den humanitære folkeret og danmark - Røde Kors

More documents

Recommendations

Info

3 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANMARK humanitære folkeret blandt militært personel og i civilbefolkningen, jf. kapitel 9. Genève-konventionernes og Tillægsprotokol I’s mekanismer såsom undersøgelsesprocedurer, Den Internationale Undersøgelseskommission samt de deltagende staters interne samarbejde og samarbejdet med FN har til formål at fremme staternes opfyldelse af deres folkeretlige forpligtelser til kriminalisering, retsforfølgning og forebyggelse af grove overtrædelser af den humanitære folkeret. Effektive straffesanktioner Pligten til på effektiv vis at kriminalisere grove overtrædelser af den humanitære folkeret samt at eftersøge og retsforfølge personer sigtet for sådanne overtrædelser fremgår blandt andet af Genève-konvention I, artikel 49: „De Høje Kontraherende Parter forpligter sig til at gennemføre alle love, der er nødvendige for at skabe effektive straffesanktioner over for personer, som begår eller beordrer iværksættelsen af nogen af de i følgende artikel beskrevne grove overtrædelser af nærværende konvention. Enhver af De Høje Kontraherende Parter har pligt til at eftersøge personer, der er sigtet for at have begået eller for at have beordret iværksættelsen af sådanne grove overtrædelser, og skal uden hensyn til sådanne personers statsborgerforhold stille dem for egne domstole. Den kan også i overensstemmelse med reglerne i sin egen lovgivning beslutte at overgive sådanne personer til en anden interesseret part til retsforfølgning, under forudsætning af, at denne part har tilvejebragt et tilstrækkeligt bevismateriale.“ Formålet med at kunne stille en krigsforbryder m.fl. for en national domstol i en stat, hvor overtrædelsen ikke er begået, er at give international ret gennemslagskraft og at forhindre straffrihed for grove overtrædelser af den humanitære folkeret. Det er i denne henseende afgørende, at det retligt er muligt at straffe personen i alle stater, hvilket vil sige, at samtlige stater har etableret jurisdiktion og straffehjemmel. Såfremt blot én stat ikke har gjort dette, kan krigsforbrydere finde fristed i denne stat og dermed reelt opnå straffrihed. Det samme er selvfølgelig tilfældet, hvis staten ikke benytter sin faktiske adgang til at indlede strafforfølgning. Der sondres således mellem retlig og faktisk straffrihed. I Danmark er det, når det er en dansk militærperson, der er mistænkt for at have overtrådt den militære straffelov, Forsvarets Auditørkorps, der foretager efterforskningen. Auditørkorpset er herudover en selvstændig militær anklagemyndighed. I en militær straffesag vil Auditørkorpset således forestå efterforskningen og på baggrund heraf afgøre, hvorvidt der er grundlag for at rejse tiltale. Vurderes der at være grundlag herfor, rejses der tiltale mod mistænkte ved de almindelige danske domstole. 61 Genève-konvention I, artikel 47, Genève-konvention II, artikel 48, Genève-konvention III, artikel 127, Genève-konvention IV, artikel 144, Tillægsprotokol I, artikel 83 og Tillægsprotokol II, artikel 19 (forpligtelsen fremstår ikke så eksplicit her som i de forannævnte konventioner). 62 Pligten fremgår ligeledes af Genève-konvention II, artikel 50, Genève-konvention III, artikel 129 samt Genève-konvention IV, artikel 146.
2. Opfyldelse af den humanitære folkeret 3 Drejer det sig derimod om en udenlandsk formodet krigsforbryder, vil anklagemyndigheden efter 1. juni 2002 henhøre under Statsadvokaten for Særlige Internationale Straffesager. Om retsforfølgning ved internationale domstole og danske domstole henvises i øvrigt til kapitel 7. Undersøgelsesprocedurer En mere effektiv håndhævelse af den humanitære folkeret kan sikres ved at iværksætte undersøgelser af påståede krænkelser af den humanitære folkeret under den væbnede konflikt eller kort efter ophøret heraf. Genève-konventionerne giver mulighed for at iværksætte undersøgelser, hvis en af konfliktens parter hævder, at der er blevet begået grove overtrædelser af Genève-konventionerne. Med vedtagelsen af Tillægsprotokol I af 1977 blev der oprettet en international undersøgelseskommission (International Fact-Finding Commission), der har til formål at foretage undersøgelsesmissioner. Kommissionen har ifølge Tillægsprotokol I, artikel 90(2)(c) kompetence til: „(i) at undersøge enhver kendsgerning, som påstås at være en grov overtrædelse, således som beskrevet i Konventionerne og denne Protokol, eller enhver anden alvorlig krænkelse af Konventionerne eller af denne Protokol; (ii) gennem venskabelig mellemkomst at lette genoprettelsen af respekt for Konventionerne og denne Protokol.“ Kommissionen er imidlertid ikke blevet taget i brug endnu. Kommissionen har kun fået mandat til at undersøge grove overtrædelser af Genève-konventionerne og Tillægsprotokol I, der finder anvendelse under internationale væbnede konflikter. Langt størstedelen af alle væbnede konflikter i dag er imidlertid interne. Kommissionen har dog tilkendegivet, at den fortolker sit mandat bredt og har erklæret, at den vil agere i interne væbnede konflikter, hvis den anmodes herom. Den naturlige forklaring på, at kommissionen endnu ikke er blevet anvendt, kan være, at de involverede parter ikke ønsker at medvirke til at få blotlagt eventuelle krænkelser. ICRC’s rapport „Improving Compliance with International Humanitarian 63 Jf. de fire Genève-konventioner, henholdsvis artikel 52, 53, 132 og 149. 64 I forbindelse med forhandlingerne af protokollen fremsatte den danske delegation forslaget om at oprette et internationalt organ, som kunne medvirke til at sikre overholdelsen af konventionernes regler. Resultatet af delegationens anstrengelser blev bestemmelsen om oprettelsen af en international undersøgelseskommission i Tillægsprotokol I, artikel 90. 65 Frits Karlshoven, The International Humanitarian Fact-Finding Commission: A Sleeping Beauty?, Humanitäres Völkerrecht, Heft 4, 2002, s. 214: „The Commission accordingly has almost from day one declared itself ready to carry out its functions in situations of internal armed conflict as well. It considers that nothing in the text of Article 90 prevents it from doing so, provided all the parties concerned in a particular enquiry or good offices procedure consent to its functioning. Similarly, it is convinced that whether in a situation of international or internal armed conflict, the scope of applicable law need not be restricted to „the Conventions and this Protocol“ and may effectively encompass the entire field of IHL, again,“ Se hele artiklen på: http://www.icrc.org/Web/Eng/siteeng0.nsf/htmlall/5TLESB/$FILE/ Frits+Kalshoven+2.pdf?OpenElement
Page 1: den humanitære folkeret o g danmar
Page 4 and 5: Den Humanitære Folkeret og Danmark
Page 6 and 7: Regeringens Røde Kors-udvalg 42 An
Page 8 and 9: 6.3. Særligt beskyttede genstande
Page 10 and 11: 10 Indhold 10. Internationalt Røde
Page 12 and 13: 12 Forord Der skal rettes en stor t
Page 14 and 15: 14 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANM
Page 16 and 17: 1 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANMA
Page 33 and 34: 2. Opfyldelse af den humanitære fo
Page 37: 2. Opfyldelse af den humanitære fo
Page 51: 2. Opfyldelse af den humanitære fo
Page 65 and 66: 4. Kombattantbegrebet og krigsfange
Page 85 and 86: 5. Beskyttelse af civilbefolkningen
Page 87 and 88: 5. Beskyttelse af civilbefolkningen
Page 89 and 90:
5. Beskyttelse af civilbefolkningen
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119:
Page 122 and 123:
122 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DAN
Page 124 and 125:
Page 126 and 127:
12 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANM
Page 128 and 129:
Page 130 and 131:
Page 132 and 133:
Page 134 and 135:
Page 136 and 137:
Page 138 and 139:
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
Page 148 and 149:
Page 151 and 152:
7. Retsforfølgning af folkedrab, f
Page 153 and 154:
. Retsforfølgning af folkedrab, fo
Page 155 and 156:
Page 157 and 158:
Page 159 and 160:
Page 161 and 162:
Page 163 and 164:
Page 165 and 166:
Page 167 and 168:
Page 169 and 170:
Page 171 and 172:
Page 173 and 174:
Page 175 and 176:
Page 177 and 178:
Page 179 and 180:
Page 181 and 182:
Page 183 and 184:
Page 185 and 186:
Page 187 and 188:
Page 189 and 190:
Page 191 and 192:
Page 193:
Page 196 and 197:
1 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANMA
Page 198 and 199:
1 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANMA
Page 200 and 201:
Page 202 and 203:
Page 204 and 205:
Page 206 and 207:
Page 208 and 209:
Page 210 and 211:
Page 212 and 213:
Page 214 and 215:
Page 216 and 217:
Page 218 and 219:
Page 220 and 221:
Page 222 and 223:
Page 224 and 225:
Page 226 and 227:
Page 228 and 229:
Page 230 and 231:
Page 232 and 233:
Page 234 and 235:
Page 236 and 237:
Page 238 and 239:
Page 240 and 241:
Page 242 and 243:
Page 244:
Page 248 and 249:
Page 250 and 251:
Page 252 and 253:
252 Litteratur International Commit
Page 254 and 255:
254 Litteratur FN’s Sikkerhedsrå
Page 256 and 257:
25 Litteratur Forslag til lov om De
Page 258 and 259:
25 Litteratur Balguy-Gallois, Alexa
Page 260 and 261:
2 0 Litteratur Dansk Røde Kors, Ha
Page 262 and 263:
2 2 Litteratur FN’s pressemeddele
Page 264 and 265:
2 4 Bilag Anvendte forkortelser CIM
Page 266 and 267:
2 Bilag MJUR Militær juridiske rå
Page 268 and 269:
2 Bilag Røde Kors-principperne I a
Page 270 and 271:
2 0 Bilag Uddrag af statutterne for
Page 272 and 273:
2 2 Bilag They disseminate and assi
Page 274 and 275:
2 4 Bilag d) to endeavour at all ti
Page 276 and 277:
2 Bilag l) to carry out the mandate
Page 278 and 279:
2 Bilag 6. The International Confer
Page 280 and 281:
2 0 Bilag c) establishing by consen
Page 282 and 283:
2 2 Bilag Genève-konventionerne ve
Page 284 and 285:
2 4 Bilag Menneskerettigheder Udval
Page 286 and 287:
2 Bilag 1998 UNESCO-erklæring af 9
Page 288 and 289:
2 Bilag Oversigt over beskyttelsesm
Page 290 and 291:
2 0 Stikord Stikordsregister A Ammu
Page 292:
2 2 Stikord Militære mål 19, 24,
show all

den humanitære folkeret og danmark - Røde Kors

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?