Motiverende design - Jens Hofman Hansen

høns ville være ideelle, viste det sig, at close-up-fotos af insekterne klart var at
foretrække.
Et feltstudie kan oplagt også bruges til f.eks. at holde øje med elementer, som
kan munde ud i et design, der tager højde for tilfredsstillelsen af brugernes
emotionelle behov. Ved f.eks. at iagttage, hvilken tøjstil brugerne foretrækker,
hvordan de bruger sproget eller hvad eleverne f.eks. har i deres penalhuse, kunne
man have fået værdifulde data, som kunne inspirere til et design, der også
ville motivere brugerne ved at tage højde for deres emotionelle bevæggrunde.
Cultural probes (Gaver et al. 1999) er måske den metode fra user-centered design,
der mest oplagt undersøger brugernes emotionelle behov på et tidligt
tidspunkt i designprojektet. Jeg har aldrig selv brugt metoden i et professionelt
designprojekt, men den giver tydeligvis et bud på, hvordan man får indfanget
de mere irrationelle behov hos brugerne. Problemet ved metoden, som jeg ser
den, kan være, at det indsamlede materiale i form af f.eks. polaroidfotos, postkort
og andre ting fra brugerne kan være svære at omsætte til designforslag,
som faktisk vil falde i brugernes smag. Man kan dog sagtens tænke sig, at de
indsamlede ”prøver” kan tjene som en kraftig inspiration til både den grafiske,
sproglige og strukturelle udformning af hjemmesiden, som herved vil basere sig
på brugerinput snarere end udelukkende at basere sig på en designers kreativitet.
Lader man sig inspirere af min model, kan man f.eks. også lægge op til, at
brugerne skal formulere sig i tekst og billeder, så overgangen fra de indsamlede
data til det konkrete designarbejde bliver baseret på færre af designerens formodninger.
Det er dog værd at bemærke, at man som designer ikke altid skal
benytte netop de ord, som brugerne benytter i f.eks. en cultural probe. Indsamlede
data skal uanset indsamlingsmetoden altid fortolkes, og der vil således
aldrig være nogen ”sikker” vej fra dataene til det konkrete design.
7.5 Modelbrugere
Skabelsen af modelbrugere (også kaldet personaer) er efterhånden en veldokumenteret
og velafprøvet metode, som er effektiv til at fastholde og videreformidle
de indtryk, man danner sig af målgruppen:
”En persona bygger på data fra mange brugere. Disse kan indsamles fra mange kilder: markedsundersøgelser,
spørgeskemaundersøgelser og interviews med kommende brugere. Data bruges
både til at diskutere og fokusere på, hvilke brugere der skal være inkluderet i målgruppen og til
at tegne et billede af forskellige brugere” (Petersen & Nielsen 2004)
Det ”billede”, som Petersen & Nielsen 2004 omtaler, kan man med fordel tegne
med en viden om min models tre brugerbehov. Udarbejdelsen af modelbrugere
betyder, at man nemt kan danne sig et overblik over de forskellige behov, som
designet skal tage hensyn til. Skal modelbrugerne være virkeligt beskrivende, er
det vigtigt at inddrage de forskellige typer behov, som brugerne har. Forskellige
brugeres behov kan eksempelvis på visse planer synes at være direkte modstridende,
og hvis det ikke ekspliciteres i skabelsen af modelbrugerne, kan designeren
risikere at overse modsætningsforholdene. Hvor brugerne eksempelvis kan
vise sige at have nogenlunde samme funktionelle behov, kan det vise sig, at deres
emotionelle behov er vidt forskellige.
Ideen om motiverende design har for mit vedkommende ændret på den måde
modelbrugerne konstrueres. Andrew Chak foreslår, at man i stedet for at tænke
7 DESIGNPROCESSEN OG MOTIVERENDE DESIGN 93