den humanitære folkeret og danmark - Røde Kors

244 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANMARK
let sig, bidraget i forbindelse med kodificeringer og ny international regulering, blandt
andet i forbindelse med forberedelsen af de fire Genève-konventioner af 1949, de to
tillægsprotokoller af 1977 og den tredje Tillægsprotokol af 2006. I tillægsprotokollerne
af 1977 integreredes de såkaldte Genève-regler om behandling af beskyttede personer
og Haager-reglerne om tilladte midler og metoder for krigsførelse i erkendelsen af, at
formerne for krigsførelse havde ændret sig. I Tillægsprotokollen af 2006 indførtes
et supplerende emblem (den Røde Krystal), som banede vejen for optagelsen af Israels
Røde Davidstjerne og Palæstinas Røde Halvmåne i bevægelsen. Om udviklingen af
den humanitære folkeret og om Genève- og Haager-reglerne, se også kapitel 1, afsnit
3. De senere år har ICRC særligt bidraget i forbindelse med vedtagelsen af regler om
tilladte våbentyper, blandt andet reglerne om brug af anti-personelminer.
I 2004 færdiggjorde ICRC et omfattende studie af retlige sædvaner inden for den
humanitære folkeret, hvori der identificeres 161 regler (ICRC’s Sædvaneretsstudie).
De sædvaneretlige regler supplerer navnlig den skrevne ret for ikke-internationale
konflikter, hvor den skrevne regulering er begrænset.
718 Frits Kalshoven og Liesbeth Zegveld 2001, Constraints on the Waging of War, kap. 2.
719 ICRC, september 2005: Discover the ICRC.