kapitel 1

KAPITEL 92
Efter talkshowet blev Sandra og Martin inviteret til et cocktailparty på en
af byens fineste restauranter. Festen blev holdt til ære for en berømt
forfatter. Men selvom han var berømt, så havde han ikke den karisma
og udadvendthed, som Sandra havde.
Hun blev derfor det naturlige midtpunkt ved festen.
Hun argumenterede for en opblødning af den kristne sex-moral med
en begejstring, som tryllebandt alle. Martin puffede de blot til side.
Til sidst opgav han at komme til orde og gemte sig i et hjørne.
Pludselig gik en ældre herre målrettet hen til ham. Han smilede.
”Have we been introduced ?” spurgte han høfligt.
Martin kiggede desillusioneret på ham og mumlede: ”Fuck off !”
Pludselig blev der pinligt stille i restauranten – bortset fra en forarget
hvisken, der spredtes som en løbeild:
”The young man said: »Fuck off !« to William DeLoake !”
Alle kiggede ondt på Martin.
Han havde fornærmet William DeLoake – en af verdens
højest respekterede kultur-skribenter.
En tjener gik ærbødigt over til DeLoake.
Han spurgte: ”Has this young man insulted you ? . . . . ”
DeLoake nikkede – og tjeneren eskorterede Martin ud på gaden.
Der var isnende koldt på gaden.
Martin kunne ikke få udleveret sin frakke.
Garderobemærket lå i Sandras håndtaske.
Penge havde han heller ikke. De lå i hans frakke.
Han standsede en taxi-chauffør og bad om kredit.
Taxachaufføren grinede blot og kørte videre.
Martin måtte tålmodigt vente på, at Sandra kom ud fra festen.
Gennem vinduet kunne han se, hvorledes hun morede sig
– eller rettere sagt: han kunne gætte sig til, at hun morede sig.
186