den humanitære folkeret og danmark - Røde Kors

5. Beskyttelse af civilbefolkningen
FN’s Sikkerhedsråd har gentagne gange fordømt børns involvering i væbnede konflikter
blandt andet i Liberia, Sudan og den Demokratiske Republik Congo. Med henblik
på at øge beskyttelsen af børn under væbnede konflikter har FN’s Sikkerhedsråd siden
1999 vedtaget en række resolutioner. Ved resolution 1612 (2005) er der blevet etableret
en monitorerings- og rapporteringsmekanisme, der skal overvåge overgreb begået
mod børn i konfliktsituationer, herunder navnlig opsamle og videregive information til
FN om rekruttering og anvendelse af børnesoldater. I forbindelse med de væbnede
konflikter i Den Demokratiske Republik Congo (1999) og Sierra Leone (2001) indførte
FN brugen af særlige rådgivere for beskyttelse af børn („child protection advisors“) i de
fredsbevarende operationer for hermed at øge beskyttelsen af børn i konflikterne.
Flygtninge, internt fordrevne og statsløse personer
Væbnede konflikter medfører ofte massive befolkningsbevægelser. Hundredetusinder
mennesker terroriseres hvert år af væbnede konflikter og er tvunget til at flygte for deres
liv og slå sig ned i flygtningelejre. Dette gælder for følgende tre grupper:
•
•
•
flygtninge, der er flygtet fra deres hjemland pga. risiko for forfølgelse eller andre
overgreb;
internt fordrevne, som ligeledes er flygtet fra deres hjem pga. risiko for forfølgelse
eller andre overgreb, eller som er blevet tvangsforflyttet, men som fortsat
opholder sig i deres hjemland; og
statsløse, som ikke er statsborgere i nogen stat, og som derfor kan være særligt
udsat i konfliktsituationer.
251 FN’s Sikkerhedsråd, Resolution 1612, (SC/RES/1612), 26. juli 2005.
252 Jf. FN’s Sikkerhedsråd, Resolution 1379, (SC/RES/1379), 20. november 2001, afsnit 2. FN’s Sikkerhedsråd,
Resolution 1279, (SC/RES/1279), 30. november 1999, afsnit 4. FN’s Sikkerhedsråd, Resolution
1270, (SC/RES/1270) 22. oktober 1999, afsnit. 15.
253 Den humanitære folkeret indeholder ikke nogen definition af, hvad en flygtning er. FN’s Konvention
om flygtninges retsstilling definerer en flygtning som enhver, der: „…som følge af velbegrundet frygt
for forfølgelse på grund af sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe
eller sine politiske anskuelser befinder sig udenfor det land, i hvilket han har statsborgerret, og som
ikke er i stand til – eller på grund af sådan frygt, ikke ønsker – at søge dette lands beskyttelse; eller
som ikke har nogen statsborgerret, og på grund af sådanne begivenheder befinder sig udenfor det
land, hvor han tidligere havde fast bopæl, og ikke er i stand til – eller på grund af sådan frygt ikke
ønsker – at vende tilbage dertil“, jf. Konvention om flygtninges retsstilling, artikel 1(A)(2), jf. Protokol
af 31. januar vedrørende flygtninges retsstilling, artikel 1(2).
254 „Internt fordrevne“ er ikke omfattet af FN’s Flygtningekonvention, jf. forrige note, da de fortsat
befinder sig inden for deres hjemlands territorium. De er derfor også stadig undergivet dette lands
love.
255 En „statsløs person“ er i FN’s Konvention af 28. september 1954 om statsløse personers retsstilling
defineret som: „En person som ingen stat i medfør af sin lovgivning anser som sin statsborger“, jf.
Konvention af 28. september 1954 om statsløse personers retsstilling, artikel 1(1). Statsløse anses som
flygtninge efter FN’s Flygtningekonvention, hvis de ikke har mulighed for – eller ikke ønsker – at
vende tilbage til det land, hvor de tidligere havde fast bopæl, pga. en velbegrundet frygt for forfølgelse
af ovennævnte grunde. Dvs. statsløse kan være flygtninge, men er det ikke nødvendigvis. Statsløse
skal have samme rettigheder som fremmede statsborgere, der befinder sig på en stridende parts
territorium, jf. Genève-konvention IV, artikel 4(1).