Motiverende design - Jens Hofman Hansen

Som en konsekvens af HCI-verdenens manglende evne til at besvare spørgsmålene,
har jeg i næste afsnit valgt at søge inspiration i æstetikkens verden, som
dels tilbyder nogle svar, men som også stiller spørgsmålene på en anden måde.
5.3.2 Æstetikken: Ikke kun grafisk pynt
I dette afsnit ser jeg på nogle overvejelser fra æstetikken, som jeg mener, kan
bidrage til begrebet motiverende design. Det er relevant at inddrage æstetik,
fordi begrebet netop angår følelser og oplevelser. Ser vi på, hvad æstetikere –
og ikke HCI-folk – foreslår, er æstetik og følelser meget mere og noget andet
end blot brugernes yndlingsfarve og en dekorativ top på et design, der i øvrigt
kan betjenes nemt og findes relevant af brugerne.
Anthony Dunne, der er forsker og designer med baggrund i The Royal College
of Art, tilskriver æstetikken – i modsætning til den ellers populære forståelse –
at handle lige så meget om ideologien i designet, som det fysiske udseende:
”The primary purpose of this book is to set the scene for relocating the electronic product
beyond a culture of relentless innovation for its own sake, based simply on what is technologically
possible and semiologically consumable, to a broader context of critical thinking about its
aestethic role in everyday life” (Dunne 1999, s. 12).
Fra at optimere og forbedre effektiviteten af et design, skal vi lave noget, som
udfordrer, mener Anthony Dunne. Lægger det grafiske udseende af en hjemmeside
op til tvetydighed eller overraskelser, er det således ikke nødvendigvis
fordi grafikeren har lavet dårligt interaktionsdesign, men fordi der kan være en
dybere mening med den manglende transparens for brugerne. Selvom denne
tanke giver god mening, vil jeg stadig mene, at den kan benyttes bedre i visse
kontekster end andre. Der kan stadig være mange grunde til at lave en hjemmeside,
som ikke udfordrer brugeren, men som blot fungerer effektivt.
Telestyrelsens grafiske interface (Illustration 17) ville ifølge Dunnes tankegang
være et mislykket tilfælde af æstetisk design, fordi det blot er en ny grafisk
”skal” oven på et underliggende indhold af hjemmesiden, hvis struktur eller
grundlæggende ide i øvrigt er helt urørt.
Interfacet udfordrer ikke væsentligt brugernes forståelse af IT- og Telestyrelsen
eller det materiale, som stilles til rådighed. Det fungerer udelukkende som et
forvirrende element i den funktionelle interaktion, og bliver således et uheldigt
eksempel, der understøtter folk i HCI-verdenen i, at arbejdet med det grafiske
virkemiddel på en anderledes måde giver mislykkede it-produkter.
5 MODELLENS NI MOTIVATIONSSTRATEGIER 37