Motiverende design - Jens Hofman Hansen

normalt kun af én bruger ad gangen, men som producent ønsker man at påvirke
en stor skare af brugere. Det er af denne grund, at jeg omtaler brugerne i
flertalsform, selvom det kan virke uhensigtsmæssigt generaliserende.
2.4 Litteratur associeret til motiverende design
I mit arbejde med motiverende design har jeg fået øje på stof, som er interessant
for begrebet, fordi det kan kvalificere og underbygge det yderligere. Derfor
har jeg også anvendt litteratur i denne fremstilling, som ikke melder sig under
betegnelsen motiverende design. Jeg har f.eks. inddraget Nick Usborne i afsnittene
om brug af det sproglige virkemiddel (afsnit 5.4, 5.5 og 5.6) – et aspekt,
som dårligt nok er beskrevet i kernelitteraturen, men som virker meget relevant.
På samme måde har jeg løbende (dog især i afsnit 5.1, 5.4 og 5.7) inddraget
litteratur om traditionel usability, fordi meget af ideen om motiverende design
bygger videre på denne tradition. I en stor del af denne fremstilling bruger
jeg termen ”relevans” til at forklare, hvornår en information har værdi for brugerne,
og hvornår den ikke har det. Relevansbegrebet vil jeg introducere i det
følgende afsnit.
2.4.1 Relevansbegrebet
Litteraturen om motiverende design er generelt meget teorifattig. Min tilgang
til arbejdet med motiverende webdesign er da også i høj grad empirisk, dvs. at
min forståelse er opstået i mit praktiske arbejde med udvikling af hjemmesider,
hvor inddragelse af brugerne har været central. For at få en forståelse af brugeradfærden
set i et bredere perspektiv, er en teori, som kan indramme årsagerne
til brugernes adfærd dog påtrængende. For en del af motiverende designs
vedkommende kan ideen om information foraging 4 belyse brugernes bevæggrunde
for at handle, som de gør. Med denne teori betragter man mennesket
som et informationsgræssende væsen, der afsøger verden for information på
samme måde, som dyr afsøger deres miljø for fødemuligheder. Tanken er, at
det er muligt for det græssende væsen at vurdere, om det kan betale sig at blive,
hvor det er, eller om det skal bruge energi på at flytte sig til et sted, som byder
på noget, der er mere værdifuldt end det eksisterende. Da det er så nemt at
flytte sig til noget nyt på nettet, skal informationen på en hjemmeside virkelig
være værdifuld, hvis ikke brugerne skal vælge et andet sted at opholde sig.
Forudsat, at det er fornuftigt at se mennesket som en informavor (dvs. et informationsædende
væsen), er spørgsmålet så, hvordan man gør en hjemmeside
så motiverende for den besøgende, at han ikke finder et andet sted at ”græsse”.
I overført betydning skal græsset altså forekomme så grønt og i så rigelige
mængder som muligt. Sperber & Wilson 1995 har en teoretisk antagelse om,
hvilken strategi mennesket benytter i sin tilegnelse af information:
It seems that human cognition is aimed at improving the individual’s knowledge of the world.
This means adding more information, information that is more accurate, more easily retrievable,
and more developed in areas of greater concern to the individual” (Sperber & Wilson
1995, s. 47)
4 Information foraging theory er grundlagt af Pirolli og Card 1995, der i starten af 1990’erne
fandt inspiration i 1970’ernes foraging theory, som forsøger at forklare dyrs græsningsmønstre
og –strategier.
2 TEORI OM MOTIVERENDE DESIGN 12