Motiverende design - Jens Hofman Hansen
Motiverende design - Jens Hofman Hansen
Motiverende design - Jens Hofman Hansen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
sempler på forskellige typer af personalisering, som vil kunne inspirere til brug i<br />
andre <strong>design</strong>projekter.<br />
<strong>Hofman</strong> <strong>Hansen</strong> 2002 [2] giver et bud på en klassificering af forskellige former<br />
for personalisering. I denne sammenhæng er det interessant at skelne mellem<br />
fire forskellige former for personalisering:<br />
• Regelbaseret personalisering<br />
• Kollaborativ filtrering<br />
• Tilpasning af en personlig side<br />
• Ikke-teknisk opdeling af målgruppen<br />
Den regelbaserede personalisering så vi et eksempel på i foregående afsnit (se<br />
evt. Illustration 41 og Illustration 42): Hjemmesiden tilpasses efter, hvad brugerne<br />
f.eks. indtaster som en søgning. Princippet kaldes regelbaseret, fordi hver<br />
enkelt tilpasset side ikke kræver individuel tilretning af en redaktør. Ved blot at<br />
definere en algoritme, der skaber en side baseret på et variabelt brugerinput,<br />
opnår man en side, som kan siges at være personaliseret.<br />
Kollaborativ filtrering er en anden form for personalisering, der kan højne relevansen<br />
af informationen og dermed motivere folk til f.eks. at købe en vare eller<br />
låne en bestemt bog. Et eksempel på denne teknik ser vi i afsnit 2.1.1 med boghandlen<br />
Amazon.com, der giver den enkelte bruger en anbefaling, som baseres<br />
på købsmønstre hos andre brugere, som også har købt den pågældende bog.<br />
Samme princip er i dag så småt indført i bibliotekernes hjemmesider, som vi så<br />
det i foregående afsnit. Teknikken er teknisk set ret omfattende at gennemføre<br />
og kræver, at datamaterialet er omfattende før end anbefalingerne bliver tilstrækkeligt<br />
gode. Kollaborativ filtrering er ikke specifikt for begrebet motiverende<br />
<strong>design</strong>. Allerede i 1994 introducerede Dourish & Chalmers begrebet ”social<br />
navigation” ved at kalde det ”navigation because other people have looked<br />
at something” (Munro m.fl. 1999, s. 2).<br />
Tilpasning af en personlig side er en teknik, som bl.a. ses anvendt på mange nyhedssider.<br />
Med denne teknik forsøger man at øge relevansen for brugerne ved<br />
at indsamle oplysninger om deres interesser, alder, køn og m.m. På basis af disse<br />
data præsenterer eller fremhæver man information, som man mener, må have<br />
særlig relevans for en bruger med netop disse karakteristika. På samme måde<br />
som ved kollaborativ filtrering gælder det, at man skal have ret store mængder<br />
data for at kunne få succes med personaliseringen. Har brugeren f.eks. kun<br />
indikeret interesse for ”sport”, får siden kun øget sin relevans, hvis der virkelig<br />
er meget materiale om dette emne. Hertil kommer, at tilpasning af en personlig<br />
side ofte kræver, at brugeren går igennem en lang oprettelsesproces, hvor han<br />
afgiver informationer om sig selv (Illustration 45 giver et eksempel på dette).<br />
Selvom denne proces kan resultere i øget relevans, er det noget, som brugerne<br />
som udgangspunkt i mange kontekster er meget uvillige til at gennemføre. Husker<br />
vi på ideen om informationsgræsning (se evt. afsnit 2.4.1) giver denne<br />
modstand mening, idet brugerne ved oprettelsen pålægges en stor arbejdsbyrde,<br />
som først giver afkast meget sent. Det er således umuligt for brugeren reelt<br />
at vurdere, ”hvor grønt græsset er” på den anden side af brugeroprettelsen,<br />
5 MODELLENS NI MOTIVATIONSSTRATEGIER 71