den humanitære folkeret og danmark - Røde Kors

124 DEN HUMANITÆRE FOLKERET OG DANMARK
•
•
•
Asymmetrisk „krigs“førelse har 3 fremtrædende karakteristika:
For det første afvises traditionelle militære og retmæssige metoder for
krigsførelse til fordel for andre ulovlige metoder, f.eks. kapring af civile
passagerfly.
For det andet må det anses for overvejende sandsynligt, at målet med disse
angreb er at forvolde massive tab af menneskeliv og omfattende skade på civile
genstande, herunder økonomisk skade.
For det tredje er denne form for krigsførelse ikke længere territorielt bundet.
De, som udfører handlingerne, har således ikke en fast territoriel base og ej
heller nødvendigvis statslig tilknytning.
331
Den asymmetriske krigsførelse adskiller sig fra de traditionelle konflikter ved, at parterne
i den asymmetriske konflikt ikke sjældent har ganske forskellige mål og anvender forskellige
taktiske og strategiske midler og metoder i opfyldelsen af deres strategi eller mål.
Den asymmetriske konflikts fundamentale mål er at finde en vej rundt om modpartens
militære styrker ved at udforske dens svaghed, og krigsførelsen kan antage en mangfoldighed
af former; asymmetrien kan eksistere i form af værdier, magt, metoder og midler,
organisationsstruktur, økonomi etc. Asymmetrien forstærkes yderligere i visse tilfælde
af, at mange af konflikterne i dag er interne, det vil sige, at der vil være store forskelle på
den militære kapacitet hos de stridende parter, fordi konflikten udkæmpes mellem en
stat og en ikke-statslig gruppe. Det er i den forbindelse vigtigt at huske på, at sporadiske
voldshandlinger ikke i sig selv udgør en væbnet konflikt, jf. omtalen i kapitel 1
I nutidens konflikter, hvor mange landes militære forsvar er moderne og teknisk
avanceret, vil den største skade oftest kunne udrettes ved at rette angreb mod de „bløde
mål“, dvs. civilbefolkningen. Disse angreb kan undergrave respekten for den humanitære
folkeret, idet det her er selve beskyttelsesobjektet, der angribes.
For eksempel kan gidseltagning, som vi så det i den russiske by Beslan i 2004, hvor
en hel skole blev taget som gidsler, anses som en form for asymmetrisk krigsførelse.
Andre former kan være angreb rettet mod humanitære organisationer eller humanitær
nødhjælp. Således blev både FN’s hovedkvarter og ICRC’s kontor i Bagdad bombet i
henholdsvis august og oktober 2003. I maj 1992 blev en ICRC konvoj angrebet i Sarajevo
og delegationslederen dræbt. En tredje form kan være anvendelse af selvmordsbomber.
Her nævnes blot ganske få metoder, da det er umuligt at opstille en udtømmende
liste over metoder og midler, der kan anvendes under asymmetrisk krigsførelse.
331 Toni Pfanner, Asymmetrical warfare from the perspective of humanitarian law and humanitarian
action, IRRC, Vol. 87, No.857, marts 2005. Se også: ICRC, International Humanitarian Law and the
Challenges of Contemporary Armed Conflicts, september 2003. For asymmetrisk krigsførelse ved
hjælp af computerteknologi, se Michael N. Schmitt, Heather A. Harrison Diniss, Thomas C Winfield,
Computers and War: The Legal Battlespace, Harvard Program on Humanitarian Policy and Conflict
Research, juni 2004 og Michael N. Schmitt, The Impact of High and Low-tech Warfare on the Principle
of Distinction, Harvard Program on Humanitarian Policy and Conflict Research, november 2003.
332 Sassòli & Bouvier (1999), s. 1093.