den humanitære folkeret og danmark - Røde Kors

More documents

Recommendations

Info

15 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANMARK klagere – kender den regionale kultur, taler sproget og har bedre adgang til at sikre bevismidlerne, fremfor at overlade sagen til ICC, der ikke har de samme forudsætninger. Muligheden blev fremført i forbindelse med situationen i Darfur-provinsen i Sudan, men i marts 2005 henviste FN’s Sikkerhedsråd situationen i Darfur til anklageren ved ICC. 0 I forbindelse med fremtidige væbnede konflikter vil det formentlig i visse tilfælde kunne komme på tale at oprette regionale domstole – f.eks. en fællesregional domstol i et af nabolandene til konflikten – hvis de nationale domstole ikke foretager retsforfølgning, og ICC heller ikke er involveret. Den aktuelle situation i FN’s Sikkerhedsråd er imidlertid, at der – med undtagelse af USA – ikke er støtte til at etablere ad hoctribunaler eller blandede tribunaler, hvis de pågældende forbrydelser ligger inden for ICC’s jurisdiktion. 7.4. Internationale forbrydelser I det følgende vil de internationale bestemmelser om folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser blive gennemgået. Til krigsforbrydelserne hører sub-kategorien „grove overtrædelser“ af Genève-konventionerne og Tillægsprotokol I. Det er disse regler, der etablerer det folkeretlige grundlag for retsforfølgning ved internationale og nationale domstole. Mens de første tre kategorier af internationale forbrydelser stammer fra internationale domstolsstatutter og Folkedrabskonventionen, hører begrebet „grove overtrædelser“ alene hjemme i Genève-reglerne. Da folkeretten ikke indeholder en samlet regulering vedrørende internationale forbrydelser, er de internationale regler dels komplementære, dels overlappende, som det vil fremgå af gennemgangen nedenfor. Udgangspunktet for denne gennemgang tages i ICC-statutten. Dette udgangspunkt er valgt, fordi ICC er en permanent international straffedomstol, der har mulighed for at dømme i sager mod personer, der er tiltalt for krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden eller folkedrab uafhængigt af et givent geografisk område og en bestemt konflikt. Folkedrab Folkedrab er i artikel 6 i ICC-statutten defineret i overensstemmelse med FN’s Folkedrabskonvention af 9. december 1948. 470 Jf. FN’s Sikkerhedsråd, Resolution 1593, (SC/RES/1593), 31. marts 2005. Den Internationale Undersøgelseskommission vedrørende Darfur anbefalede også, at FN’s Sikkerhedsråd indbragte situationen i Darfur for ICC i medfør af ICC-statuttens art 13(b) i forlængelse af rapportens anbefalinger, se FN, Report of the International Commission of Inquiry on Darfur to the United Nations Secretary-General, Pursuant to Security Council Resolution 1564 of 18 September of 18 September 2004, (S/2005/60), 1. februar 2005 afsnit 647, s. 174. Tilgængelig på: http://www.unmis.org/english/documents/SG-ReportsOnSudan/s2005-60.pdf
. Retsforfølgning af folkedrab, forbrydelser… 15 Folkedrab (genocide) Ved „folkedrab“ forstås i denne statut enhver af følgende handlinger, der udføres med fortsæt til helt eller delvist at ødelægge en national, etnisk, racemæssig eller religiøs gruppe, således: • • • • • drab på medlemmer af gruppen; tilføjelse af alvorlig skade på legeme eller sjæl hos medlemmer af gruppen; bevidst påtvingelse af livsvilkår for gruppen, der er beregnet på at bevirke, at gruppen helt eller delvist ødelægges fysisk; indførelse af foranstaltninger, der har til hensigt at forhindre fødsler inden for gruppen; eller tvangsforflyttelse af børn fra gruppen til andre grupper. (jf. ICC-statuttens artikel 6. Se også ICTY-statutten, artikel 4(2), ICTR-statutten, artikel 2(2) og Folkedrabs konventionen, artikel 2) Folkedrab anses for at være den mest alvorlige forbrydelse, fordi den indebærer en afvisning af retten til at eksistere for bestemte persongrupper, der ikke selv har indflydelse på den egenskab, de lægges til had for. For at der kan være tale om folkedrab, skal to krav være opfyldt: For det første skal gerningsmanden have forsæt til at begå denne handling (drab, udsultning o.l.). For det andet skal handlingen have til formål helt eller delvist at udrydde en bestemt gruppe. I denne sammenhæng er det vigtigt at være opmærksom på, at der med gruppe ikke forstås enhver form for gruppe. Definitionen er begrænset til stabile og permanente grupper, som man f.eks. opdrages eller fødes ind i, såsom grupper af national, etnisk, racemæssig eller religiøs karakter. Hermed falder politiske, kulturelle og faglige grupper uden for definitionen. Det, der rammes i folkedrabsforbrydelsen, er gruppens sammenhængskraft, dvs. gruppens evne til at vedblive med at bestå som gruppe, hvis medlemmer føler sig forbundne omkring deres fællesskab. Intentionen om helt eller delvist at udrydde en bestemt gruppe kræver forsæt til at udrydde et „væsentligt antal individer“ , men ikke nødvendigvis en „meget vigtig del“ af gruppen. Forbrydelsen skal således som udgangspunkt overskride en vis – ikke nærmere angivet – kvantitativ tærskel for at kunne karakteriseres som folkedrab samtidig med, at gerningsmanden skal have såkaldt folkedrabshensigt. Man vil dog kunne forestille sig særlige tilfælde, hvor der vil foreligge folkedrab, såfremt 471 Ødelæggelse af gruppen omfatter den fysiske destruktion af hele eller en del af gruppen. 472 ICTR foretog klassifikationen af tilhørsforhold ud fra faste tilhørsforhold, dvs. det skal være stabile grupper, man f.eks. fødes ind i, og hvor de andre medlemmer af gruppen ikke stiller spørgsmålstegn ved tilhørsforholdet, mens ICTY har foretaget klassifikationen ud fra gerningsmandens subjektive opfattelse af ofrenes tilhørsforhold og under iagttagelse af kravet om en stabil og permanent gruppe. 473 ICTR, The Prosecutor vs. Clément Kayishema and Obed Ruzindana, (ICTR-95-1-T), dom af 21. maj 1999, afsnit 97. 474 ICTY, The Prosecutor vs. Goran Jelisic, (Case no. IT-95-10-T), dom af 14. december 1999, afsnit 82. ICTR, The Prosecutor vs. Ignace Bagilishema, ICTR, (Case no. ICTR-95-1A-T), dom af 7. juni 2001, afsnit 64.
Page 1:
den humanitære folkeret o g danmar
Page 4 and 5:
Den Humanitære Folkeret og Danmark
Page 6 and 7:
Regeringens Røde Kors-udvalg 42 An
Page 8 and 9:
6.3. Særligt beskyttede genstande
Page 10 and 11:
10 Indhold 10. Internationalt Røde
Page 12 and 13:
12 Forord Der skal rettes en stor t
Page 14 and 15:
14 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANM
Page 16 and 17:
1 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANMA
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
Page 33 and 34:
2. Opfyldelse af den humanitære fo
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Page 51:
Page 54 and 55:
Page 56 and 57:
Page 58 and 59:
Page 60 and 61:
Page 62 and 63:
Page 65 and 66:
4. Kombattantbegrebet og krigsfange
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
5. Beskyttelse af civilbefolkningen
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108: 5. Beskyttelse af civilbefolkningen
Page 119: 5. Beskyttelse af civilbefolkningen
Page 122 and 123: 122 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DAN
Page 126 and 127: 12 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANM
Page 151 and 152: 7. Retsforfølgning af folkedrab, f
Page 153 and 154: . Retsforfølgning af folkedrab, fo
Page 157: . Retsforfølgning af folkedrab, fo
Page 193: . Retsforfølgning af folkedrab, fo
Page 196 and 197: 1 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANMA
Page 198 and 199: 1 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANMA
Page 208 and 209:
Page 210 and 211:
210 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DAN
Page 212 and 213:
Page 214 and 215:
Page 216 and 217:
Page 218 and 219:
Page 220 and 221:
Page 222 and 223:
Page 224 and 225:
Page 226 and 227:
Page 228 and 229:
Page 230 and 231:
Page 232 and 233:
Page 234 and 235:
Page 236 and 237:
Page 238 and 239:
Page 240 and 241:
Page 242 and 243:
Page 244:
Page 248 and 249:
Page 250 and 251:
Page 252 and 253:
252 Litteratur International Commit
Page 254 and 255:
254 Litteratur FN’s Sikkerhedsrå
Page 256 and 257:
25 Litteratur Forslag til lov om De
Page 258 and 259:
25 Litteratur Balguy-Gallois, Alexa
Page 260 and 261:
2 0 Litteratur Dansk Røde Kors, Ha
Page 262 and 263:
2 2 Litteratur FN’s pressemeddele
Page 264 and 265:
2 4 Bilag Anvendte forkortelser CIM
Page 266 and 267:
2 Bilag MJUR Militær juridiske rå
Page 268 and 269:
2 Bilag Røde Kors-principperne I a
Page 270 and 271:
2 0 Bilag Uddrag af statutterne for
Page 272 and 273:
2 2 Bilag They disseminate and assi
Page 274 and 275:
2 4 Bilag d) to endeavour at all ti
Page 276 and 277:
2 Bilag l) to carry out the mandate
Page 278 and 279:
2 Bilag 6. The International Confer
Page 280 and 281:
2 0 Bilag c) establishing by consen
Page 282 and 283:
2 2 Bilag Genève-konventionerne ve
Page 284 and 285:
2 4 Bilag Menneskerettigheder Udval
Page 286 and 287:
2 Bilag 1998 UNESCO-erklæring af 9
Page 288 and 289:
2 Bilag Oversigt over beskyttelsesm
Page 290 and 291:
2 0 Stikord Stikordsregister A Ammu
Page 292:
2 2 Stikord Militære mål 19, 24,
show all

den humanitære folkeret og danmark - Røde Kors

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?