den humanitære folkeret og danmark - Røde Kors

More documents

Recommendations

Info

54 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANMARK Det seneste forsøg på at fastlægge en universel definition af terrorisme blev fremlagt i 2004 af Højniveaupanelet om trusler, udfordringer og forandring (High-level Panel on Threats, Challenges and Change), nedsat af FN’s generalsekretær for at styrke det kollektive sikkerhedssystem. Her foreslås følgende definition: „any action, in addition to actions already specified by the existing conventions on aspects of terrorism, the Geneva Conventions and Security Council resolution 1566 (2004), that is intended to cause death or serious bodily harm to civilians or non-combatants, when the purpose of such act, by its nature or context, is to intimidate a population, or to compel a Government or an international organization to do or to abstain from doing any act.“ 0 Årsagen til, at FN’s medlemsstater endnu ikke har kunnet opnå enighed om en definition, er navnlig to forhold. For det første er der uenighed om, hvorvidt definitionen også skal omfatte staters brug af væbnet magt mod civile, hvilket flere stater har modsat sig. For det andet er det blevet anført, at folk under fremmed besættelse har en ret til at modsætte sig besættelsen, og at en terrorismedefinition ikke må fortrænge denne ret. Ifølge FN’s omtalte Højniveaupanel anses ingen af disse argumenter dog som tungtvejende nok til at berettige, at man ikke vedtager en universel definition af terrorisme. 0 Højniveaupanelet og FN’s generalsekretær har samstemmende fastslået vigtigheden af, at der opnås enighed om en universel definition af terrorisme i FN’s Generalforsamling, og at staterne i samme forbindelse vedtager en generel konvention om terrorisme. 0 På FN’s World Summit i september 2005 bekræftede deltagerstaterne dette mål. 0 Mens verdenssamfundet endnu ikke har kunnet opnå enighed om en generel definition og konvention om terrorisme, så har verdenssamfundet imidlertid opnået enighed om, at visse specifikke handlinger kan betegnes som terrorisme. Dette gælder – i fredstid – gidseltagning, kapring og destruktion af luftfartøjer, angreb rettet mod internationalt beskyttede personers liv, fysiske integritet og frihed og – under væbnede konflikter – voldshandlinger eller trussel om vold med det formål at sprede terror i civilbefolkningen. 0 103 FN’s generalsekretærs „High-level Panel on Threats, Challenges and Change“, A more secure world: Our shared responsibility, (A/59/565), 2. december 2004, afsnit 164. 104 FN’s generalsekretærs „High-level Panel on Threats, Challenges and Change“, A more secure world: Our shared responsibility, (A/59/565), 2. december 2004, afsnit 160-61. 105 FN’s generalsekretær, In larger freedom: towards development, security and human rights for all, (A/59/2005), 21. marts 2005, afsnit 91. 106 Jf. FN’s Generalforsamling, Resolution 60, (A/60/L.1), 24. oktober 2005, afsnit 83. 107 Hans-Peter Gasser, Acts of terror, „terrorism“ and international humanitarian law, IRRC, Vol. 84, No. 847, september 2002, s. 555-60. Inter-American Commission of Human Rights, Report on terrorism and human rights, oktober 2002, afsnit 15.
3. Terrorisme og terrorbekæmpelse 55 Eksempler på nyere terroraktioner • • • • • • • • • Bombningen af Greenpeace-skibet Rainbow Warrior, New Zealand i 1985, begået af stats-sponserede terrorister (agenter) fra Frankrig. Bombningen af et Pan Am fly over Lockerbie, Skotland i 1988, begået af statssponserede terrorister (agenter) fra Libyen. Angrebene på USA’s ambassader i Kenya og Tanzania i 1998, formentlig udført af Al-Qaeda. Angrebene på World Trade Center og Pentagon 11. september 2001, formentlig udført af Al-Qaeda. Bombesprængningen på Bali i 2002, som formentlig er udført af Al-Qaeda og Jemaah Islamiyah. Angrebene på passagertog i Madrid i 2004, formentlig udført af Al-Qaeda-tilhængere. Aktionen på en skole i Beslan/Rusland i 2004, begået af tjetjenske og ingusjiske gidseltagere. Bombesprængningerne af tre metrostationer og en dobbeltdækkerbus i London i 2005. Bombesprængningerne af syv tog i Mumbai i 2006. 3.2. Terrorisme, terrorbekæmpelse og international strafferet Terrorisme og staternes forholdsregler mod terrorisme reguleres potentielt af flere grene inden for folkeretten alt afhængig af terrorismens grad, karakter, udøvere og kontekst: reglerne om magtanvendelse, international strafferet, humanitær folkeret og menneskerettighederne. Dette afsnit vil belyse terrorisme og terrorbekæmpelse i relation til international strafferet, humanitær folkeret og dansk ret. Såkaldt „statsterrorisme“ vil typisk indebære en overtrædelse af den humanitære folkeret og/eller den internationale menneskeret samt kunne pådømmes ved ICC, mens terrorisme udført af privatpersoner/grupper typisk vil skulle bedømmes efter den nationale og internationale strafferet. I internationalt regi er der i løbet af de seneste 40 år vedtaget tretten konventioner, der er møntet på at forebygge, undertrykke og bekæmpe specifikke former for terrorisme. 0 Disse folkeretlige regler forpligter deltagerstaterne til at kriminalisere en lang 108 Konventionerne (1963-2005) vedrører bl.a. flykapring, bomber, terrorfinansiering, gidseltagning og nuklear terrorisme. For en oversigt over de eksisterende konventioner, se: http://www.unodc. org/unodc/en/terrorism_conventions.html Det internationale samarbejde om terrorbekæmpelse foregår også indenfor rammerne af OECD, NATO og OSCE.
Page 1:
den humanitære folkeret o g danmar
Page 4 and 5: Den Humanitære Folkeret og Danmark
Page 6 and 7: Regeringens Røde Kors-udvalg 42 An
Page 8 and 9: 6.3. Særligt beskyttede genstande
Page 10 and 11: 10 Indhold 10. Internationalt Røde
Page 12 and 13: 12 Forord Der skal rettes en stor t
Page 14 and 15: 14 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANM
Page 16 and 17: 1 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANMA
Page 33 and 34: 2. Opfyldelse af den humanitære fo
Page 51: 2. Opfyldelse af den humanitære fo
Page 65 and 66: 4. Kombattantbegrebet og krigsfange
Page 85 and 86: 5. Beskyttelse af civilbefolkningen
Page 105 and 106:
5. Beskyttelse af civilbefolkningen
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119:
Page 122 and 123:
122 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DAN
Page 124 and 125:
Page 126 and 127:
12 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANM
Page 128 and 129:
Page 130 and 131:
Page 132 and 133:
Page 134 and 135:
Page 136 and 137:
Page 138 and 139:
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
Page 148 and 149:
Page 151 and 152:
7. Retsforfølgning af folkedrab, f
Page 153 and 154:
. Retsforfølgning af folkedrab, fo
Page 155 and 156:
Page 157 and 158:
Page 159 and 160:
Page 161 and 162:
Page 163 and 164:
Page 165 and 166:
Page 167 and 168:
Page 169 and 170:
Page 171 and 172:
Page 173 and 174:
Page 175 and 176:
Page 177 and 178:
Page 179 and 180:
Page 181 and 182:
Page 183 and 184:
Page 185 and 186:
Page 187 and 188:
Page 189 and 190:
Page 191 and 192:
Page 193:
Page 196 and 197:
1 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANMA
Page 198 and 199:
1 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANMA
Page 200 and 201:
Page 202 and 203:
Page 204 and 205:
Page 206 and 207:
Page 208 and 209:
Page 210 and 211:
Page 212 and 213:
Page 214 and 215:
Page 216 and 217:
Page 218 and 219:
Page 220 and 221:
Page 222 and 223:
Page 224 and 225:
Page 226 and 227:
Page 228 and 229:
Page 230 and 231:
Page 232 and 233:
Page 234 and 235:
Page 236 and 237:
Page 238 and 239:
Page 240 and 241:
Page 242 and 243:
Page 244:
Page 248 and 249:
Page 250 and 251:
Page 252 and 253:
252 Litteratur International Commit
Page 254 and 255:
254 Litteratur FN’s Sikkerhedsrå
Page 256 and 257:
25 Litteratur Forslag til lov om De
Page 258 and 259:
25 Litteratur Balguy-Gallois, Alexa
Page 260 and 261:
2 0 Litteratur Dansk Røde Kors, Ha
Page 262 and 263:
2 2 Litteratur FN’s pressemeddele
Page 264 and 265:
2 4 Bilag Anvendte forkortelser CIM
Page 266 and 267:
2 Bilag MJUR Militær juridiske rå
Page 268 and 269:
2 Bilag Røde Kors-principperne I a
Page 270 and 271:
2 0 Bilag Uddrag af statutterne for
Page 272 and 273:
2 2 Bilag They disseminate and assi
Page 274 and 275:
2 4 Bilag d) to endeavour at all ti
Page 276 and 277:
2 Bilag l) to carry out the mandate
Page 278 and 279:
2 Bilag 6. The International Confer
Page 280 and 281:
2 0 Bilag c) establishing by consen
Page 282 and 283:
2 2 Bilag Genève-konventionerne ve
Page 284 and 285:
2 4 Bilag Menneskerettigheder Udval
Page 286 and 287:
2 Bilag 1998 UNESCO-erklæring af 9
Page 288 and 289:
2 Bilag Oversigt over beskyttelsesm
Page 290 and 291:
2 0 Stikord Stikordsregister A Ammu
Page 292:
2 2 Stikord Militære mål 19, 24,
show all

den humanitære folkeret og danmark - Røde Kors

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?