den humanitære folkeret og danmark - Røde Kors

More documents

Recommendations

Info

1 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANMARK i forbindelse med internationale væbnede konflikter, jf. de fire Genève-konventioner, henholdsvis artikel 50, 51, 130 og 147. Mens sondringen mellem „grove overtrædelser“ og krigsforbrydelser ikke har betydning i relation til ICC-statutten, da der ikke er tilknyttet forskellige retsvirkninger til disse to kategorier, så har denne sondring betydning for den nationale implementering af den humanitære folkeret. Sondringen har navnlig relevans for den nationale retsforfølgning af grove overtrædelser af Genève-konventionerne. National retsforfølgning: Det kendetegnende ved grove overtrædelser er, at deltagerstaterne ifølge Genève-konventionerne ikke blot kan, men skal kriminalisere og retsforfølge sådanne forbrydelser, uanset gerningsmandens statsborgerskab og hvor forbrydelsen er blevet begået. Således fremgår det af de fire Genève-konventioner, henholdsvis artikel 49, 50, 129 og146, at: „De Høje Kontraherende Parter forpligter sig til at gennemføre alle love, der er nødvendige for at skabe effektive straffesanktioner overfor personer, som begår eller beordrer…grove overtrædelser af nærværende konvention[, samt] …har pligt til at eftersøge personer, der er sigtet for at have begået eller beordret…grove overtrædelser, og skal uden hensyn til sådanne personers statsborgerforhold stille dem for sine egne domstole“. Vælger den pågældende stat ikke at retsforfølge den mistænkte person, har staten pligt til at udlevere denne til retsforfølgning i en anden medlemsstat, som vil retsforfølge personen. Betingelsen for, at der foreligger grove overtrædelser er, at overtrædelserne har fundet sted under en international væbnet konflikt og er begået mod personer beskyttet af Genève-konventionerne. Andre grove overtrædelser af ret og sædvaner, der gælder under internationale væbnede konflikter Den anden kategori af krigsforbrydelser i ICC-statutten omfatter „andre grove overtrædelser af ret og sædvaner, der gælder under internationale væbnede konflikter“. Hertil hører navnlig grove overtrædelser af Tillægsprotokol I vedrørende beskyttelsen af ofre i internationale væbnede konflikter, jf. Tillægsprotokol I, artikel 11 og 85. Denne anden kategori af krigsforbrydelser under internationale væbnede konflikter omfatter endvidere overtrædelser af IV. Haager-konvention af 1907 og det tilhørende landkrigsreglement, som blandt andet indeholder en udførlig regulering af de stridende parters behandling af krigsfanger. Som det fremgår af ICC-statuttens definition af krigsforbrydelser er voldtægt og anden seksuel vold også defineret som en krigsforbrydelse, når handlingerne er omfattende eller begås som led i en plan eller politik. Voldtægt og anden seksuel vold har fundet sted i alle væbnede konflikter, men er indtil for få år siden ikke blevet betragtet som en 487 Dörmann (2004), s. 128. 488 Personer hors de combat, krigsfanger og civile. En person er anerkendt som hors de combat, hvis denne er i modpartens varetægt og har nedlagt våbnene, har overgivet sig eller er blevet gjort ukampdygtig på grund af sår eller sygdom og derfor er ude afstand til at forsvare sig, jf. Genève-konventionerne, fællesartikel 3.
. Retsforfølgning af folkedrab, forbrydelser… 1 egentlig krigsforbrydelse. Under konflikten i Eksjugoslavien blev der i udstrakt omfang gjort brug af voldtægt og anden seksuel vold som led i en etnisk udrensning. I Kunarac-sagen – også kendt som „the rape camp case“ – hvor der blandt andet var tale om en militærkommandørs systematiske voldtægt af kvinder i Republika Srpska, slog ICTY for første gang fast, at voldtægt kan betegnes som en krigsforbrydelse. 0 For en gennemgang af sagen henvises til kapitel 6.2. om den særlige beskyttelse af udsatte og sårbare civile. Med vedtagelsen af ICC-statutten er det nu endegyldigt slået fast, at voldtægt udgør en krigsforbrydelse under enhver væbnet konflikt, jf. ICC-statuttens artikel 8, stk 2 b), litra xxii), og 2 e), litra vi). National retsforfølgning: For grove overtrædelser af Tillægsprotokol I gælder – ligesom under Genève-konventionerne – at deltagerstaterne har pligt til at kriminalisere og retsforfølge dem, uanset gerningsmandens nationalitet og gerningsstedet, jf. artikel 85(1). Tillægsprotokol I indfører således – ligesom Genève-konventionerne – universel jurisdiktion for de mest alvorlige krigsforbrydelser. Alvorlige overtrædelser af fællesartikel 3 i Genève-konventionerne af 1949 under ikke-internationale væbnede konflikter Den tredje kategori af krigsforbrydelser, der er omfattet af ICC-statutten, er „alvorlige overtrædelser af fællesartikel 3 i Genève-konventionerne af 1949 under ikke-internationale væbnede konflikter“. Denne type krigsforbrydelser vedrører handlinger, der begås som led i en ikke-international væbnet konflikt mod personer, som ikke – eller ikke længere – tager direkte del i fjendtlighederne. Den fælles artikel 3 – også kaldet den humanitære minimumsgaranti – var indtil 1977 den eneste internationale beskyttelse, der fandtes i forbindelse med ikke-internationale væbnede konflikter. Se evt. nærmere om anvendelsesområdet for og indholdet af fællesartikel 3 i kapitel 5. De forpligtelser, der følger af Genève-konventionerne og Tillægsprotokol I, finder primært anvendelse for medlemmer af de væbnede styrker, der opererer under en stridende parts ansvarlige kommando, og myndighedspersoner, der de facto repræsenterer regeringen, og som har til opgave at udføre eller støtte krigshandlinger. I Akayesu-sagen slog ICTR imidlertid fast, at den minimumsbeskyttelse, den fælles artikel 3 er udtryk for, fordrer en effektiv afstraffelse af enhver, der overtræder fælles artikel 3, herunder også personer med ringere tilknytning til konflikten. ICTR udtalte videre, at afstraffelse for brud på den fælles artikel 3 må gælde for enhver uden forskelsbehandling, som forudsat i principperne om individuelt strafansvar, og som fastslået af Nürnberg-tribunalet. Ingen person er således undtaget fra strafansvar for brud på den fælles artikel 3. Da staterne efter folkeretten ikke har pligt til at kriminalisere eller retsforfølge alvorlige overtrædelser i ikke-internationale væbnede konflikter ved nationale domstole, 489 Jf. Cherif Bassiouni, Marcia McCormick, Sexual Violence: An Invisible Weapon of War in the former Yugoslavia, Occasional Paper No.1, International Human Rights Law Institute, DePaul University College of Law, 1996, s. 1-2. 490 ICTY, The Prosecutor vs. Dragoljub Kunarac, Radomir Kovac and Zoran Vukovic, (Case no. IT- 96-23/1-T) dom af 22. februar 2001. 491 ICTR, The Prosecutor vs. Jean-Paul Akayesu, (Case no. ICTR-96-4-A), dom af 1. juni 2001, afsnit 443-445.
Page 1:
den humanitære folkeret o g danmar
Page 4 and 5:
Den Humanitære Folkeret og Danmark
Page 6 and 7:
Regeringens Røde Kors-udvalg 42 An
Page 8 and 9:
6.3. Særligt beskyttede genstande
Page 10 and 11:
10 Indhold 10. Internationalt Røde
Page 12 and 13:
12 Forord Der skal rettes en stor t
Page 14 and 15:
14 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANM
Page 16 and 17:
1 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANMA
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
Page 33 and 34:
2. Opfyldelse af den humanitære fo
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Page 51:
Page 54 and 55:
Page 56 and 57:
Page 58 and 59:
Page 60 and 61:
Page 62 and 63:
Page 65 and 66:
4. Kombattantbegrebet og krigsfange
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
5. Beskyttelse af civilbefolkningen
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116: 5. Beskyttelse af civilbefolkningen
Page 117 and 118: 5. Beskyttelse af civilbefolkningen
Page 119: 5. Beskyttelse af civilbefolkningen
Page 122 and 123: 122 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DAN
Page 126 and 127: 12 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANM
Page 151 and 152: 7. Retsforfølgning af folkedrab, f
Page 153 and 154: . Retsforfølgning af folkedrab, fo
Page 165: . Retsforfølgning af folkedrab, fo
Page 193: . Retsforfølgning af folkedrab, fo
Page 196 and 197: 1 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANMA
Page 198 and 199: 1 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANMA
Page 216 and 217:
Page 218 and 219:
Page 220 and 221:
220 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DAN
Page 222 and 223:
Page 224 and 225:
Page 226 and 227:
Page 228 and 229:
Page 230 and 231:
Page 232 and 233:
Page 234 and 235:
Page 236 and 237:
Page 238 and 239:
Page 240 and 241:
Page 242 and 243:
Page 244:
Page 248 and 249:
Page 250 and 251:
Page 252 and 253:
252 Litteratur International Commit
Page 254 and 255:
254 Litteratur FN’s Sikkerhedsrå
Page 256 and 257:
25 Litteratur Forslag til lov om De
Page 258 and 259:
25 Litteratur Balguy-Gallois, Alexa
Page 260 and 261:
2 0 Litteratur Dansk Røde Kors, Ha
Page 262 and 263:
2 2 Litteratur FN’s pressemeddele
Page 264 and 265:
2 4 Bilag Anvendte forkortelser CIM
Page 266 and 267:
2 Bilag MJUR Militær juridiske rå
Page 268 and 269:
2 Bilag Røde Kors-principperne I a
Page 270 and 271:
2 0 Bilag Uddrag af statutterne for
Page 272 and 273:
2 2 Bilag They disseminate and assi
Page 274 and 275:
2 4 Bilag d) to endeavour at all ti
Page 276 and 277:
2 Bilag l) to carry out the mandate
Page 278 and 279:
2 Bilag 6. The International Confer
Page 280 and 281:
2 0 Bilag c) establishing by consen
Page 282 and 283:
2 2 Bilag Genève-konventionerne ve
Page 284 and 285:
2 4 Bilag Menneskerettigheder Udval
Page 286 and 287:
2 Bilag 1998 UNESCO-erklæring af 9
Page 288 and 289:
2 Bilag Oversigt over beskyttelsesm
Page 290 and 291:
2 0 Stikord Stikordsregister A Ammu
Page 292:
2 2 Stikord Militære mål 19, 24,
show all

den humanitære folkeret og danmark - Røde Kors

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?