kapitel 1

Sandra smilede sukkersødt til ham og sagde:
”Jeg var vist lidt uretfærdig overfor dig. Julie må virkelig sætte pris på
dig. Hun spurgte, hvor meget jeg ville have for at vende stemningen
på fakultetet til din fordel. Jeg svarede, delvist i spøg, at jeg ville have
10 millioner. Så tilbød hun mig den her Ferrari på betingelse af, at jeg
droppede dig for evigt – og jeg blev fristet.”
Martin kiggede bittert ud i luften. Sandra startede bilen og kørte.
Martin sukkede. Så fortalte han om sin aftale med Julie.
Sandra rystede på hovedet og påstod, at hvis han havde udvist
tålmodighed, så havde hun tilgivet ham. Det var godt nok løgn, men
Sandra kunne ikke dy sig for at skyde skylden for bruddet på Martin.
”Hvis du stadig elsker mig,” sagde Martin, ”. . . . . vil du så ikke godt
levere Ferrarien tilbage til Julie. Hvis du beholder den, så bliver jeg
nødt til at forlove mig med hende.”
Sandra kiggede foragtende på ham og vrissede:
”Hvad er der galt med dig ? . . . . . Hvordan kan du indgå en pagt med
Julie ? . . . . . Du hader hende jo som pesten. Hvordan kan du gøre
noget så overilet ? . . . . . Jeg kan ikke hjælpe dig !. . . . . . Man holder,
hvad man lover. Det er ikke mig, der har svigtet dig. Det er dig, der
har svigtet mig.”
Hun vendte bilen og kørte tilbage til fakultetet. Her satte hun Martin af.
Julie havde holdt sin del af aftalen. Hun havde vendt stemningen på
fakultetet. Men Martin måtte betale en pris, som fik hans verden til at
styrte i grus. Han havde mistet sin elskede Sandra for evigt – og hun
havde fået den Ferrari, som skulle have været plastret på såret.
Det så umiddelbart ud til, at Julie havde vundet anden halvleg,
men Martin havde ikke tænkt sig at holde sin del af aftalen.
Hvis Julie ville forloves med ham, så måtte han hentes med magt.
Han vidste, at et sådant aftalebrud ville koste ham hans eksamen, men
han var ligeglad. Der var grænser for, hvad han var parat til – og den
grænse var nået nu. Martin havde underskrevet sin egen dødsdom.
105