den humanitære folkeret og danmark - Røde Kors

More documents

Recommendations

Info

34 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANMARK 2. De Høje Kontraherende Parter og de stridende Parter skal udstede ordrer og instruktioner for at sikre overholdelsen af Konventionerne og denne protokol.“ Folkeretten opstiller ikke specifikke krav til, hvordan denne opfyldelse skal finde sted nationalt, så længe resultatet af traktatforpligtelsen (indholdet af den internationale forpligtelse) præsteres. Den enkelte stat afgør som udgangspunkt selv, hvordan de internationale regler gennemføres i det nationale retssystem, dvs. måden hvorpå de internationale forpligtelser opfyldes. Den enkelte traktat kan dog indeholde bestemte krav til opfyldelsesmetoden, og/eller et internationalt kontrolorgan – som f.eks. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol – kan være beføjet til i konkrete sager at tage stilling til, om forpligtelserne er opfyldt. Hvilke skridt, der bør tages med henblik på opfyldelse, afhænger af karakteren af den enkelte forpligtelse. Så længe staten opfylder den traktatretlige forpligtelse, og der ikke stilles bestemte krav til opfyldelsesmetoden i traktaten selv, har staten valgfrihed med hensyn til opfyldelsesmetode. Den måde, hvorpå den enkelte stat opfylder folkeretlige forpligtelser, er derfor som udgangspunkt i praksis ofte et internt anliggende og afhænger i sidste ende af statens forfatningsret. Staternes valgfrihed med hensyn til opfyldelse af folkeretlige forpligtelser har medført, at staterne gennemfører deres folkeretlige forpligtelser på forskellig vis i national lovgivning. Det kan derfor være vanskeligt med sikkerhed at vurdere, om en stat vil kunne præstere traktatopfyldelse under alle omstændigheder. Fraværet af internationale kontrolorganer vil yderligere vanskeliggøre denne vurdering. Nogle stater har sikret en særlig opfyldelse af deres traktatforpligtelser, idet indgåede traktater automatisk bliver en del af national ret. Det betegnes automatisk eller semiautomatisk inkorporation, og det betyder, at traktatens bestemmelser er umiddelbart anvendelige i det nationale retssystem i det omfang, reglerne er egnede til at blive anvendt af retshåndhævende organer, herunder om de skaber rettigheder og muligvis pligter for borgerne. Således fremgår det eksempelvis af artikel 65 og 67 i Hollands forfatning, at traktater, der „efter deres indhold uden videre [er] bindende for enhver“, skal anvendes som om, de var en del af national hollandsk ret. Andre stater har ikke denne automatik for så vidt angår traktatret. Danmark hører i lighed med de øvrige nordiske lande og Storbritannien til denne kategori. Det vil derfor i forbindelse med traktaters indgåelse ofte være nødvendigt at foretage særlige opfyldelsesskridt og i øvrigt sikre, at den nationale retstilstand til stadighed er i overensstemmelse med statens traktatforpligtelser. Konstateringen af et eventuelt behov for særlige gennemførelsesskridt er imidlertid i praksis overladt til den udøvende magt og kontrolleres sjældent af lovgiver og stort set aldrig af domstolene. De forskellige former for opfyldelse af traktatforpligtelser, som anvendes i dansk ret, vil blive gennemgået i afsnit 2.3. Den mest effektive gennemførelsesform er at sætte de anvendelige folkeretlige regler i kraft i national ret ved inkorporering. Inkorporering indebærer, at der i en lov henvises til traktaten, som erklæres at være en del af gældende ret. Inkorporering giver dermed 52 For Storbritannien gælder dog, at den folkeretlige sædvaneret automatisk bliver en del af det nationale retssystem, hvorimod traktater skal gennemføres for at få virkning i national ret.
2. Opfyldelse af den humanitære folkeret 35 et klarere retsgrundlag og en øget opmærksomhed på og større bevidsthed om konventionerne. Hertil kommer den væsentlige signalværdi som ligger i inkorporeringen. Adskillige gange har internationale overvågningskomitéer opfordret Danmark til at inkorporere en konkret konvention – som f.eks. FN’s Torturkonvention – i stedet for at bruge andre og mindre effektive opfyldelsesmetoder. 2.3. Gennemførelse af internationale forpligtelser i dansk ret Det danske udgangspunkt er, at den folkeretlige regel skal sættes i kraft i det nationale system, før reglen kan anvendes i den nationale retsorden. I medfør af Grundlovens § 19, stk. 1, har regeringen kompetencen til at indgå traktater på Danmarks vegne. Indgåelsen af en traktat vil dog som oftest kræve Folketingets samtykke, før indgåede forpligtelser træder i kraft, hvilket følger af bestemmelsens ordlyd: „Kongen handler på rigets vegne i mellemfolkelige anliggender. Uden Folketingets samtykke kan han dog ikke foretage nogen handling der forøger eller indskrænker rigets område, eller indgå nogen forpligtelse, til hvis opfyldelse Folketingets medvirken er nødvendig, eller som i øvrigt er af større betydning…“ Når Folketingets samtykke er indhentet, kan regeringen meddele den såkaldte depositar, at Danmark har ratificeret. For Genève-konventionerne er depositaren Schweiz, som har ansvaret for at orientere andre deltagerstater om ratifikationen I forbindelse med Folketingets samtykke vurderer regeringen, om dansk ret allerede er i overensstemmelse med traktatens bestemmelser. Hvis der således konstateres normharmoni mellem dansk ret og traktatens bestemmelser, vil regeringen ikke tage særlige skridt til opfyldelse af traktatforpligtelserne bortset fra selve ratifikationen, som den enkelte ressortminister forudgående indhenter Folketingets samtykke til. Hvis regeringen vurderer, at traktatens regler forudsætter ny eller ændret dansk lovgivning for, at det krævede traktatresultat kan præsteres i dansk ret, skal sådan lovgivning besluttes i Folketinget, før ratifikation kan finde sted. Ifølge dansk forfatningsret og -praksis kan traktater opfyldes på følgende tre måder: 1. konstatering af normharmoni, 2. omskrivning i/til dansk ret eller 3. inkorporering. Ad 1) Konstatering af normharmoni. Når den danske stat tilslutter sig en traktat, vurderer regeringen, hvorvidt der er normharmoni mellem traktatens materielle regler og den gældende retstilstand. Leder denne fortolkning frem til en konstatering af normharmoni, foretages ikke yderligere. 53 Betænkning nr. 1407/2001 om inkorporering af menneskerettighedskonventioner i dansk ret, kap 7, s. 128-163. I forbindelse med betænkningsarbejdet opfordrede Dansk Røde Kors udvalget til at drøfte inkorporering af Genève-konventionerne af 1949 med tilhørende protokoller. 54 Espersen, Harhoff og Spiermann, Folkeret (2003), s. 122. 55 Espersen, Harhoff og Spiermann (2003), s. 108-35. Betænkning nr. 1407/2001 om inkorporering af menneskerettighedskonventioner i dansk ret, s. 24-30.
Page 1: den humanitære folkeret o g danmar
Page 4 and 5: Den Humanitære Folkeret og Danmark
Page 6 and 7: Regeringens Røde Kors-udvalg 42 An
Page 8 and 9: 6.3. Særligt beskyttede genstande
Page 10 and 11: 10 Indhold 10. Internationalt Røde
Page 12 and 13: 12 Forord Der skal rettes en stor t
Page 14 and 15: 14 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANM
Page 16 and 17: 1 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANMA
Page 33: 2. Opfyldelse af den humanitære fo
Page 37 and 38: 2. Opfyldelse af den humanitære fo
Page 51: 2. Opfyldelse af den humanitære fo
Page 65 and 66: 4. Kombattantbegrebet og krigsfange
Page 85 and 86:
5. Beskyttelse af civilbefolkningen
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119:
Page 122 and 123:
122 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DAN
Page 124 and 125:
Page 126 and 127:
12 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANM
Page 128 and 129:
Page 130 and 131:
Page 132 and 133:
Page 134 and 135:
Page 136 and 137:
Page 138 and 139:
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
Page 148 and 149:
Page 151 and 152:
7. Retsforfølgning af folkedrab, f
Page 153 and 154:
. Retsforfølgning af folkedrab, fo
Page 155 and 156:
Page 157 and 158:
Page 159 and 160:
Page 161 and 162:
Page 163 and 164:
Page 165 and 166:
Page 167 and 168:
Page 169 and 170:
Page 171 and 172:
Page 173 and 174:
Page 175 and 176:
Page 177 and 178:
Page 179 and 180:
Page 181 and 182:
Page 183 and 184:
Page 185 and 186:
Page 187 and 188:
Page 189 and 190:
Page 191 and 192:
Page 193:
Page 196 and 197:
1 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANMA
Page 198 and 199:
1 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANMA
Page 200 and 201:
Page 202 and 203:
Page 204 and 205:
Page 206 and 207:
Page 208 and 209:
Page 210 and 211:
Page 212 and 213:
Page 214 and 215:
Page 216 and 217:
Page 218 and 219:
Page 220 and 221:
Page 222 and 223:
Page 224 and 225:
Page 226 and 227:
Page 228 and 229:
Page 230 and 231:
Page 232 and 233:
Page 234 and 235:
Page 236 and 237:
Page 238 and 239:
Page 240 and 241:
Page 242 and 243:
Page 244:
Page 248 and 249:
Page 250 and 251:
Page 252 and 253:
252 Litteratur International Commit
Page 254 and 255:
254 Litteratur FN’s Sikkerhedsrå
Page 256 and 257:
25 Litteratur Forslag til lov om De
Page 258 and 259:
25 Litteratur Balguy-Gallois, Alexa
Page 260 and 261:
2 0 Litteratur Dansk Røde Kors, Ha
Page 262 and 263:
2 2 Litteratur FN’s pressemeddele
Page 264 and 265:
2 4 Bilag Anvendte forkortelser CIM
Page 266 and 267:
2 Bilag MJUR Militær juridiske rå
Page 268 and 269:
2 Bilag Røde Kors-principperne I a
Page 270 and 271:
2 0 Bilag Uddrag af statutterne for
Page 272 and 273:
2 2 Bilag They disseminate and assi
Page 274 and 275:
2 4 Bilag d) to endeavour at all ti
Page 276 and 277:
2 Bilag l) to carry out the mandate
Page 278 and 279:
2 Bilag 6. The International Confer
Page 280 and 281:
2 0 Bilag c) establishing by consen
Page 282 and 283:
2 2 Bilag Genève-konventionerne ve
Page 284 and 285:
2 4 Bilag Menneskerettigheder Udval
Page 286 and 287:
2 Bilag 1998 UNESCO-erklæring af 9
Page 288 and 289:
2 Bilag Oversigt over beskyttelsesm
Page 290 and 291:
2 0 Stikord Stikordsregister A Ammu
Page 292:
2 2 Stikord Militære mål 19, 24,
show all

den humanitære folkeret og danmark - Røde Kors

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?