Motiverende design - Jens Hofman Hansen

få ord i en kontekst, hvor brugerne søger information, bruges til klare og utvetydige
formuleringer. Sproget kan altså i sig selv på denne måde medvirke til
kraftigt at øge relevansen af en tekst.
Informationsfattigdom er et problem i mange sammenhænge: Hvis brugerne
ikke kan finde tilstrækkelig megen information om et produkt, han vil købe,
kan det betyde, at han helt opgiver købet. Men det er ikke kun i en kommerciel
sammenhæng, at informationsfattigdom er problematisk. Hvis ikke en bruger
kan finde tilstrækkelig rådgivning om f.eks. børnepasning på en kommunes
hjemmeside, kan det betyde, at brugerne i stedet ringer til kommunen eller
opfatter den manglende information som et signal om, at kommunen har problemer
med børnepasning.
Andrew Chak foreslår som løsning, at man fjerner enhver barriere, der kan være
i vejen, for at brugerne når målet. Ethvert spørgsmål om et produkt eller et
emne skal således ideelt set kunne besvares af den tekst, man stiller til rådighed.
Er der ting, man ikke kan svare på, bør det også fremgå af teksten, mener Chak:
”If there are deficiencies, you need to address them and provide users with perspective” (Chak
2002, s. 32)
De to forfattere anbefaler derfor også, at man tilbyder et stort informationspotentiale,
der af udenforstående ofte vil synes som lange tekster, men for reelle
brugere sandsynligvis fjerner tvivlsspørgsmål.
Nick Usborne, som selv er tekstforfatter, opfordrer ligeledes til, at man tilbyder
tilstrækkelig information til, at brugerne kan afslutte den handling, vedkommende
er i gang med. Han udtrykker det således:
”You’ve invested a great deal of money in getting your prospects to that page, so why lose them
by not saying enough about the product?” (Usborne 2002, s. 92)
Nick Usborne detaljerer yderligere, hvordan en lang tekst i denne sammenhæng
kan undgå at virke skræmmende på netbrugere, som måske ikke har behov
for at læse adskillige detaljerige beskrivelser, inden en beslutning tages. Det
handler om at præsentere informationen i den rigtige rækkefølge, således at det
vigtigste bliver præsenteret som det første. Herefter skal det være muligt at finde
yderligere information, hvis man er en særligt interesseret bruger, eller hvis
der er et spørgsmål, man ikke har fået svar på i den indledende tekst.
”If you’re going to use a long description, it’s important that you get the sequence right. You
have to feed the information in a way that none of the vital facts are too far down the list. You
don’t want everyone to read every word. In fact, you’re hoping to get most people to make the
decision to buy after the forst couple of paragraphs. The text toward the end gets more and
more technical and incidental. It’s there to pick up the stragglers, the people who really want to
know everything before they commit to the purchase” (Usborne 2002, s. 93).
På denne måde lader det sig altså gøre på en og samme hjemmeside at tilfredsstille
brugere med vidt forskellige behov. En lignende ide om meningsmæssig
hierarkisk opbygning af en teksts indhold arbejder Lund 2000 med. Hun kalder
strukturen for ”skærmtræet” og bidrager til modellen med ideen om, at tekstens
indledning skal bibringe brugerne et overblik over indholdet (”guidetekst”
eller skærmtræets ”stjerne”):
”Dette overblik kan med fordel skrives i flydende prosa, og hver enkelt centralt begreb kan
rumme en link til det afsnit i teksten, hvor emnet beskrives.” (Lund 2000)
5 MODELLENS NI MOTIVATIONSSTRATEGIER 49