den humanitære folkeret og danmark - Røde Kors

40 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANMARK
Law“ fra 2003 konkluderer således, at fraværet af politisk vilje til at få undersøgt interne
forhold er det overvejende problem.
En anden forklaring på den manglende brug af kommissionen kan måske findes i
dens uafhængige status. Kommissionen, der blev etableret ved traktat, er uafhængig af
FN-systemet, hvilket ligeledes kommer til udtryk ved, at kommissionen har sæde i Bern
og ikke i New York eller Genève, som det er tilfældet med FN. Hvor dette som udgangspunkt
blev betragtet som et af kommissionens store fortrin, så har det måske samtidig
bidraget til at isolere den. I 1990’ernes tidligere Jugoslavien opfordrede Internationalt
Røde Kors således de involverede parter til at gøre brug af kommissionen. Udfaldet blev
imidlertid, at FN’s Sikkerhedsråd i 1992 oprettede en FN ad hoc-kommission med mandat
til at undersøge de hævdede forbrydelser. To ud af undersøgelseskommissionens
tre medlemmer var i øvrigt også medlemmer af Den Internationale Undersøgelseskommission.
Denne ad hoc-kommission blev senere erstattet af ICTY.
Undersøgelseskommissionen har endnu ikke har modtaget en eneste anmodning,
men eksperter i humanitær folkeret anbefaler fortsat, at der gøres brug af den. Dette
kan først og fremmest hænge sammen med, at kommissionen har den styrke, at den
allerede er etableret og har fastlagt detaljerede procedureregler. I praksis betyder det,
at den kan påbegynde sit arbejde i det øjeblik, den bliver anmodet herom.
Selv om kommissionen ikke på nuværende tidspunkt har samme brede opbakning
som Genève-konventionerne og Tillægsprotokol I, så bliver den anerkendt af stadig
flere stater. Danmark har accepteret dens virke. Under forarbejderne til Tillægsprotokol
I af 1977 var Danmark en varm fortaler for oprettelsen af Den Internationale Undersøgelseskommission.
Det er ikke kun mindre stater, der har accepteret kommissionens
virke. Således er Rusland, Storbritannien, Australien, Japan og Tyskland blandt de stater,
der har accepteret dens virke.
Som et skud på stammen af alternativer til Den Internationale Undersøgelseskommission
har FN med Sikkerhedsrådsresolution 1564 0 oprettet en ad hoc-undersøgelseskommission
(International Commission of Inquiry on Darfur) med mandat til at
undersøge, hvorvidt der er blevet begået folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden
og krigsforbrydelser i Sudan i forbindelse med krisen i Darfur.
I rapporten til generalsekretæren af 25. januar 2005 opfordrede ad hoc-undersøgelseskommissionen
Sikkerhedsrådet til at konkludere, at situationen i Darfur udgjorde en
trussel mod den internationale fred og sikkerhed, og med mandat i FN-pagtens kapitel
VII henvistes sagen til anklageren ved ICC efter artikel 13(b) i statutten. I marts 2005
reagerede Sikkerhedsrådet på opfordringen og henviste sagen til ICC, jf. SC resolution
1593.
66 Rapporten, der blev lanceret på Den 28. Internationale Røde Kors-konference, bygger på konklusionerne
fra en række regionale ekspertseminarer, hvor eksperter i humanitær folkeret fra forskellige
institutioner og organisationer deltog.
67 FN’s ad hoc-kommission blev etableret med Sikkerhedsrådets Resolution 780, (SC/RES/780), 6. oktober
1992.
68 Luigi Condorelli, La Commission internationale humanitaire d’établissement des faits: un outil obsolète
ou un moyen utile de mise en œuvre du droit international humanitaire?, IRRC, No. 842, juni 2001.
69 Det er dog blevet kritiseret, at de i konflikten involverede parter har mulighed for at modificere
disse.
70 FN’s Sikkerhedsråd, Resolution 1564, (SC/RES/1564), 18. september 2004.