiv dommere og an- 469 Regeringskonferencen – også kaldet revisionskonferencen – vil blive indkaldt af FN’s generalsekretær, og konferencen skal være åben for dem, der deltager i forsamlingen af deltagerstater. Revisionen kan omfatte, men er ikke begrænset til, det katalog af forbrydelser, der er indeholdt i ICC-statutten, artikel 5, jf. artikel 123.
Page 1:
den humanitære folkeret o g danmar
Page 4 and 5:
Den Humanitære Folkeret og Danmark
Page 6 and 7:
Regeringens Røde Kors-udvalg 42 An
Page 8 and 9:
6.3. Særligt beskyttede genstande
Page 10 and 11:
10 Indhold 10. Internationalt Røde
Page 12 and 13:
12 Forord Der skal rettes en stor t
Page 14 and 15:
14 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANM
Page 16 and 17:
1 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANMA
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
Page 33 and 34:
2. Opfyldelse af den humanitære fo
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Page 51:
Page 54 and 55:
Page 56 and 57:
Page 58 and 59:
Page 60 and 61:
Page 62 and 63:
Page 65 and 66:
4. Kombattantbegrebet og krigsfange
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
5. Beskyttelse af civilbefolkningen
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106: 5. Beskyttelse af civilbefolkningen
Page 119: 5. Beskyttelse af civilbefolkningen
Page 122 and 123: 122 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DAN
Page 126 and 127: 12 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANM
Page 151 and 152: 7. Retsforfølgning af folkedrab, f
Page 153 and 154: . Retsforfølgning af folkedrab, fo
Page 155: . Retsforfølgning af folkedrab, fo
Page 193: . Retsforfølgning af folkedrab, fo
Page 196 and 197: 1 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANMA
Page 198 and 199: 1 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANMA
Page 206 and 207:
Page 208 and 209:
Page 210 and 211:
210 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DAN
Page 212 and 213:
Page 214 and 215:
Page 216 and 217:
Page 218 and 219:
Page 220 and 221:
Page 222 and 223:
Page 224 and 225:
Page 226 and 227:
Page 228 and 229:
Page 230 and 231:
Page 232 and 233:
Page 234 and 235:
Page 236 and 237:
Page 238 and 239:
Page 240 and 241:
Page 242 and 243:
Page 244:
Page 248 and 249:
Page 250 and 251:
Page 252 and 253:
252 Litteratur International Commit
Page 254 and 255:
254 Litteratur FN’s Sikkerhedsrå
Page 256 and 257:
25 Litteratur Forslag til lov om De
Page 258 and 259:
25 Litteratur Balguy-Gallois, Alexa
Page 260 and 261:
2 0 Litteratur Dansk Røde Kors, Ha
Page 262 and 263:
2 2 Litteratur FN’s pressemeddele
Page 264 and 265:
2 4 Bilag Anvendte forkortelser CIM
Page 266 and 267:
2 Bilag MJUR Militær juridiske rå
Page 268 and 269:
2 Bilag Røde Kors-principperne I a
Page 270 and 271:
2 0 Bilag Uddrag af statutterne for
Page 272 and 273:
2 2 Bilag They disseminate and assi
Page 274 and 275:
2 4 Bilag d) to endeavour at all ti
Page 276 and 277:
2 Bilag l) to carry out the mandate
Page 278 and 279:
2 Bilag 6. The International Confer
Page 280 and 281:
2 0 Bilag c) establishing by consen
Page 282 and 283:
2 2 Bilag Genève-konventionerne ve
Page 284 and 285:
2 4 Bilag Menneskerettigheder Udval
Page 286 and 287:
2 Bilag 1998 UNESCO-erklæring af 9
Page 288 and 289:
2 Bilag Oversigt over beskyttelsesm
Page 290 and 291:
2 0 Stikord Stikordsregister A Ammu
Page 292:
2 2 Stikord Militære mål 19, 24,
show all

den humanitære folkeret og danmark - Røde Kors

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?