den humanitære folkeret og danmark - Røde Kors

More documents

Recommendations

Info

1 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANMARK hvilket med baggrund i den danske retstradition kan føre til tilbageholdenhed. Lovgivningsmagten har ikke præciseret de internationale normers anvendelsesområde, hvilket efterlader en mulighed for forskellig fortolkning ved domstolene. Dommeren kan eksempelvis ikke konsultere en betænkning eller andre forarbejder i tilfælde af tvivl om en straffesags endelige udfald. Dette medfører, at det bliver vanskeligt at forudse, hvordan udfaldet af en sag bliver, hvilket er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt. Dansk implementeringspraksis med hensyn til straffehjemmel har generelt været baseret på anvendelse af allerede eksisterende straffebestemmelser i straffeloven. Dette indebærer, at der hverken i straffeloven, militær straffelov eller i særlovgivningen i øvrigt findes en bestemmelse, der f.eks. kriminaliserer drab på krigsfanger eller angreb på civilbefolkningen, som er forbudt efter Genève-konventionerne. Som eksempel kan nævnes en højesteretsdom fra 1995 (U1995.838H): Denne dom fastslog, at en lejrvagt i en bosnisk-kroatisk fangelejr for bosniske muslimer havde begået grove krænkelserne af den humanitære folkeret ved at have udøvet vold mod indsatte, i to tilfælde med døden til følge. Lejrvagten blev dømt efter straffelovens regler om legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter efter straffelovens § 246, jf. § 245. Spørgsmålet om kriminalisering af handlinger, som staterne er forpligtet til at retsforfølge efter folkeretten, og sammenhængen med den tidligere militære straffelovs § 25, som svarer til den gældende § 36 i den militære straffelov, er senest blevet vurderet i forbindelse med gennemførelsen af loven om Den Internationale Straffedomstol. I bemærkningerne til lovforslaget anføres følgende: „For så vidt angår de forhold, der omfattes af statuttens artikel 7 (forbrydelser mod menneskeheden) og artikel 8 (krigsforbrydelser), findes hjemlen til at retsforfølge militært personel i militær straffelovs § 25. … I det omfang forbrydelser mod menneskeheden eller krigsforbrydelser omfattet af artikel 7 og 8 ikke er omfattet af militær straffelovs § 25, må forholdene anses for dækket af straffelovens almindelige bestemmelser om blandt andet drab, vold, voldtægt, frihedsberøvelse og hærværk, og der vil hermed være grundlag for at gøre Danmarks primære jurisdiktionskompetence gældende.“ Danmark har således i vidt omfang konstateret normharmoni ved vurderingen af, om dansk lovgivning skulle justeres som følge af Danmarks tiltrædelse af internationale konventioner. ICC-statutten stiller ikke krav om, at deltagerstaterne skal kunne udøve straffemyndighed i sager, der er omfattet af ICC’s jurisdiktion. Samtidig er det af afgørende betydning, at dansk lovgivning giver mulighed for at retsforfølge danske statsborgere (f.eks. militært personel) ved danske domstole, således at det ikke på 552 Betænkning nr. 1435/2004 om den militære straffelov, retsplejelov og disciplinarlov, 2004, s. 117 f. 553 Genève-konvention III, artikel 129 og 130, og Genève-konvention IV, artikel 146 og 147. 554 Folketingstidende 2000-01, Tillæg A, s. 499 f.
. Retsforfølgning af folkedrab, forbrydelser… 1 grund af utilstrækkelig dansk straffehjemmel bliver nødvendigt at lade danske borgere strafforfølge ved ICC. Det ses ikke, at danske myndigheder har foretaget en konkret vurdering af, hvorvidt de i statutten opregnede forbrydelser er strafbare i Danmark udover den generelle vurdering citeret ovenfor. Hvad angår de enkelte krigsforbrydelser er et bredt udsnit af disse umiddelbart omfattet af den danske straffelovgivning. Dette drejer sig eksempelvis om forbrydelser som drab, voldtægt, vold, gidseltagning, ejendomskrænkelser, tvangsindrullering i modpartens hær mv. Visse grove forbrydelser er udtrykkeligt kriminaliseret i straffeloven. For eksempel har man efter 11. september 2001 som led i terrorbekæmpelsen indført særlige straffebestemmelser, herunder terrorisme-paragraffen i straffelovens § 114. Regeringen ønsker med denne udtrykkelige kriminalisering i højere grad at signalere, at terrorisme i alle dens former er uacceptabel i et demokratisk samfund. Terrorisme kunne dog også inden lovændringen straffes efter straffelovens regler. En række af den humanitære folkerets grove krænkelser er derimod ikke udtrykkeligt kriminaliseret eller defineret i straffeloven. Med lovens nuværende udformning kan straf for visse „grove overtrædelser“ – såsom tortur – ikke idømmes ved henvisning til en enkelt bestemmelse, men alene ved en sammenstykning af adskillige straffelovsbestemmelser. Herved opstår der naturligvis risiko for, at en del af forbrydelsen forbliver ustraffet. Spørgsmålet er, om ikke hensynet til den loyale gennemførelse af internationale forpligtelser, retssikkerheden og befolkningens retsbevidsthed taler for, at domstolene bør have klare og præcise definitioner og straffebestemmelser at støtte sig til i tilfælde af grove overtrædelser af den humanitære folkeret. Modviljen mod at indføre udtrykkelige forbud mod „grove overtrædelser“ begrundes blandt andet med, at det bryder med straffelovens enkelthed, og at der endvidere ville være tale om symbollovgivning, dvs. lovgivning, som ikke ændrer retstilstanden, men blot indeholder en politisk tilkendegivelse, f.eks. om at en given forbrydelse er uacceptabel i et demokratisk samfund. Spørgsmålet er imidlertid, om der ikke gælder det samme hensyn for krigsforbrydelser som for terrorisme: at forbrydelserne er uacceptable i et demokratisk samfund. Den manglende udtrykkelige kriminalisering af visse krigsforbrydelser kan være særligt betænkelig i betragtning af, at påtalen i Danmark er underlagt opportunitetsprincippet. Når anklagemyndigheden skal afgøre, om den vil rejse tiltale i en given sag, må den antages at ville vurdere, om den pågældende forbrydelse er opregnet i straffeloven. Såfremt dette ikke er tilfældet, må anklagemyndigheden formodes at være mindre tilbøjelig til at rejse tiltale. Den manglende kriminalisering af en række af 555 Jf. bemærkningerne til Forslag til lov om Den Internationale Straffedomstol, fremsat 4. oktober 2000, (L 20), afsnit 6., Se også Udenrigsministeriet, Notat til Folketingets udenrigsudvalg, L20: Forslag til lov om Den Internationale Straffedomstol – Regeringens kommentarer til de modtagne høringssvar, 8. december 2000, s. 18. Tilgængelig på: http://www.folketinget.dk/Samling/20001/udvbilag/URU/L20_bilag12.htm 556 Lov nr. 378 af 6. juni 2002 (Gennemførelse af FN-konventionen til bekæmpelse af finansiering af terrorisme, gennemførelse af FN’s Sikkerhedsrådsresolution nr. 1373 (2001) samt øvrige initiativer til bekæmpelse af terrorisme m.v.). 557 Jf. bemærkningerne til lovforslag L35 fremsat af justitsministeren den 13. december 2001, s. 10. 558 Frederik Harhoff, Jurisdiktion ved retsforfølgning af internationale forbrydelser, Juristen, 2000, Årg. 82, nr. 1.
Page 1:
den humanitære folkeret o g danmar
Page 4 and 5:
Den Humanitære Folkeret og Danmark
Page 6 and 7:
Regeringens Røde Kors-udvalg 42 An
Page 8 and 9:
6.3. Særligt beskyttede genstande
Page 10 and 11:
10 Indhold 10. Internationalt Røde
Page 12 and 13:
12 Forord Der skal rettes en stor t
Page 14 and 15:
14 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANM
Page 16 and 17:
1 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANMA
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
Page 33 and 34:
2. Opfyldelse af den humanitære fo
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Page 51:
Page 54 and 55:
Page 56 and 57:
Page 58 and 59:
Page 60 and 61:
Page 62 and 63:
Page 65 and 66:
4. Kombattantbegrebet og krigsfange
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
5. Beskyttelse af civilbefolkningen
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119:
Page 122 and 123:
122 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DAN
Page 124 and 125:
Page 126 and 127:
Page 128 and 129:
Page 130 and 131:
Page 132 and 133:
Page 134 and 135:
Page 136 and 137:
Page 138 and 139: 13 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANM
Page 140 and 141: 140 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DAN
Page 151 and 152: 7. Retsforfølgning af folkedrab, f
Page 153 and 154: . Retsforfølgning af folkedrab, fo
Page 187: . Retsforfølgning af folkedrab, fo
Page 193: . Retsforfølgning af folkedrab, fo
Page 196 and 197: 1 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANMA
Page 198 and 199: 1 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANMA
Page 238 and 239:
Page 240 and 241:
Page 242 and 243:
Page 244:
Page 248 and 249:
Page 250 and 251:
Page 252 and 253:
252 Litteratur International Commit
Page 254 and 255:
254 Litteratur FN’s Sikkerhedsrå
Page 256 and 257:
25 Litteratur Forslag til lov om De
Page 258 and 259:
25 Litteratur Balguy-Gallois, Alexa
Page 260 and 261:
2 0 Litteratur Dansk Røde Kors, Ha
Page 262 and 263:
2 2 Litteratur FN’s pressemeddele
Page 264 and 265:
2 4 Bilag Anvendte forkortelser CIM
Page 266 and 267:
2 Bilag MJUR Militær juridiske rå
Page 268 and 269:
2 Bilag Røde Kors-principperne I a
Page 270 and 271:
2 0 Bilag Uddrag af statutterne for
Page 272 and 273:
2 2 Bilag They disseminate and assi
Page 274 and 275:
2 4 Bilag d) to endeavour at all ti
Page 276 and 277:
2 Bilag l) to carry out the mandate
Page 278 and 279:
2 Bilag 6. The International Confer
Page 280 and 281:
2 0 Bilag c) establishing by consen
Page 282 and 283:
2 2 Bilag Genève-konventionerne ve
Page 284 and 285:
2 4 Bilag Menneskerettigheder Udval
Page 286 and 287:
2 Bilag 1998 UNESCO-erklæring af 9
Page 288 and 289:
2 Bilag Oversigt over beskyttelsesm
Page 290 and 291:
2 0 Stikord Stikordsregister A Ammu
Page 292:
2 2 Stikord Militære mål 19, 24,
show all

den humanitære folkeret og danmark - Røde Kors

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?