kapitel 1

Mona sprang i dækning bag en lænestol.
Martin gik over til hendes radio.
Han løftede den op og hamrede den vredt ned i gulvet.
Radioen fortsatte med at spille.
Så hoppede han indædt på den, indtil den tav.
Derefter vendte han sig mod Mona.
Han fik lyst til at give hende en ordentlig røvfuld.
Mona fornemmede, at Martins hævntogt ikke var slut.
Hun flygtede skrækslagent over i et hjørne af stuen.
Martin gik truende over mod hende.
Mona gik i panik.
I blind refleks sparkede hun ham i skridtet.
Sparket var så voldsomt, at Martin klaskede sammen som en våd karklud.
Han fik med stort besvær slæbt sig over til en lænestol.
Mona løb ud i køkkenet og hentede en pose frosne ærter.
Da hun kom tilbage, så sad Martin og ømmede sig i lænestolen.
”Gør det ondt ?” spurgte hun medfølende.
Martin nikkede.
”Jeg køler lige dine kronjuveler ned med en pose frosne ærter.
Det er det eneste, der hjælper. Hvis det skal være effektivt, så
er jeg nødt til at svøbe posen forsigtigt omkring dine nosser,”
sagde hun og trak bukserne ned på ham.
Hun løftede op i hans diller og svøbte posen med frosne ærter
om hans klokkeværk. Det hjalp – smerten lettede.
Hun havde en meget løst siddende badekåbe på, og hendes ene bryst
kunne ses gennem åbningen. Martin forsøgte ikke at kigge, men . . . .
Synet af hendes blottede bryst og hendes blide kærtegn af hans pik,
fik den til at rejse sig mellem fingrene på hende.
Martin havde ikke lyst til at bolle Mona, men hans pik forrådte ham.
107