kapitel 1

KAPITEL 63
”Jeg tror, at dit væddemål drejer sig om et symbolsk ægteskab,”
sagde Mona, ”da du flyttede til København, så skiftede du din mor
ud med mig. Vi er ikke gift, men ser man bort fra det seksuelle, så
ligner det et ægteskab. Hvis du vil vinde væddemålet, så må du
holde op med at gemme dig hos mig, som om jeg var din mor.
Du må se at få dig en kæreste.
Hvorfor isolerer du dig ?
Er du bange for at kaste dig ud i livet ?”
Martin kunne godt se pointen. Udadtil lignede han en livsangst mors
dreng, der klamrede sig til Mona. Han måtte ud i virkelighedens
verden og finde sig en kæreste – og det kunne ikke gå stærkt nok.
Han var stadig forelsket i Sandra.
Han besluttede at aflægge hende et sidste besøg.
Han ringede på hendes dør.
Hun åbnede døren og spurgte iskoldt: ”Hvad vil du ?”
Martin masede sig ind gennem døren og trængte hende op mod væggen.
Forelskelsen lyste ud af ham.
”Da vi kørte i Ferrarien, så sagde du, at du ville have tilgivet
mig, hvis jeg ikke havde indgået min pagt med Julie.
Nu er min pagt med Julie død.
Hun gider ikke have noget med mig at gøre.
Du bliver nødt til at tilgive mig. Du er mit et og alt. Jeg kan ikke leve
uden dig. Du er kvinden i mit liv. Det er dig, jeg vil have. Det er dig,
jeg elsker. Der er ingen andre end dig i mit liv.
Du er en lille luder, men jeg elsker dig alligevel. Jeg har kun brug for
en enkelt kvinde – så kan det være lige meget med resten,” hviskede
han med en faderlig stemme.
Han kunne se på hendes blik, at hun begyndte at blive våd mellem
benene. Han flåede selvsikkert trusserne af hende og slikkede hende.
”Jeg elsker handlekraftige mænd,” stønnede Sandra.
128