den humanitære folkeret og danmark - Røde Kors

4. Kombattantbegrebet og krigsfanger 5
vil der som tidligere nævnt gælde en række grundlæggende garantier som udtrykt ved
Tillægsprotokol I, artikel 75.
Baggrunden for begrebet „ulovlige kombattanter“
Den 11. september 2001 blev USA udsat for terroraktioner udført af personer med
tilknytning til det såkaldte „Al-Qaeda“-netværk og rettet mod blandt andet World
Trade Center i New York og Pentagon i Washington. USA fastslog kort efter, at Al-
Qaeda opererede fra Afghanistan med støtte fra landets Taliban-regime. I oktober 2001
indledte USA – bistået af sine NATO-allierede – en militær operation mod Al-Qaedas
baser i Afghanistan og mod Taliban-regimet. Under krigen tog USA flere hundrede
personer til fange, heriblandt en dansk statsborger, mistænkt for at tilhøre Talibanregimets
væbnede styrker eller netværket/organisationen Al-Qaeda. Fangerne blev
fra januar 2002 overført til blandt andet den amerikanske militærbase i Guantanámo
Bay på Cuba. Tilbageholdelsen betegnes af USA som et led i USA’s globale „krig“ mod
international terrorisme.
USA har afvist, at Guantánamo-fangerne har rettigheder baseret på den humanitære
folkeret og begrunder dette med, at de falder uden for de persongrupper, der beskyttes
i Genève-konventionen, idet de er „ulovlige kombattanter“.
Juridisk argumenterer den amerikanske regering i et notat fra det amerikanske
justitsministerium og siden tiltrådt af Det Hvide Hus for, at Al-Qaeda som en ikkestatslig
terrororganisation ikke er beskyttet af Genève-konventionerne, og at krigen
mod Al-Qaeda ikke er en væbnet konflikt omfattet af Genève-konventionerne, da det
hverken er en konflikt mellem to eller flere kontraherende parter til konventionerne
eller en ikke-international konflikt, hvilket er en forudsætning for anvendelsen af
Genève-konventionerne. Desuden argumenteres der for, at hverken Al-Qaeda eller
Taliban-regimet opfylder betingelserne for at opnå kombattantstatus, da de blandt
andet ikke opfylder Genève-konvention III, artikel 4(A)(2)’s krav om at:
•
•
•
bære synlige kendetegn, så de adskiller sig fra de civile;
bære våbnene åbenlyst; og
udføre operationer i overensstemmelse med krigens love og sædvaner.
Det anføres endvidere af den amerikanske regering, at præsidenten ikke er bundet af
eventuelle folkeretlige sædvaner, idet præsidenten af kongressen har fået bemyndigelse
til at gå i krig og træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre
denne.
177 USA handlede i selvforsvar efter FN-pagten, artikel 51, samt med støtte i FN’s Sikkerhedsråd,
Resolution 1368, (SC/RES/1368), 12. september 2001, og FN’s Sikkerhedsråd, Resolution 1373, (SC/
RES/1373), 28. september 2001.
178 Jf. U.S. Department of Justice, Memorandum for William J. Haynes II, General Counsel, Department of Defense,
9. januar 2002. Tilgængelig på: http://www.gwu.edu/~nsarchiv/NSAEBB/NSAEBB127/02.01.09.
pdf. Dette og andre offentlige og lækkede fortrolige dokumenter vedrørende den amerikanske fortolkning
er samlet på The National Security Archive på: http://www.gwu.edu/~nsarchiv/NSAEBB/
NSAEBB127/ Det skal bemærkes, at den endelige fortolkning først blev fastlagt efter at der havde
været modstridende anbefalinger fra det amerikanske justitsministerium, udenrigsministerium og
forsvarsministerium, jf. de lækkede dokumenter på ovennævnte hjemmeside.
179 Jf. Genève-konventionerne, fællesartikel 2 og 3.