den humanitære folkeret og danmark - Røde Kors

. Begrænsninger i metoder og midler ved lovlig krigsførelse 135
Kulturministeriet oplyste i 2005 til Dansk Røde Kors vedrørende ratifikation af Protokol
II, at der i forbindelse med gennemførelsen af konventionen i dansk ret blev nedsat
et implementeringsudvalg, der er sammensat af relevante ministerier og myndigheder.
Dette udvalg arbejder også med spørgsmålet om en eventuel ratifikation af Protokol
II. Det er uafklaret, hvornår en dansk ratifikation finder sted, men Kulturministeriet
har over for Dansk Røde Kors oplyst, at det er regeringens ønske at ratificere Protokol
II til Kulturkonventionen.
Særligt beskyttede zoner377
Der eksisterer to forskellige slags beskyttelseszoner: beskyttelseszoner oprettet af FNstyrker,
„safe areas“ og beskyttelseszoner oprettet af parterne til den væbnede konflikt.
Beskyttelseszoner oprettet af FN-styrker har til formål at forhindre, at visse personer
eller persongrupper ikke falder i fjendens hænder. Derudover er det forbudt at angribe
uforsvarede byer eller „åbne byer“. „Åben by“ karakteriserer en by, der hverken
forsvares indefra eller udefra, og som modparten derfor kan indtage uden at gøre skade
på civilbefolkningen og civile genstande. Begrebet bruges synonymt med „uforsvaret
by“.
Beskyttelseszonerne oprettet af parterne til den væbnede konflikt har til formål at
skåne civilbefolkningen mod farer, der opstår som følge af militære operationer, ved at
sikre, at der ikke i de beskyttede zoner befinder sig militære mål. Hvis zonerne opfylder
betingelserne, må de under ingen omstændigheder angribes. 0 Hvis en demilitariseret
zone eller et ikke-forsvaret område trods forbudet alligevel angribes „forsætligt“, og angrebet
„forårsager død eller alvorlige skader på legeme eller helbred“, vil dette kvalificere
angrebet som en grov overtrædelse af Tillægsprotokol I, jf. artikel 85(3)(d). Angreb
mod ikke-forsvarede områder kan udgøre forsætlige angreb på civilbefolkningen eller
civile enkeltpersoner, der ikke tager del i fjendtlighederne eller civile genstande, der
ikke er militære mål.
Nedenfor er et eksempel fra Eksjugoslavien på en beskyttelseszone oprettet af FNstyrker.
Specifikt for sikkerhedszonerne i Bosnien-Hercegovina skal det nævnes, at
ICRC allerede i 1992 stærkt opfordrede det internationale samfund til at etablere og
til at sørge for den nødvendige internationale beskyttelse af sikkerhedszonerne, f.eks.
ved deployering af UNPROFOR.
Byen Srebrenica i den østlige del af Bosnien-Hercegovina blev i 1993 af FN’s Sikkerhedsråd
erklæret som et „safe area“ for de ca. 40.000 internt fordrevene bosniske
muslimske for at forhindre, at de faldt i hænderne på de serbiske styrker, der havde
omringet byen.
376 Telefonisk samtale med Kulturministeriet den 11. august 2005.
377 Se også kapitel 6.
378 Sassoli & Bouvier (1999), s. 172.
379 UK Ministry of Defence (2004), s. 80, note 179.
380 For yderligere om sikkerhedszoner henvises til kapitel 6.
381 Forbudet mod at angribe en demilitariseret zone har desuden status som sædvaneret, jf. ICRC’s
Sædvaneretsstudie ved Henckaerts & Doswald-Beck (2005), Vol. I, regel nr. 36, s. 120-121.
382 ICC-statutten, artikel 8(2)(b)(i) og 8(2)(b)(ii) (hvis beskyttet af Røde Kors-mærket).
383 Sassoli & Bouvierr (1999), s. 1127-1129.
384 FN’s Sikkerhedsråd, Resolution 819, (SC/RES/819), 16. april 1993, s. 2. Byen blev imidlertid ikke
demilitariseret, idet parterne ikke kunne opnå enighed om definitionen og fortolkningen af en