kapitel 1

KAPITEL 67
”Når du taler om Guds gaver til menneskeheden, så undrer det mig,
at du ikke nævner de to største – nemlig god mad og vin,” sagde
Nekskov i et forsøg på at dreje samtalen væk fra det ømtålelige emne.
”God mad og vin er også nogle af Guds gaver – hvis man ellers
kan begrænse sig, så man ikke bliver fed og . . . . . . . . . . . . ,”
Martin kunne have bidt tungen af sig selv.
Nekskov og Ravlund fyldte begge rigeligt i landskabet.
De var åbenlyst fornærmede.
Martin var i fuld gang med at underskrive sin egen dødsdom.
”Ja, det er typisk for dig! ” råbte Lektor Ravlund tydeligt krænket,
”du betragter kun kvinder som sex-objekter. Du lever i en pornoverden,
og al den porno gør dig overfladisk.
Du er ligeglad med kvindens personlighed. Du fokuserer kun på
hendes krop. Du er bange for at engagere dig i et andet menneske.
Din horisont er indskrænket til kvindens ydre.
Du glemmer, at der er noget, der er hævet over din sexdrift – og
det er Guds ord. Gud har stemplet onani som en synd. Hvis Kirken
accepterede onani, så er der mange, som aldrig ville komme videre
i deres liv. Onani er en sovepude for livsangste mennesker.
Vores opgave er at hjælpe livsangste mennesker. En blind kan ikke
lede en blind – og en livsangst præst kan ikke lede sin flok.
Jeg har haft masser af elever, som har været ligeså livsangste som du.
De er aldrig blevet til noget – og du bliver heller aldrig til noget.
Du egner dig ikke til at være præst. Du spilder vores tid.
Du har valgt en forkert uddannelse.”
Den bemærkning virkede som en rød klud i ansigtet på Martin.
Han håbede på, at professor Nekskov ville bede om kammertonen,
men Nekskov valgte i stedet at rose Ravlund.
136