Motiverende design - Jens Hofman Hansen

en set som værktøj (som øger ens evner), om det hører under computeren set
som medie (som tilbyder en oplevelse) eller endeligt, om det hører under computeren
set som social aktør (som skaber et forhold). Selve observationen af, at
computere kan lede brugere igennem en proces, synes jeg er både god og helt
korrekt at medtage som et element i motiverende design. Men at dette element
netop bedst betragtes, hvis man ser computeren som et værktøj, har jeg sværere
ved at se. B.J.Fogg rammer altså ind i en klassisk kategoriseringsproblematik,
hvor kategorierne mange gange synes at være fornuftige og anvendelige, men
udvandes, når de forsøges illustreret med konkrete eksempler.
Der er dog flere elementer af B.J.Foggs triade, som ganske rigtigt lader til at være
en motivationsfaktor i mange situationer. Især indarbejdelsen af sociale
mønstre i it-designet lader til at have stor effekt.
På mange måder er dette allerede kendt fra user-centered design og bør således
ikke ses som noget nyt eller unikt for motiverende design. I motiverende design
ses det sociale aspekt i tæt sammenhæng med brugernes bevæggrunde for
handling. Med viden herom kan designeren således mere effektivt ændre brugernes
adfærd.
Vi skal senere se, at både det sociale og det psykologiske element er indarbejdet
i min model over motiverende design, idet jeg arbejder med kategorien ”brugernes
emotionelle behov”.
4.1.3 Andrew Chaks udgangspunkt i brugersituationer og markeder
Andrew Chaks kategoriseringsstrategi er at se på brugerne som enten ”browsere”,
”evaluerende”, ”handlende” eller ”kunder”. Chaks pointe er, at alt afhængigt
af, hvilket niveau vedkommende befinder sig på i sin beslutningsproces, skal
hjemmesiden opfylde forskellige behov. Der er altså mere end én brugersituation,
man skal tage højde for på samme hjemmeside, og det er en meget vigtig
pointe, som efter min erfaring ofte overses i udviklingen. Chaks stærke fokusering
på brugernes forskellige behov har jeg ladet mig inspirere af ved at indføre
tre grundlæggende brugerbehov i min model.
Andrew Chak vælger desuden at fokusere på seks ”markeder”, nemlig detailhandel,
konsulenttjenester, onlinetjenester, finansielle tjenester, rejsebranchen
og online handel generelt. Det understreger, at han er klar over, at motiverende
design nødvendigvis er kontekstafhængigt, men også at han (som jeg) har en
begrænset erfaringshorisont at udtale sig om. Jeg mener imidlertid, at man skal
være varsom med at se ét marked som én kontekst, som man kan udtale sig
sikkert om. Et enkelt marked kan indeholde mange forskellige undermarkeder
og forskelligartede brugere. Det så vi et eksempel på i afsnit 2.1.2, hvor to banker
viser sig at have to vidt forskellige markeder og derfor anvender vidt forskellige
motivationsstrategier. Jeg har ikke opdelt min model efter forskellige
kontekster, da jeg mener, at virkemidlerne til hver en tid er helt kontekstafhængige
og altid må kræve den individuelle designers analyse og vurdering.
Chak fokuserer på det strukturelle og det visuelle som virkemiddel og fremhæver
ligefrem i starten af bogen, at den henvender sig til bl.a. til ”informationsarkitekter”
og ”grafiske designere” (Chak 2002, s. xviii). Denne opdeling har
4 KATEGORISERINGER OG MODELLER 18