kapitel 1

KAPITEL 50
Martin drømte, at han byggede en iglo i en snestorm sammen med
en smuk kvinde. Da de var færdige, så tændte de et bål i igloen.
Kvinden foreslog, at de smed tøjet og nød varmen fra bålet. Martin
var lidt genert, men da kvinden smed sit tøj, så smed han også sit.
De satte sig ved bålet, men ilden kom ud af kontrol og flammerne
blev høje som træer. Den enorme varme fik igloen til at klaske sammen
og kvæle bålet. Det udløste en ond latter fra kvinden. Martin vendte sig
om, men hun var forsvundet. Han befandt sig alene og nøgen i den iskolde
snestorm. Han ledte efter sit tøj, men forgæves.
Han satte sig stivfrossen i sneen og ventede på at dø. En gletsjerspalte
i horisonten åbnede sig med foruroligende hast. En eskimo kom forbi
på sin snescooter. Han standsede foran Martin og tilbød et lift, men
Martin skammede sig over sin nøgenhed og bad ham køre væk.
Eskimoen kørte sin vej, og Martin sad alene tilbage. Gletsjerspalten
kom nærmere og nærmere. Pludselig åbnede afgrunden sig under
ham, og han faldt ned i dybet, mens han skreg af angst.
Martin vågnede med et sæt. Han var sikker på, at drømmen var
en advarsel, men han var i tvivl om, hvordan den skulle tolkes.
Han frygtede, at den udspekulerede kvinde symboliserede Julie,
og han sagde:
”Jeg har ikke lyst til at komme sammen med dig.
Vi passer ikke sammen. Jeg er stadig forelsket i Sandra.”
”Hvis du svigter mig, så vil jeg aldrig få tillid til mænd igen.
Så har du ødelagt mit liv for evigt,” hulkede Julie temmelig påtaget.
Hendes talentløse skuespil irriterede Martin – og han vrissede:
”Det ene øjeblik praler du med, at du er en skarpsindig menneskekender.
Det næste øjeblik spiller du en naiv skolepige, som lige er
blevet franarret sin mødom. Du kan ikke både være skarpsindig
menneskekender og naiv skolepige på en og samme gang.”
”Ja, det er typisk for dig. Min verden ligger i ruiner – og du er ligeglad.
Du tænker kun på sex. Du er kun ude på at få dig et engangsknald.
I dine øjne er jeg blot noget sex-legetøj, som du kynisk smider væk
efter brug,” hulkede Julie endnu mere påtaget.
102