kapitel 1

Han rejste sig op og gik ind mod Københavns Rådhus. På vejen kom
han forbi en tøjbutik. Han besluttede sig for at gå ind og købe noget nyt
tøj. Han ledte efter sin pung. Han ville checke, hvor mange penge han
havde på sig. Han fik et chok. Hans pung og hans mobiltelefon var væk.
Han var blevet ribbet for alt af værdi, mens han lå og sov.
Han fortsatte ufortrødent mod Københavns Rådhus.
Men jo nærmere han kom rådhuset, des større blev hans afsky for Julie.
”Hvad vil Julie ikke sige, når stanken fra mit tøj får hende til at gispe
efter vejret,” tænkte han, ”hun vil skose mig for det – resten af mit liv.
Igen og igen vil hun fortælle, at jeg stank af bræk og urin ved brylluppet .
Hun vil prale med, hvorledes det lykkes for hende at få sat skik på mig.
Hun vil påstå at uden hende, så ville jeg aldrig være blevet til noget.
Så er det anderledes med Sandra. Hun vil ikke bruge sådan en
pinlig historie imod mig. Hun vil dele sine succeser med mig og
ikke underholde andre med mine nederlag. Hun er ikke typen, der
konstant ruster sig til en kold krig. Hun hamstrer ikke ammunition,
som skal bruges i en magtkamp.
Sandra har forandret sig meget efter Johannes’ død.
Hun er holdt op med at råbe af mig. Når hun trives, så trives jeg også.
Der er en positiv stemning omkring hende. Der er ingen aggressioner,
som ligger og gnaver under facaden. Hun sparer ikke en masse
vrede op, som pludselig eksploderer i hovedet på mig.
Sandra kan give mig en erektion ved blot at kigge mig dybt i øjnene.
Det kan Julie ikke. Jeg tænder ikke på Julie – og det til trods for,
at hun er en omvandrende sex-bombe. Hun er så vulgær, at jeg væmmes
ved hende.
Sandra kan ikke sætte turbo på min karriere, men hun kan sætte
turbo på min diller. Jeg gør bedst i at droppe karrieren og følge mit
hjerte og mit underliv. Jeg gifter mig med Sandra.”
217