kapitel 1

KAPITEL 77
Det kom som en overraskelse for Martin, at Sandra bad om godt vejr.
Først anede han ikke, hvordan han skulle reagere, men pludselig
fyldtes han med skadefryd. Han nød, at det var hans tur til at være
ovenpå.
Han svarede:
”Vi kan godt slå en streg over det skete, men vi kan ikke komme
sammen igen. Jeg har fundet mig en ny kæreste.”
”Hold op med det pral. Jeg er ikke naiv. Jeg ved, hvor håbløs du er
til at forføre kvinder. Du er ikke i stand til at finde dig en ny kæreste.
Du kan ikke engang finde din egen røv i et badekar. Det må være
hende, der har fundet dig. Du tør ikke tage noget initiativ. Du er en
vatnisse. Du tør ikke flå trusserne af mig – her og nu – hvor enhver
idiot kan se, at jeg trænger til at blive rå-kneppet. Du er en latterlig
lille mors dreng, som ingen kan lide.”
Normalt grinede Martin blot af Sandras hån, men nu havde han
fået nok.
”Hvis du ikke straks undskylder, så får du en røvfuld !” truede
han, ”og du får ikke pik bagefter. Jeg knepper ikke ludere.”
Martins trussel fik dog den modsatte effekt.
Sandra hånede ham blot endnu mere.
Hun håbede på at fremprovokere mandfolket i ham:
”Du skulle høre dig selv. Du lyder som en forkølet loppe, der
prøver at gø som en hund. Mig skræmmer du ikke. Du er en
ynkelig pikspiller. Du er bange for kvinder. Du forstår ikke at
sætte dig i respekt. Der er ingen, der tager dig alvorligt.”
Hendes hån virkede efter hensigten. Martin flåede trusserne af
hende. Så gav han hende en røvfuld med den ene hånd, mens
han kærtegnede hendes bryster blidt med den anden.
Sandra vred sig af vellyst.
Måske er der noget om, at uopdragne kællinger – som regel – har
brug for en kærlig røvfuld i ny og næ.
156