kapitel 1

Hun magtede derfor ikke at fortælle om overgrebene.
Hun kiggede fortvivlet ud i luften og var ude af stand til at sige noget.
Det var derfor en let sag for forsvareren at male hende op i et hjørne.
Han pressede hende til at kalde mig en løgner. Han indkaldte derefter
det ene karaktervidne efter det andet. De beskrev alle min far som
hæderligheden selv. Mig derimod, havde de kun foragt tilovers for.
Skolepsykologen stemplede mig som en uforbederlig løgner.
Der var ingen, der forstod, at min far systematisk havde undergravet
min troværdighed. Han gjorde det, så han kunne klare frisag, hvis jeg
meldte ham for incest.
Han startede med at miskreditere mig, da jeg var barn. Det kulminerede,
da han gentagne gange rettede i min karakterbog. Der var selvfølgelig
ingen, der ville tro på, at det var ham, der stod bag falskneriet.
Jeg fik den ene røffel hos skoleinspektøren efter den anden
– og min far grinede blot bagefter.
Da retssagen startede, så havde jeg så dårlige kort på hånden, at ingen
ville tro på mig. Hans taktik lykkedes. Jeg tabte retssagen – og jeg har
drukket lige siden.”
”Jeg forstår godt, at du er skuffet over din far. Hvis det kan være en trøst,
så tror jeg på din udlægning. Jeg tvivler dog på, at din situation er så håbløs,
som du påstår. Gud har givet dig ordet i din magt. Jeg synes, du skal
udgive din gendigtning af Ødipus-sagnet. Selvom din far vil gøre alt for
at knække dig, så vil du blive støttet af andre incest-ofre. Din ulykkelige
opvækst er ikke noget enkelttilfælde. Hvis du hvæsser pennen, så kan
du vinde over din far. Jeg skal nok støtte dig,” lovede Martin.
”Det er smukt af dig, men det er vigtigere, at du koncentrerer dig
om dit væddemål. Har du en mistanke om, hvem der kan være din
biologiske mor ?”
”Jeg kender heldigvis ingen kvinder, der opfører sig som Jokaste.
Der må være en anden forklaring på væddemålet. Jeg ved bare ikke
hvilken,” sukkede Martin.
127