Motiverende design - Jens Hofman Hansen

kunne tages meningsfuldt i anvendelse, må man nødvendigvis først finde ud af,
hvad man vil motivere brugerne til, og det giver modellen i sig selv ikke svar på.
Igennem min undervisning af bibliotekarer i hjemmesidedesign på Danmarks
Biblioteksskole har jeg erfaret, at det reelle designarbejde ofte tager udgangspunkt
i webredaktørens daglige, personlige ideer frem for et officielt defineret
mål. Som udgangspunkt er det ikke så mærkeligt, at man ikke altid har et klart
overblik over, hvad formålet er med hjemmesiden, fordi det kan være svært i
det daglige arbejde at forholde sig til overordnede visioner for, hvad den skal
betyde for biblioteket og bibliotekets brugere. Sagt med B.J.Foggs ord, så kan
det være en ide at finde ud af, hvordan ens hjemmeside kan ses i perspektivet af
macrosuasion, som beskriver, hvad hjemmesiden helt overordnet skal motivere
brugerne til (se evt. afsnit 4.1.1, s. 16).
På forskellige folkebiblioteker kan det overordnede mål med hjemmesiden være
vidt forskellig, da beslutningen tages på grundlag af bl.a. økonomiske, geografiske,
politiske og andre lokale forhold. Jeg har hørt meget forskellige svar
på, hvad forskellige bibliotekshjemmesiders formål er. Den ene yderlighed kan
f.eks. være:
”Vi vil motivere brugerne til at betjene sig selv 100% via nettet” 17
Et sådant formål kan lægge op til, at det fysiske bibliotek primært fungerer som
en bogafhentningscentral, hvilket stiller særlige krav til, hvordan man vil anvende
de forskellige motivationsstrategier fra modellen.
Skal brugerne virkelig være 100% selvbetjente, skal de som mindstemål motiveres
ved at få opfyldt deres funktionelle behov på bibliotekets hjemmeside: De
skal f.eks. kunne finde det sted, hvor de søger i bibliotekets materialer, og der
må ikke være nogen tvivl om, hvordan man bestiller og reserverer materiale.
Det er dog tvivlsomt, at bibliotekets mål om 100% selvbetjening kan nås udelukkende
ved at arbejde med tilfredsstillelsen af det funktionelle behov. Det er
oplagt også at arbejde intensivt med brugernes relevansbehov: Tilbyder en søgning
i bibliotekets database f.eks. noget, der er lige så godt, som hvis brugerne
går ned på biblioteket og spørger en bibliotekar? Hvis ikke den gør det, skal den
enten gøres bedre (som vi så et eksempel på i Illustration 42), eller også skal
målsætningen ændres.
Det er desuden værd at overveje, om brugerne kan motiveres til at betjene sig
selv via hjemmesiden ved at opfylde deres emotionelle behov, som ikke længere
bliver stimuleret af bibliotekets fysiske omgivelser. Potentielt kan man forestille
sig mange forskellige løsninger, men i praksis må de altid afgøres af en undersøgelse
af, hvad brugerne forventer af en bibliotekshjemmeside med dette formål.
Stemningen på hjemmesiden kan f.eks. gøres hyggelig ved hjælp af den
grafiske stil og sprogbrug, samtidig med at strukturen kan lægge op til social
interaktion mellem brugerne. Det kan dog lige så godt tænkes, at brugerne foretrækker
en hjemmeside, som i kraft af formålet om selvbetjening skal fremstå
kølig og effektiv.
17 Fra en bibliotekars definition af bibliotekets hjemmesides formål ved en øvelse i et kursus på
Danmarks Biblioteksskole.
7 DESIGNPROCESSEN OG MOTIVERENDE DESIGN 88