den humanitære folkeret og danmark - Røde Kors

More documents

Recommendations

Info

1 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANMARK Den militære straffelov indeholder bestemmelser, der tilsigter at regulere militærpersonels adfærd i fredstid og under væbnede konflikter. Loven indeholder forskellige strafferammer for overtrædelser begået i henholdsvis krigstid og fredstid. Den militære straffelov indeholder blandt andet bestemmelser om retsforfølgning af overtrædelser af den humanitære folkeret begået af militærpersonel, jf. kap. 8 ovenfor. 8.2. Overordnedes ansvar for egne og underordnedes handlinger Overordnedes ansvar for egne handlinger og beordrede handlinger En militær eller civil chef er – som enhver anden person – ansvarlig for sine egne handlinger, der krænker den humanitære folkeret. En militærchef kan således – som enhver anden – holdes personligt ansvarlig, hvis han eller hun selv begår grove overtrædelser af Genève-konventionerne eller Tillægsprotokol I eller begår andre krigsforbrydelser. Det følger af det internationale princip om individuelt strafansvar. Efter ICC-statuttens artikel 25 er en person ikke kun ansvarlig for selve udførelsen af en forbrydelse, men også for at medvirke til, fremme eller bidrage til en forbrydelse, eller at forsøge dette. Den overordnede kan også holdes ansvarlig for at beordre, tilskynde til eller foranledige en forbrydelse. Som følge heraf vil en militærchef også være strafferetligt ansvarlig, hvis han beordrer en af sine underordnede til at begå en strafbar handling eller efter omstændighederne undlader at forhindre en sådan, jf. også nedenfor under 9.2. Det individuelle strafansvar følger her af doktrinen om direkte eller aktivt kommandoansvar. 0 Doktrinen om kommandoansvar sikrer, at de personer, som bærer det største ansvar for udførelsen af internationale forbrydelser, holdes individuelt strafferetligt ansvarlige, selv om de ikke selv har begået de pågældende overtrædelser. Joint Criminal Enterprise – også kaldet „fælles plan“ – er en form for medvirken, der resulterer i, at alle eller nogle implicerede ifalder et individuelt strafansvar. Denne doktrin har ikke udtrykkelig hjemmel i ICC-statutten, ICTY-statutten eller ICTR-statutten, men den fremgår ifølge dommerne ved ICTY implicit af ICTY-statuttens artikel 7(1). Efter doktrinen om Joint Criminal Enterprise kan en person holdes strafferetligt ansvarlig for enhver forbrydelse, der begås som følge af eksistensen af en fælles plan om at begå forbrydelser, der er kriminaliseret i henhold til ICTY-statutten, hvis den tiltalte deltager sammen med andre i udarbejdelsen af planen. Doktrinen er udviklet i ICTY’s retspraksis og blev anvendt første gang i Tadic-sagen: Dusko Tadic var en lavere rangerende person, som havde deltaget i grove overtrædelser begået over for bosniske muslimer og kroater i Prijedor-området i Bosnien-Hercegovina i 1992. Tadic blev på denne baggrund i 1995 ved ICTY tiltalt for medvirken til 31 overtrædelser af den humanitære folkeret, herunder angreb på samt drab og mishandling af muslimer og kroater. Ved førsteinstansen blev Tadic dømt for 9 tilfælde af 570 Jf. ICTY-statuttens artikel 7(1), ICTR-statuttens artikel 6(1) og ICC-statuttens artikel 25(3). 571 Human Rights Watch, International Criminal Court, A Handbook for Implementing the Rome Statute, september 2001, s. 19. Tilgængelig på: http://hrw.org/campaigns/icc/docs/handbook_e.pdf
. Dansk militærpersonels ansvar 1 krigsforbrydelse og forbrydelser mod menneskeheden, men han blev frifundet for en af de alvorligste anklager – manddrab som en forbrydelse mod menneskeheden – for drabet på fem muslimske mænd i den bosniske by, Jaskici. Førsteinstansen fastslog, at Tadic var medlem af den væbnede gruppe, der gjorde indtog i Jaskici og udøvede vold over for byens indbyggere. Førsteinstansen bemærkede, at de fem mænd havde været i live, da den væbnede gruppe ankom til byen, og at de var dræbt, da gruppen forlod byen. Ikke desto mindre kunne førsteinstansen ikke på det foreliggende bevisgrundlag fastslå, at det var hævet over enhver rimelig tvivl, at Tadic havde medvirket til drabet på de fem mænd. Anklagemyndigheden appellerede frifindelsen for forbrydelse mod menneskeheden til ICTY’s appelinstans. Appelinstansen fastslog, at førsteinstansen havde fejlet ved at fastslå, at den ikke på det foreliggende grundlag fandt det hævet over enhver rimelig tvivl, at Tadic havde spillet en rolle i drabet på de fem mænd. Ifølge Appelinstansen havde førsteinstansen endvidere anlagt en forkert forståelse af doktrinen om fælles formål. Spørgsmålet var herefter, om Tadic kunne anses som skyldig i drabet trods manglende bevis på, at han personligt havde skudt de fem mænd. Appelinstansen fandt, at strafansvar efter artikel 7(1) også kan pådrages ved deltagelse i virkeliggørelsen af et fælles design eller formål. Efter en analyse af sædvaneretten og retspraksis vedrørende Joint Criminal Enterprise fra militærdomstole etableret efter 2. verdenskrig konkluderede appelinstansen, at der findes tre kategorier af Joint Criminal Enterprise: Grundlæggende Joint Criminal Enterprise. Gerningsmændene handler på basis af et fælles design og har alle forsæt til at virkeliggøre designet, dvs. at de har samme kriminelle intention, uanset rollefordelingen imellem dem. Som eksempel kan nævnes at der er udarbejdet en fælles plan om drab, og hver enkelt deltager har forsæt til at dræbe, selv om de efter planen har forskellige roller. Systematisk Joint Criminal Enterprise. Gerningsmændene handler ifølge et fælles design, der er kendetegnet ved eksistensen af et organiseret system af drab eller mishandling. Som eksempel kan nævnes koncentrations- og udryddelseslejre. Udvidet Joint Criminal Enterprise. Denne kategori omfatter de tilfælde, hvor der foreligger et fælles design, hvis formål er at begå en forbrydelse, og hvor én af gerningsmændene begår en strafbar handling, der falder uden for det fælles design, men ikke desto mindre er en naturlig og forudsigelig konsekvens af virkeliggørelsen af det fælles formål. Et eksempel herpå er, at der foreligger en fælles plan, hvis formål er tvangsmæssigt at uddrive personer med en bestemt etnicitet fra et område (etnisk udrensning), og under udførelsen af planen bliver en eller flere personer dræbt. 572 ICTY, Trial Chamber Judgement, Prosecutor v. Tadic, IT-94-1-T, 7. maj 1997, afsnit 373. Efterfølgende retspraksis har bidraget til at præcisere indholdet af Joint Criminal Enterprise, såsom ICTY, Appeals Chamber Judgement, Prosecutor v Vasiljevic, IT-98-32-A, 25. februar 2004, afsnit 94-101. 573 ICTY, Appeals Chamber Judgement, Prosecutor v. Tadic, IT-94-1-A, 15. juli 1999, para. 183. 574 For en mere detaljeret gennemgang af dommen henvises til Cassese, Gaeta, Jones (2002), s. 791 f. 575 ICTY, Appeals Chamber Judgement, Prosecutor v. Tadic, IT-94-1-A, 15. juli 1999, para. 196f, 201f og 204f.
Page 1:
den humanitære folkeret o g danmar
Page 4 and 5:
Den Humanitære Folkeret og Danmark
Page 6 and 7:
Regeringens Røde Kors-udvalg 42 An
Page 8 and 9:
6.3. Særligt beskyttede genstande
Page 10 and 11:
10 Indhold 10. Internationalt Røde
Page 12 and 13:
12 Forord Der skal rettes en stor t
Page 14 and 15:
14 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANM
Page 16 and 17:
1 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANMA
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
Page 33 and 34:
2. Opfyldelse af den humanitære fo
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Page 51:
Page 54 and 55:
Page 56 and 57:
Page 58 and 59:
Page 60 and 61:
Page 62 and 63:
Page 65 and 66:
4. Kombattantbegrebet og krigsfange
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
5. Beskyttelse af civilbefolkningen
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119:
Page 122 and 123:
122 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DAN
Page 124 and 125:
Page 126 and 127:
Page 128 and 129:
Page 130 and 131:
Page 132 and 133:
Page 134 and 135:
Page 136 and 137:
Page 138 and 139:
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
Page 144 and 145:
Page 146 and 147: 14 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANM
Page 151 and 152: 7. Retsforfølgning af folkedrab, f
Page 153 and 154: . Retsforfølgning af folkedrab, fo
Page 193: . Retsforfølgning af folkedrab, fo
Page 198 and 199: 1 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANMA
Page 200 and 201: 200 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DAN
Page 244: 244 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DAN
Page 248 and 249:
Page 250 and 251:
Page 252 and 253:
252 Litteratur International Commit
Page 254 and 255:
254 Litteratur FN’s Sikkerhedsrå
Page 256 and 257:
25 Litteratur Forslag til lov om De
Page 258 and 259:
25 Litteratur Balguy-Gallois, Alexa
Page 260 and 261:
2 0 Litteratur Dansk Røde Kors, Ha
Page 262 and 263:
2 2 Litteratur FN’s pressemeddele
Page 264 and 265:
2 4 Bilag Anvendte forkortelser CIM
Page 266 and 267:
2 Bilag MJUR Militær juridiske rå
Page 268 and 269:
2 Bilag Røde Kors-principperne I a
Page 270 and 271:
2 0 Bilag Uddrag af statutterne for
Page 272 and 273:
2 2 Bilag They disseminate and assi
Page 274 and 275:
2 4 Bilag d) to endeavour at all ti
Page 276 and 277:
2 Bilag l) to carry out the mandate
Page 278 and 279:
2 Bilag 6. The International Confer
Page 280 and 281:
2 0 Bilag c) establishing by consen
Page 282 and 283:
2 2 Bilag Genève-konventionerne ve
Page 284 and 285:
2 4 Bilag Menneskerettigheder Udval
Page 286 and 287:
2 Bilag 1998 UNESCO-erklæring af 9
Page 288 and 289:
2 Bilag Oversigt over beskyttelsesm
Page 290 and 291:
2 0 Stikord Stikordsregister A Ammu
Page 292:
2 2 Stikord Militære mål 19, 24,
show all

den humanitære folkeret og danmark - Røde Kors

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?