den humanitære folkeret og danmark - Røde Kors
den humanitære folkeret og danmark - Røde Kors
den humanitære folkeret og danmark - Røde Kors
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
4 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANMARK<br />
Internerede civile231<br />
Krigens parter <strong>og</strong> besættelsesmagten har ret til at internere civile eller anvise dem et<br />
tvungent opholdssted, hvis det er absolut nødvendigt af hensyn til statens sikkerhed,<br />
eller hvis staten anser kontrolforanstaltningerne i Genève-konvention IV for utilstrækkelige,<br />
jf. Genève-konvention IV, artikel 41-42 <strong>og</strong> 78. Internering af beskyttede personer<br />
er i disse tilfælde principielt ikke en straf, men alene en sikkerhedsforanstaltning.<br />
Afgørelser om internering af sikkerhedshensyn skal regelmæssigt – <strong>og</strong> mindst hver 6.<br />
måned – tages op til fornyet behandling. Beskyttede personer kan <strong>og</strong>så interneres,<br />
hvis de begår en strafbar handling for at skade besættelsesmagten, jf. Genève-konvention<br />
IV, artikel 68. Den internerede har i alle tilfælde ret til at få afgørelsen prøvet ved<br />
en kompetent domstol eller af et administrativt organ.<br />
Reglerne om selve interneringen har mange fællestræk med reglerne om tilbageholdelse<br />
af krigsfanger i Genève-konvention III, artikel 79-141. Bestemmelserne<br />
regulerer alle de praktiske aspekter ved interneringen, såsom interneringsstedet, mad<br />
<strong>og</strong> påklædning, hygiejne <strong>og</strong> lægebehandling, religions-udøvelse, forholdet til omver<strong>den</strong>en,<br />
strafferetlige <strong>og</strong> disciplinære sanktioner. Internerede skal til enhver tid behandles<br />
humant <strong>og</strong> har krav på de basale retssikkerhedsgarantier. ICRC skal have adgang, <strong>og</strong><br />
de internerede skal have lov til at udveksle <strong>Røde</strong> <strong>Kors</strong>-familiemeddelelser. Ved fjendtlighedernes<br />
eller besættelsens afslutning skal de stri<strong>den</strong>de parter sikre de interneredes<br />
tilbageven<strong>den</strong> til deres bopæl eller lette deres hjemsendelse.<br />
I praksis er civile under adskillige væbnede konflikter blevet interneret i strid med<br />
<strong>den</strong> <strong>humanitære</strong> <strong>folkeret</strong>. Anholdelser <strong>og</strong> interneringer har i mange tilfælde fundet sted<br />
i stor målestok alene på grund af de interneredes nationalitet. Under fangeskabet er de<br />
internerede jævnligt blevet udsat for mishandling, n<strong>og</strong>le gange med dø<strong>den</strong> til følge.<br />
Mishandlingen har som oftest fundet sted i forbindelse med afhøringer, særligt for at<br />
fremtvinge en tilståelse eller oplysninger af betydning i <strong>den</strong> væbnede konflikt eller for<br />
at tvinge <strong>den</strong> internerede til at samarbejde med besættelsesmagten.<br />
Et af de alvorligste eksempler på udryddelse („ethnic cleansing“) <strong>og</strong> andre massive<br />
krænkelser af internerede civile kendes fra koncentrationslejrene i Bosnien. Som et led i<br />
borgerkrigen i Eksjugoslavien erobrede serberne magten i det strategisk vigtige distrikt<br />
Prijedor i april 1992. De serbiske styrker oprettede i <strong>den</strong>ne forbindelse mindst fire<br />
koncentrationslejre. I to af koncentrationslejrene – Omarska <strong>og</strong> Keraterm – blev bosniske<br />
muslimer systematisk dræbt <strong>og</strong> tortureret. Den tredje koncentrationslejr – Trnopolje<br />
– fungerede som et samlingssted for massive deportationer af kvinder, børn <strong>og</strong><br />
ældre, mens <strong>den</strong> fjerde lejr – Manjaca – <strong>og</strong>så kaldet „krigsfangelejren“ i vid udstrækning<br />
blev brugt til internering af civile. En FN-kommission af eksperter fastsl<strong>og</strong>, at <strong>den</strong>ne<br />
systematiske ødelæggelse af samfundet i Prijedor-området, herunder elimineringen<br />
af det ikke-serbiske lederskab, udgjorde et folkedrab i henhold til ICC-statutten.<br />
231 Jf. Genève-konvention IV, artikel 41-44 <strong>og</strong> artikel 79-135. Reglerne gælder både for internerede i<br />
besatte områder <strong>og</strong> på tilbageholdsmagtens område.<br />
232 Jf. Genève-konvention IV, artikel 43.<br />
233 ICRC, General problems in implementing the Fourth Geneva Convention, 27. oktober 1998, afsnit<br />
6.<br />
234 Jf. FN, Final Report of the United Nations Commission of Experts, etableret i medfør af FN’s Sikkerhedsrådsresolution<br />
780, New York: United Nations, 1992), S/1994674/Add.2 (Vol.), December 28,