den humanitære folkeret og danmark - Røde Kors

0 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANMARK
Den Internationale Domstol (ICJ) har ydermere fastslået, at stater i en række situationer
også skal respektere de menneskeretlige forpligtelser, de har påtaget sig, når de handler
uden for eget territorium.
USA’s forsøg på at etablere (folke-)retlige tomrum har alvorlige konsekvenser for
folkeretten. For det første fratager det den enkelte person den beskyttelsesgaranti, som
tilkommer pågældende efter folkeretten. For det andet er det med til at underminere
folkeretten og retsstatsprincipper, hvilket kan lede til en „spill-over effect“, hvor andre
stater føler sig så meget desto mindre forpligtet til at overholde folkeretten.
Pierre-Richard Prosper, USA’s ambassadør i spørgsmål om krigsforbrydelser, har
været afvisende over for påstanden om, at USA forsøger at skabe „retstomme rum“ og
har gentaget, at behandlingen af fangerne er hjemlet i national ret og folkeretten, og
at USA giver de tilbageholdte en human behandling samt at tilbageholdelsen udgør
et proportionalt indgreb i forhold til de terrorhandlinger, der blev begået den 11. september
2001.
De tilbageholdte „ulovlige kombattanter“ har imidlertid ikke fået opfyldt en række
grundlæggende garantier, hvorefter de blandt andet skal gives ret til en retfærdig rettergang,
herunder advokatbistand; upartisk, uafhængig domstol; tolkebistand og en
sagsbehandling, der bygger på princippet om uskyld, indtil andet er bevist. Ved at
anvende den udefinerede standard „humane treatment“, som følger af national ret, har
USA frataget fangerne de særlige retssikkerhedsgarantier i den humanitære folkeret.
På et mere generelt plan sender USA herved et signal om, at grundlæggende rettigheder
kan tilsidesættes for særlige grupper af personer, når målet er at bekæmpe
terrorisme. Det vil kunne få indflydelse på, hvordan andre lande, der traditionelt følger
USAs lederskab, vælger at håndtere bekæmpelse og efterforskning af terrorisme.
Anerkender Danmark begrebet „ulovlige kombattanter“?
Da en af de tilbageholdte personer på Guantánamo-basen var dansk statsborger, har
spørgsmålet om status for de tilbageholdte på Guantánamo-basen og deres behandling
haft særlig interesse for Danmark.
Kort inden USA og dets allierede indledte krigen i Afghanistan, mødtes en repræsentant
for ICRC med repræsentanter fra det danske forsvarsministerium og udenrigsministerium.
ICRC ønskede med mødet at gøre den danske regering opmærksom på,
hvor vigtigt det er, at Genève-konventionerne bliver overholdt.
I februar 2002 anerkendte USA Genève-konventionernes gyldighed i forbindelse
med konflikten i Afghanistan. ICRC hilste USA’s erklæring velkommen, men påpegede
samtidig, at ICRC og USA havde forskellige opfattelser af, hvilke fanger der falder ind
under konventionens bestemmelser.
I november 2002 anmodede Dansk Røde Kors i et brev til statsminister Anders
Fogh Rasmussen regeringen om at sikre, at Danmark klart anerkender, at fangerne på
Guantánamo er omfattet af den humanitære folkeret og derfor skal behandles i over-
193 Se ICJ, Legal Consequences of the Construction of a Wall in the Occupied Palestinian Territories,
Advisory opinion, ICJ Reports 2004, (9. juli 2004), afsnit 102-113.
194 Se også Memorandum fra Department of State (Colin Powell) dateret 26. januar 2002, som findes
på http://www.gwu.edu/~nsarchiv/NSAEBB/NSAEBB127/02.01.26.pdf
195 Pierre-Richard Prosper, debatindlæg i Politiken den 20. marts 2003.