Motiverende design - Jens Hofman Hansen

i brugernes demografiske forhold kan differentiere efter deres forskelligartede
behov bestemt ud fra hvor langt de f.eks. er i en beslutningsproces. Det er nemlig
ofte sådanne parametre snarere end alder, køn og bosted der afgør, hvad der
motiverer brugere til at foretage en bestemt handling på hjemmesiden.
I en rapport over undersøgelser af fem danske folkebibliotekers hjemmesider
(Sandberg Madsen m.fl. 2003), skabte vi efter dette princip forskellige modelbrugere
i biblioteksverdenen ved at dele brugerne op efter typerne ”læsehesten”,
”den målrettede” og ”den inspirationssøgende” samt en bruger, som ikke
fandtes, nemlig den ufokuserede ”surfer”. Modelbrugerne var alle differentieret
efter, at de havde forskellige behov hvad angår funktion og relevans. Om brugerne
var gamle eller unge, gifte eller ugifte fremgik slet ikke af beskrivelserne.
Selvom jeg ikke selv har arbejdet aktivt med beskrivelsen af det følelsesmæssige
behov hos modelbrugere, mener jeg, at det med fordel kan indarbejdes. Jeg har
f.eks. set modelbrugere, som blev beriget med deres foretrukne materiale, der
kunne være et stykke blødt lyserødt stof eller brunt fløjl 19 . Disse materialer illustrerer
brugernes æstetiske præference og personlighed på en anderledes måde
end ord og billeder kan gøre det og kan betyde, at brugernes emotionelle behov
bliver inddraget mere systematisk i designarbejdet.
7.6 Workshops og prototyper
Det kan være en ide at gennemføre en workshop, hvor en eller flere prototyper
af den kommende hjemmeside præsenteres for brugerne, som inviteres til at
ændre og kommentere udformningen af det kommende produkt eller helt selv
skabe en prototype.
Min erfaring med workshops er positiv på den måde, at de ofte giver et godt
indblik i, hvordan brugerne af den kommende hjemmeside tænker og vil
handle. Da en workshop ofte er planlagt efter, at man kan tale og tegne i længere
tid med brugerne, er der god mulighed for at nå langt hen mod en løsning,
som efter workshoppen kan implementeres i en fungerende prototype. Jeg har
dog samtidig erfaret, at udarbejdelsen af prototyper i et reelt samarbejde med
deltagerne på workshops ofte er svært, idet de naturligvis ikke er vant til at designe
hjemmesider og dermed kan have svært ved at omsætte deres behov til et
designforslag, som reelt vil være motiverende for brug af hjemmesiden.
For at processen med at udarbejde prototyper kan blive mere frugtbar, er jeg
overbevist om, at min model over motivationsstrategier kan bidrage til inspiration
under dette arbejde. Ved at tænke på modellens forskellige motivationsstrategier,
vil man nemmere kunne gå i dialog med brugerne om forskellige
aspekter af prototyperne. Mit arbejde med papirprototyper på workshops har
til nu været præget af ikke-æstetiske aspekter, hvilket også fremhæves i litteraturen
om emnet:
”Papirprototypen fokuserer på indhold og struktur, hvorimod æstetisk design er trådt i baggrunden.
Det drejer sig om at få klarlagt, hvilke opgaver brugeren skal kunne løse, og hvordan
de skal løses. I arkitektens model er der tilsvarende ikke sat tapet på væggene og gardiner for
vinduerne” (Gardner 2000)
19 Disse modelbrugere blev skabt i forbindelse med Interactive Spaces’ (Aarhus Universitet)
projekt ”Info-Søjle” til formidling af netressourcer i det fysiske bibliotek.
7 DESIGNPROCESSEN OG MOTIVERENDE DESIGN 94