kapitel 1

Når vi mødes om et år, så vil du indse, at dine profetier er tom snak,
men dit nederlag bliver kun symbolsk. Når jeg har vundet, så får du
dine penge retur. Der er dog en betingelse. Du skal give mig ret i, at
synskhed er noget vås – ellers beholder jeg pengene.”
”Det er meget generøst af dig. Jeg vil udvise den samme generøsitet
og lade dig beholde gevinsten – også selvom du taber den ene halvdel
af væddemålet.”
”Det tilbud får ingen betydning i praksis,” påstod Martin, ”du får ikke
ret i nogen af dine forudsigelser. Synskhed forudsætter, at vi er styret
af skæbnen – men hvis vi er styret af skæbnen, så kan vi ikke vælge
mellem godt og ondt. Jeg kan vælge at stikke dig en lussing – og jeg
kan vælge at lade være. Jeg har altså en fri vilje – og netop derfor
kan du ikke forudsige, hvilke valg jeg træffer.”
”Det er en meget spidsfindig analyse,”
medgav den gamle mand,
”måske får du ret – måske ikke.”
”Hvad mener du med:
»Måske får du ret – måske ikke« ?
Er du ikke sikker i din sag ?”
”Jo længere tidshorisonten er
– des mere usikre er mine forudsigelser,”
indrømmede den gamle mand.
”Det er forståeligt.
Jeg ville heller ikke være så skråsikker, hvis jeg var dig.
Synskhed er noget vås.
Det vil du indse, når vi gør status om et år.
Hvad siger du til, at vi mødes samme sted om præcis et år ?”
Den gamle mand sukkede:
”Du glemmer, at jeg er synsk.
Jeg ved, hvor du er om et år – og jeg skal nok være der.”
”Det må tiden afgøre,” svarede Martin – og med disse ord skiltes de.
9