den humanitære folkeret og danmark - Røde Kors

0 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANMARK
foretage en handling eller at destabilisere eller ødelægge et lands eller en international
organisations grundlæggende politiske, forfatningsmæssige, økonomiske eller samfundsmæssige
strukturer begår en eller flere af følgende handlinger, når handlingen i
kraft af sin karakter eller den sammenhæng, hvori den begås, kan tilføje et land eller en
international organisation alvorlig skade:
1) Manddrab efter § 237.
2) Grov vold efter § 245 eller § 246.
3) Frihedsberøvelse efter § 261.
[ … ]
Stk. 2. På samme måde straffes den, som med det i stk. 1 nævnte forsæt transporterer
våben eller eksplosivstoffer.
Stk. 3. Endvidere straffes på samme måde den, der med det i stk. 1 nævnte forsæt truer
med at begå en af de i stk. 1 og 2 nævnte handlinger.“
Regeringen ønskede hermed i højere grad at signalere, at terrorisme i alle dens former
er uacceptabel i et demokratisk samfund.
Ved lovændringen indføjedes straffelovens §§ 114a-e, der udvider det almindelige
medvirkensbegreb. Hermed blev det navnlig forbudt at yde økonomisk, teknisk, moralsk
og militær støtte til personer, grupper eller sammenslutninger, der begår eller har
til hensigt at begå terrorhandlinger. I straffeloven indførtes også en bestemmelse om
ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben (ABC-våben).
Retsplejelovens bestemmelser blev også ændret på centrale punkter med henblik
på at styrke politiets efterforskningsmuligheder. Der blev blandt andet givet politiet
mulighed for at:
•
•
•
•
foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden qua forpligtelsen for teleselskaber
og internet-udbydere til at registrere og opbevare oplysninger om tele- og
internetkommunikation i 1 år (§ 786);
foretage gentagne, hemmelige ransagninger i visse sager om alvorlige forbrydelser
(§ 799);
pålægge tredjemand at udlevere dokumenter uden forudgående retskendelse
(§ 806); og
beslaglægge penge og andre formuegoder med henblik på konfiskation (§ 802-03).
Anti-terrorpakken har givet anledning til betydelig kritik fra advokater, universitetsjurister
og andre, som anfører, at stramningerne er i strid med de langsigtede
hensyn til borgernes retssikkerhed. Kritikken går navnlig på, at de nye bestemmelser
i straffeloven er upræcise og vidtgående – blandt andet fordi enhver form for støtte til
terrororganisationer, selv om støtten ikke kan henføres til konkrete handlinger, kriminaliseres.
Formanden for Advokatrådet har anført, at man med de nye regler risikerer
at blive dømt for at have støttet en humanitær organisation, hvis den siden hen vælger
at bruge midlerne til humanitært arbejde, der også er til gavn for medlemmerne af
en terrorbevægelse. Den støtte, der eksempelvis blev givet til det sydafrikanske parti
African National Congress (ANC) i 1980’erne, ville med antiterrorloven have været