Motiverende design - Jens Hofman Hansen

8 Motiverende design – og hvad så?
Det sidste par år har jeg på forskellig vis beskæftiget mig temmelig indgående
med begrebet ”persuasive design”, som jeg har set som et nyt og interessant begreb.
Det gav mig anledning til at overveje, om det kunne danne basis for mit
speciale. Jeg gav mig derfor til at undersøge, hvad begrebet egentlig dækkede
over, hvilket jeg nu kan dokumentere det i nærværende speciale.
Det er naturligvis efterfølgende interessant at tænke over, om begrebet motiverende
design så reelt bidrager med noget nyt, eller om der blot var tale om et
modeord uden større indhold.
Efter min mening er motiverende design både et modeord og noget, som er
interessant for professionelle designere at beskæftige sig med. Begrebet er et
modeord i den forstand, at det er et ret nyt begreb, der endnu ikke er en etableret
og fælles forståelse af i designkredse. Som mit speciale har vist, giver motiverende
design ingen universelle forskrifter for, hvordan man motiverer brugerne.
Imidlertid er begrebet på ingen måde intetsigende, da man ved at undersøge
og systematisere det kan få øjnene op for, at brugere handler på grundlag
af forskellige behov, som kan tilfredsstilles på forskellige måder. Ved at systematisere
og artikulere, kan vi forstå de principper, som er grundlaget for brugernes
adfærd, og vi kan hermed blive bedre designere. Löwgreen & Stoltermann
har udtrykt meget præcist, hvorfor det på denne måde er vigtigt at beskæftige
sig med designteori:
”Som designer behöver man också hjälp att skapa mening och ordning i en komplex värld. Att
skapa mening kan ske genom att strukturera, organisera, kategorisera, eller på andra sätt förenkla
det komplexa till något hanterbart” (Löwgreen & Stolterman 1998, s. 5)
At strukturering og kategorisering af begrebet bringer os videre, har jeg ikke
kun erfaret personligt, men også i undervisningen af kursister på Danmarks
Biblioteksskole. Her har jeg undervist i motiverende design på en måde så kursisterne
har beskæftiget sig med det i både teori og praksis. Resultatet har for
manges tilfælde været et helt nyt perspektiv på designarbejdet og en ny måde at
tænke deres formidlingsarbejde på. Via artikler og oplæg kan jeg desuden se, at
ideen om motiverende design kan bidrage til formidlingen af en ide om designforbedringer,
så den er til at forstå og så den synes interessant at arbejde
videre med.
Motiverende design har måske især værdi, når det betragtes som et samlende
begreb, der inddrager så forskellige aspekter som funktionalitet, relevans og
æstetik. Hvor der ofte er en kløft mellem de designere, der tager udgangspunkt
i viden om usability og dem, der tager udgangspunkt i en æstetisk disciplin, har
jeg oplevet motiverende design som et begreb, der fjerner modsætningerne og
anskueliggør, at begreberne i mange tilfælde kan kombineres.
Arbejdet med at systematisere og definere begrebet motiverende design bør
ikke ende her, da der er meget mere at gøre for at udvikle forståelsen af og
enigheden om begrebet. Sidste år oplevede jeg professor Per Hasle fra Aalborg
8 MOTIVERENDE DESIGN – OG HVAD SÅ? 100