kapitel 1

KAPITEL 37
Da Martin dukkede op, så havde han en kuffert med.
Det fik Sandra til at levere et hysterisk anfald af de helt store.
”Hvad fanden bilder du dig ind !” råbte hun.
”Vi indgik et væddemål i går. Jeg skal stå til rådighed døgnet rundt og
give dig en orgasme, når du får lyst. Hvis Kennys teori er rigtig, så
bliver du på et tidspunkt så ophidset, at du boller mig. Hvis det sker,
så bliver jeg boende. Hvis det ikke sker, så flytter jeg igen om en uge.”
”Du er bindegal. Jeg kunne aldrig drømme om at bolle dig – og det
gør ingen forskel, om du bor her eller ej. Egentlig burde jeg smide
dig ud, men du skal ikke beskylde mig for manglende sportsånd.
Jeg kan sagtens leve i cølibat en hel uge.”
Og det så ud som om, Sandra ville få ret.
Hun ænsede ham knapt – selv da de lagde sig til at sove om aftenen.
Hun satsede på, at han ville forgribe sig på hende i løbet af natten.
Hvis det skete, så havde hun en god sag og kunne smide ham ud.
Men Martin holdt standhaftigt ud. Det pirrede hende blot endnu mere.
Hun var vant til, at mænd ville gå gennem ild og vand for et enkelt knald.
De holdt begge ud natten igennem. Den næste aften gentog seancen
sig – men den efterfølgende morgen fik Sandra lyst til at onanere lidt.
Martin sov stadig tungt, og hun blev fristet til at kæle lidt med hans pik.
Hun blev mere og mere dristig. Til sidst satte hun sig ovenpå ham og
gnubbede kussen op og ned ad skaftet på pikken.
Men så skete der noget, som gjorde hende rasende. Hendes underliv
begyndte at koge. Som om hun havde fået feber. Hun vækkede Martin.
”Du er ikke rigtig klog,” råbte hun, ”du har givet mig en infektion.
Min kusse er som glødende kul. Jeg fatter ikke, at jeg har været så naiv.
Jeg burde have haft mistanke om, at du løj om din jomfruelighed.
Du er ikke jomfru. Du er en lusket buk, som har haft din pik oppe alle
mulige steder – og nu har du smittet mig med en kønssygdom.”
”Det er ikke en kønssygdom,” påstod Martin, ”det er et sundhedstegn.
Alle kvinder bliver varme i kussen, når de får lyst til sex.”
76