den humanitære folkeret og danmark - Røde Kors

. Retsforfølgning af folkedrab, forbrydelser… 15
forbrydelse syv år efter ICC-statuttens ikrafttræden, dvs. ved en regeringskonference
i 2009. Det er desuden ikke usandsynligt, at andre forbrydelser, såsom grove krænkelser
af internationale menneskerettigheder, med tiden kan føjes til ICC’s jurisdiktion
i forbindelse med en fremtidig revision af statutten.
ICC har som nævnt beføjelser til at retsforfølge personer for de alvorligste forbrydelser,
der vedkommer det internationale samfund som helhed, jf. artikel 1 (latin:
jurisdiction ratione personae). ICC har således alene kompetence til at pådømme sager,
der vedrører fysiske personer, men ikke sager vedrørende stater eller andre juridiske
personer, såsom organisationer eller private virksomheder.
Spørgsmålene om, hvilken nationalitet gerningsmanden skal have, og hvor forbrydelsen
skal være begået for at være omfattet af ICC’s jurisdiktion (latin: jurisdiction
ratione loci), behandles nedenfor i afsnit 7.5.
ICC’s tidsmæssige jurisdiktion (latin: jurisdiction ratione temporis) er – i modsætning
til ICTY og ICTR – alene begrænset bagud i tid. ICC har således jurisdiktion over
forbrydelser begået efter 1. juli 2002 og i princippet ud i al fremtid, jf. artikel 11.
Etableringen af ICC er af stor potentiel betydning for den internationale retsorden,
idet der hermed er givet et internationalt instrument til håndhævelse af den humanitære
folkeret, der ikke er afhængig af politisk vilje til retsforfølgning i FN’s Sikkerhedsråd.
Behovet for international retsforfølgning har vist sig at være stort, da staterne ofte ikke
selv retsforfølger sine krigsforbrydere.
ICC vil her kunne spille en væsentlig rolle ved at medvirke til udfyldelsen af dette
tomrum og dermed til bekæmpelsen af den udbredte straffrihed, der hidtil har hersket
for krigsforbrydelser. ICC udgør således et væsentligt skridt i udviklingen af et
internationalt strafferetligt og straffeprocessuelt system, der er baseret på forskellige
retstraditioner, herunder såkaldt „common law“, „civil law“, kinesisk ret og islamisk
ret. ICC’s effekt er dog betinget af staternes ratifikation af ICC-statutten og deres loyale
samarbejde med ICC.
Er de midlertidige, regionale domstoles rolle udspillet?
Foruden ICTY og ICTR – som begge er etableret af FN’s Sikkerhedsråd efter FN-pagtens
kapitel VII – har FN i nyere tid medvirket til oprettelsen af en række midlertidige
nationale tribunaler med international involvering, såkaldte blandede internationale/
nationale tribunaler, i blandt andet Sierra Leone, Cambodja, Øst-Timor og Guatemala.
Disse tribunaler har alle at gøre med situationer, som ikke falder ind under ICC’s jurisdiktion,
idet forbrydelserne blev begået forud for juli 2002. Spørgsmålet er herefter,
om man også efter etableringen af ICC vil finde anledning til at støtte oprettelsen af
sådanne midlertidige tribunaler til retsforfølgning af forbrydelser begået i tilknytning
til bestemte væbnede konflikter.
Det er ikke utænkeligt, idet ICC efter omstændighederne vil finde det både retligt
og tidsmæssigt fordelagtigt at overlade retsforfølgningen til eksempelvis en særligt
oprettet national eller regional domstol, hvori de ansatte – inklusiv dommere og an-
469 Regeringskonferencen – også kaldet revisionskonferencen – vil blive indkaldt af FN’s generalsekretær,
og konferencen skal være åben for dem, der deltager i forsamlingen af deltagerstater. Revisionen
kan omfatte, men er ikke begrænset til, det katalog af forbrydelser, der er indeholdt i ICC-statutten,
artikel 5, jf. artikel 123.