kapitel 1

”Jeg skal til eksamen i morgen.
Kan jeg ikke vente med at flytte til den er overstået ?” spurgte Martin.
”Nej. Løbet er kørt, men hvis du er meget desperat, så er der altid plads
til dig her i mors seng,” lokkede Mona og smed sig på sengen i en meget
vulgær stilling.
Så desperat var Martin ikke. Han pakkede sine ting og tog en taxa til et
billigt hotel. Her fik han heller ikke arbejdsro. Hotellet var arbejdsplads
for adskillige ludere – og de havde ikke tænkt sig at dæmpe deres
prusten og stønnen.
Martin fik ikke lukket et øje hele natten.
Han så træt, at han knapt kunne se ud af øjnene, da han mødte op
til eksamen. Han håbede på, at Sandra ville dukke op og støtte ham.
Men hun kom ikke. Faktisk var der slet ingen, der dukkede op.
Ydmygelsen var total.
Nu kunne alle se, at han ikke havde nogen venner.
Udenfor var det sommer.
Varmen i lokalet var ulideligt.
De var nødt til at åbne vinduerne mod gaden.
Larmen fra den tætte trafik gjorde det næsten umuligt at koncentrere sig.
Det hele lignede opskriften på en fiasko. Martin følte ydermere, at
han ville blive til grin, hvis han fik en dårligere karakter end Sandra.
Hun kunne med største lethed score en topkarakter.
Så let ville det ikke blive for Martin.
Han var træt og irritabel.
Han var tæt på at give op.
Han overvejede at pjække, men . . . . .
133