Motiverende design - Jens Hofman Hansen

I det følgende skal vi se, hvordan denne evaluering afdækkede et udpræget behov
for relevans, som designere, tekstforfattere og andre projektdeltagere havde
prøvet at tilfredsstille, men som viste sig kunne tilfredsstilles langt bedre ved at
udnytte virkemidlerne grafik, sprog og struktur i overensstemmelse med de
motivationsstrategier, vi har set i denne fremstilling. Ved at se på hjemmesiden
i modellens perspektiv, skal vi desuden se, hvordan evalueringen nedtonede fokus
på brugernes funktionelle og emotionelle behov. I det følgende vil jeg reflektere
over, om behovene med fordel kunne dækkes bedre, hvis man lod sig
inspirere af modellen, eller om konteksten ganske enkelt lagde op til primært at
fokusere på brugernes relevansbehov.
6.1 Brugernes funktionelle behov
Ser vi først på, hvordan brugernes funktionelle behov blev opfyldt af hjemmesiden,
viste evalueringen, at det overordnet set blev tilfredsstillet. En af hovedkonklusionerne
blev nemlig, at teksten på hjemmesiden generelt var læsbar og
forståelig. Af testpersonerne blev det bemærket, at hjemmesidens enkelte sider
ofte var nemme at overskue, fordi overskrifter, punktopstillinger og et velstruktureret
layout blev brugt på en fornuftig måde. Tilgængeligheden var på
denne måde i sig selv motiverende for, at brugerne fik lyst til at bruge hjemmesiden.
På sider henvendt til lærerne var der dog ofte store tekstblokke, som var
svære at overskue og det blev kritiseret af lærerne, som designgruppen ellers
havde forventet ville kunne klare væsentligt mere massive tekstpassager end
eleverne. Evalueringen gav heldigvis større viden om konteksten og aflivede
således dén formodning.
Der var flere aspekter af hjemmesidens funktionelle dele, som åbenlyst bedre
kunne motivere brugerne til at bruge hjemmesiden. ”Menuen virker lidt underlig”,
fortalte en af testpersonerne eksempelvis i efterevalueringen, og det var
hæmmende for motivationen, da de fleste brugere gav udtryk for en forventning
om, at undervisningsmateriale som dette kunne betjenes problemfrit.
Behovet for en bedre struktur blev tydeligt efterhånden som flere testpersoner
fik afprøvet siden. Problemer med strukturen var ofte relateret til den venstremenu,
som findes på samtlige sider. Observationen viste, at små strukturforandringer
i menuen kunne have bidraget væsentligt til en bedre stimulering af
brugernes funktionelle behov (se evt. Illustration 55). Imidlertid er iværksætterhjemmesidens
kontekst ikke kun defineret af brugernes behov, men også
den organisation, som den er en del af. Således er iværksætterhjemmesiden en
del af en større undervisningsportal produceret af UNI·C, som kaldes EMU. Af
denne grund var menuen reelt ikke designet af folkene i iværksætterprojektet,
og det var derfor svært at ændre strukturen, som går igen på samtlige hjemmesider
under EMU.
Det var indenfor EMU’s layoutskabelon alligevel muligt at slippe for den forvirrende
menu på forsiden. Ved at fjerne menuen blev der plads til at sprede navigationen
til mere af indholdet ud over hele forsiden, som det ses i Illustration
56. Denne ændring tilfredsstiller både brugernes funktionelle behov, idet
strukturen er nem at forstå og overskue. Desuden bygger den i langt større grad
på ideen om relevans, som vi også så det i DSB’s redesign af hjemmesiden (se
evt. Illustration 8, s. 27).
6 CASE: UNDERVISNINGSMATERIALE OM IVÆRKSÆTTERI 80