den humanitære folkeret og danmark - Røde Kors

More documents

Recommendations

Info

22 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANMARK følger af artikel 1 i Tillægsprotokol II, at protokollen ikke finder anvendelse i tilfælde af interne uroligheder og spændinger, såsom optøjer og sporadiske voldshandlinger og andre lignende handlinger, der ikke har et sådant omfang (geografisk, organisatorisk etc.), at de udgør væbnede konflikter. En tilsvarende afgrænsning findes ikke i den fælles artikel 3. Det er derfor blevet anført, at tærsklen for, hvornår der foreligger en ikke-international væbnet konflikt er højere i Tillægsprotokol II end i den fælles artikel 3, og at der vil være tilfælde, hvor kun fællesartikel 3 vil finde anvendelse. Det er imidlertid også anført, at den fælles artikel 3 må fortolkes i overensstemmelse med den efterfølgende artikel 1 i Tillægsprotokol II. Ifølge visse folkeretseksperter er tærsklen for ikke-internationale væbnede konflikter i Tillægsprotokol II så høj, at den vil udelukke de fleste revolutioner og oprør og vil formentlig ikke finde anvendelse under en borgerkrig, førend oprørerne har etableret en form for de facto-regering. 0 USA’s Højesteret har afgjort, at den fælles artikel 3 skal anvendes af det amerikanske forsvar i kampen mod den internationale terrorisme. Se nærmere om reglerne om beskyttelse under ikke-internationale væbnede konflikter i kapitel 6. Definition af „væbnet konflikt“. Den humanitære folkeret indeholder ikke en definition af begrebet væbnet konflikt, men en sådan kan udledes af retspraksis fra blandt andet ICTY. I Tadic-sagen fastslog ICTY, at en væbnet konflikt eksisterer i alle tilfælde, hvor der anvendes væbnet magt mellem stater eller langvarig væbnet voldsanvendelse mellem regeringsmyndigheder og organiserede væbnede grupper eller mellem sådanne grupper inden for en stat: „ …an armed conflict exists whenever there is a resort to armed force between States or protracted armed violence between governmental authorities and organized armed groups or between such groups within a State.“ Afgørelsen, af om der foreligger en væbnet konflikt, beror efter denne definition på en vurdering af de faktuelle og objektivt konstaterbare omstændigheder uden hensyntagen til formålet med eller motivet for konflikten eller parternes karakteristik af konflikten. Ophør af væbnet konflikt. Hvorvidt en væbnet konflikt er ophørt vil blandt andet afhænge af, om tropper/organiserede væbnede styrker er blevet trukket tilbage, om en generel demobilisering er påbegyndt, om der er opnået enighed mellem parterne om udestående spørgsmål mv. Mens enkeltstående grænsestridigheder som udgangspunkt ikke i sig selv udgør en væbnet konflikt, så vil en egentlig invasion af en anden stat derimod udgøre en væbnet konflikt. Det forhold, at der foregår enkelte isolerede og sporadiske kamphandlinger, betyder ikke nødvendigvis, at fjendtlighederne ikke er ophørt. Spørgsmålet om, hvorvidt – og i hvilket tilfælde – terrorisme kan anses som en væbnet konflikt, behandles i kapitel 3. 20 Jf. Green (2000), s. 66-67. 21 ICTY, Prosecutor v. Dusko Tadic, dom af 7. maj 1997 (IT-94-1-T), para. 561. 22 Jf. Fleck (1995), s. 366. 23 Jf. UK Ministry of Defence (2004), s. 205.
1. Indledning om den humanitære folkeret 23 Anvendelsesområde for humanitærretlige forpligtelser. Den humanitære folkeret gælder for alle stridende parter i en væbnet konflikt, uanset om partnerne er aggressorer eller ofre for aggressionen. For så vidt angår tidshorisonten, finder den humanitære folkeret anvendelse fra starten af en væbnet konflikt og indtil de militære operationers generelle ophør. I tilfælde af besættelse gælder den humanitære folkeret indtil afslutningen af besættelsen, selv om militære operationer måtte være ophørt tidligere. For personer, som ved konfliktens eller besættelsens ophør endnu ikke er blevet frigivet, hjemsendt eller tilbagevendt, gælder reglerne dog indtil deres endelige frigivelse, hjemsendelse eller tilbagevenden. 1.5. Den humanitære folkerets grundprincipper Som nævnt ovenfor er det et alment anerkendt princip inden for den humanitære folkeret, at parterne i en væbnet konflikt ikke har en ubegrænset ret til frit at vælge metoder og midler ved krigsførelsen. Fem grundlæggende principper gennemsyrer den humanitære folkeret: principperne om militær nødvendighed, medmenneskelighed, distinktion (skelnen/sondring), forsigtighed og proportionalitet. Princippet om militær nødvendighed tillader en stat, som er involveret i en væbnet konflikt, kun at anvende en sådan grad og form for magt, som er lovlig ifølge folkeretten, og som er nødvendig for at opfylde konfliktens legitime formål, dvs. underkastelse af fjenden hurtigst muligt og med mindst mulig tab af menneskeliv og ressourcer. Princippet om militær nødvendighed indebærer, at magtanvendelsen skal være kontrolleret, lovlig og nødvendig. Det er således f.eks. lovligt at dræbe væbnede fjender og andre personer, hvis tilintetgørelse er uundgåelig, eller at tage dem til fange. Det vil derimod være ulovligt at dræbe en fjendtlig kombattant, som har overgivet sig (fransk: hors de combat). Princippet om medmenneskelighed forbyder påførelse af lidelse, skade eller ødelæggelse, der ikke er nødvendig for opfyldelsen af legitime militære formål. Dette princip er baseret på forestillingen om, at når først et militært formål er opfyldt, er yderligere påførelse af lidelse unødvendig. Hvis en fjendtlig kombattant f.eks. er blevet såret og derfor ikke længere deltager i fjendtligheder, er det ikke et legitimt militært formål fortsat at angribe ham. Af samme årsag bekræfter princippet civiles grundlæggende krav på beskyttelse mod angreb, idet civile ikke bidrager til militære operationer. Princippet stammer fra den såkaldte „Martens Klausul“, hvorefter alle personer som minimum skal være beskyttet af de folkeretlige grundsætninger, der følger af almindeligt anerkendte sædvaneregler, principper om medmenneskelighed og den offentlige samvittigheds bud. 24 Dette princip er rodfæstet i Bilag til Haager-konvention IV af 1907 (Landkrigsreglementet), artikel 22 og Tillægsprotokol I, artikel 35(1) og 36. 25 Martens Klausulen er bl.a. nedfældet i præamblen til Haager-konvention IV af 1907 (Landkrigsreglementet) og er senest gentaget i artikel 1 (2) i Tillægsprotokol I og i præamblen til Tillægsprotokol II.
Page 1: den humanitære folkeret o g danmar
Page 4 and 5: Den Humanitære Folkeret og Danmark
Page 6 and 7: Regeringens Røde Kors-udvalg 42 An
Page 8 and 9: 6.3. Særligt beskyttede genstande
Page 10 and 11: 10 Indhold 10. Internationalt Røde
Page 12 and 13: 12 Forord Der skal rettes en stor t
Page 14 and 15: 14 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANM
Page 16 and 17: 1 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANMA
Page 33 and 34: 2. Opfyldelse af den humanitære fo
Page 51: 2. Opfyldelse af den humanitære fo
Page 65 and 66: 4. Kombattantbegrebet og krigsfange
Page 73 and 74:
4. Kombattantbegrebet og krigsfange
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
5. Beskyttelse af civilbefolkningen
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119:
Page 122 and 123:
122 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DAN
Page 124 and 125:
Page 126 and 127:
12 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANM
Page 128 and 129:
Page 130 and 131:
Page 132 and 133:
Page 134 and 135:
Page 136 and 137:
Page 138 and 139:
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
Page 148 and 149:
Page 151 and 152:
7. Retsforfølgning af folkedrab, f
Page 153 and 154:
. Retsforfølgning af folkedrab, fo
Page 155 and 156:
Page 157 and 158:
Page 159 and 160:
Page 161 and 162:
Page 163 and 164:
Page 165 and 166:
Page 167 and 168:
Page 169 and 170:
Page 171 and 172:
Page 173 and 174:
Page 175 and 176:
Page 177 and 178:
Page 179 and 180:
Page 181 and 182:
Page 183 and 184:
Page 185 and 186:
Page 187 and 188:
Page 189 and 190:
Page 191 and 192:
Page 193:
Page 196 and 197:
1 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANMA
Page 198 and 199:
1 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANMA
Page 200 and 201:
Page 202 and 203:
Page 204 and 205:
Page 206 and 207:
Page 208 and 209:
Page 210 and 211:
Page 212 and 213:
Page 214 and 215:
Page 216 and 217:
Page 218 and 219:
Page 220 and 221:
Page 222 and 223:
Page 224 and 225:
Page 226 and 227:
Page 228 and 229:
Page 230 and 231:
Page 232 and 233:
Page 234 and 235:
Page 236 and 237:
Page 238 and 239:
Page 240 and 241:
Page 242 and 243:
Page 244:
Page 248 and 249:
Page 250 and 251:
Page 252 and 253:
252 Litteratur International Commit
Page 254 and 255:
254 Litteratur FN’s Sikkerhedsrå
Page 256 and 257:
25 Litteratur Forslag til lov om De
Page 258 and 259:
25 Litteratur Balguy-Gallois, Alexa
Page 260 and 261:
2 0 Litteratur Dansk Røde Kors, Ha
Page 262 and 263:
2 2 Litteratur FN’s pressemeddele
Page 264 and 265:
2 4 Bilag Anvendte forkortelser CIM
Page 266 and 267:
2 Bilag MJUR Militær juridiske rå
Page 268 and 269:
2 Bilag Røde Kors-principperne I a
Page 270 and 271:
2 0 Bilag Uddrag af statutterne for
Page 272 and 273:
2 2 Bilag They disseminate and assi
Page 274 and 275:
2 4 Bilag d) to endeavour at all ti
Page 276 and 277:
2 Bilag l) to carry out the mandate
Page 278 and 279:
2 Bilag 6. The International Confer
Page 280 and 281:
2 0 Bilag c) establishing by consen
Page 282 and 283:
2 2 Bilag Genève-konventionerne ve
Page 284 and 285:
2 4 Bilag Menneskerettigheder Udval
Page 286 and 287:
2 Bilag 1998 UNESCO-erklæring af 9
Page 288 and 289:
2 Bilag Oversigt over beskyttelsesm
Page 290 and 291:
2 0 Stikord Stikordsregister A Ammu
Page 292:
2 2 Stikord Militære mål 19, 24,
show all

den humanitære folkeret og danmark - Røde Kors

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?