Motiverende design - Jens Hofman Hansen

5.3.1 Motiverende design og begyndende interesse for attraktiv grafik
Usabilityverdenen har længe været skeptisk overfor, at brugerne har et emotionelt
behov, som delvist kan tilfredsstilles ved at anvende attraktiv grafik. Jakob
Nielsen har dog blødt op på sine afvisende holdninger og udtrykker sig i 2003
en hel del mere nuanceret end tidligere om påvirkningen af det emotionelle
behov hos brugerne:
”Testing methods are less well developed however, when it comes to determining the enjoyable
aspects of a design. In the past, this was not much of a problem because user interfaces were so
difficult to use that all we could hope for was that they’d improve to the level where using them
was not actively unpleasant” (Nielsen 2003, s.103)
Jakob Nielsen begrunder således historisk, hvorfor man hidtil ikke har beskæftiget
sig med det følelsesmæssige aspekt.
Jakob Nielsen er ikke et enestående eksempel på, at usabilityverdenen er ved at
få øjnene op for de mere emotionelle aspekter i webdesign som et vigtigt element
i det at motivere brugerne. Ida Engholm bemærker, at forskningsfeltet i
HCI generelt arbejder i denne retning:
”I HCI og human factor forskningskredse har man, som det er fremgået, i de senere år set en
øget interesse for andre aspekter end de rent effektivitets- og funktionsmæssige, der hidtil har
præget feltet, hvor interfaces ikke længere kun skal være effektive og brugbare, men også give
kulturel mening og visuelt behag for brugeren” (Engholm 2003, s. 134)
Begrebet motiverende design kan i sig selv betragtes som en udvikling af traditionel
usability, og det er derfor også oplagt, at man her arbejder med, hvordan
det emotionelle behov hos brugerne kan tilfredsstilles ved hjælp af det grafiske
virkemiddel. Emnet behandles dog meget sparsomt og ud fra en snæver opfattelse
af æstetik. B.J. Fogg nærmer sig emnet ved at erkende, at et ”professionelt
udseende” er afgørende for troværdigheden – og dermed motivationsfaktoren
– på hjemmesiden:
”One key element in surface credibility is visual design. People can quickly take in the design of
a site – the colors, tha layout, the images, and other design elements. [...] Sites that look ”professionally
designed” boost credibility substantially. People apparantly use these limited
impressions to make an initial assessment of a site’s credibility” (Fogg 2003, s. 168)
Lidt mere konkret bliver B.J.Fogg i sine bud på, hvad et attraktivt design er, når
han kommer ind på, at jo mere realistisk modelleringen af et menneskeligt ansigt
i et program til understøttelse af social interaktion er, jo mere attraktiv finder
brugerne programmet. Således kan B.J. Foggs forskerhold ikke overraskende
konkludere: ”the mere appearance of a computer character is sufficient to
change its social influence” (Fogg 2003, s. 94).
Det er som om, at B.J. Foggs tilgang til attraktiv grafik i form af professionel
udførelse og naturalisme ikke rigtigt slår til i enhver kontekst. Ben Schneiderman
må også erkende, at det grafiske virkemiddel i en emotionel sammenhæng
er svær at håndtere med HCI-verdenens traditionelle redskaber i form af heuristiske
guidelines:
Compelling content such as first-rate writing, striking photos, and outstanding graphics are key
elements in making interfaces more enjoyable to use. [...] Attractive graphics are important, but
attempts to find predictive metrics of user preferences for aesthetic qualities are risky. [...] but
when is the use of color seen as attractive? (Schneiderman 2004, s. 50).
5 MODELLENS NI MOTIVATIONSSTRATEGIER 36