kapitel 1

KAPITEL 20
Martin prajede en taxa, og snart var de hjemme i Sandras lejlighed.
”Har du haft mange kvinder ?” udfrittede Sandra ham.”
”Jeg er ikke nogen horebuk !”
”Det var ikke det, jeg spurgte om.
Jeg ville blot vide, hvor mange kvinder du har haft,” fortsatte Sandra.
”Jeg taler aldrig om mine eks-kærester.”
”Hold nu op med al den udenomssnak. Hvis du ikke fortæller, hvor
mange kærester du har haft, så kan du godt skride,” truede Sandra.
Stakkels Martin.
Af en eller anden grund så stillede kvinder ham altid det spørgsmål.
Og han blev altid til grin, når han forsøgte at svare.
Hvis han fortalte sandheden, så blev han kaldt et livsangst pjok.
Hvis han løj, så blev han stemplet som en horebuk. Uanset
hvilket antal han fandt på, så var det enten for mange eller for få.
Han følte, at han var gået i en fælde, og han rejste sig op for at gå.
Sandra kiggede undrende på ham, og han vrissede:
”Jeg gider ikke snakke med dig. Du er dobbeltmoralsk. Du hader,
når mænd praler med deres erobringer, men du bærer selv brænde
til bålet. Du lægger op til, at jeg skal prale med, hvor mange kvinder
jeg har haft. Den slags mandehørm har jeg kun foragt for. Du vil lege
katten efter musen, men musen går sin vej.”
”Ja, flygt du bare. Mus har det med at stikke af. Jeg ville lege hole-inone
med dig, men nu har jeg mistet lysten. Jeg gider kun bolle med
rigtige mandfolk – og du er et pjok.”
”Og du er noget, som er værre. Du er en narrekusse. Du har et naivt
mande-ideal. Du drømmer om et erfarent mandfolk. Men hvad er det,
han har erfaring i ? . . . . . Er det en erfaring i, hvordan man tilfredsstiller
kvinder ?. . . . . Eller er det en erfaring i, hvordan man udnytter kvinder ?”
”Jeg vil hellere have sex med en horebuk end en usikker jomfru.”
”Hvis du skulle vælge mellem en forsigtig nybegynder og en kok, der
har 20års erfaring i at lave hundeæde – hvem ville du så vælge ?”
42