kapitel 1

Det var kun, når han var helt opslugt af sit studium, at han følte
en smule fred i sindet. Så snart han holdt en pause, så blev han
bombarderet med flashbacks fra Victors død. Og når det ikke var
de dårlige minder, der pinte ham, så var det en angst for, at hans
afgangs-speciale ville blive mødt med hån.
Han var overbevist om, at Biblen ikke forbyder onani.
Det var en påstand, som fik mange til at håne ham.
Det er lettere at prædike imod onani end at forsvare onani.
Og har man ingen kæreste, så er det umuligt at forsvare onani
uden at blive til grin. Martin måtte altså se at få en kæreste i en fart.
Det bedste ville være, hvis han kunne score en lækker sild.
På teologistudiet var der netop en sådan sild. Hun hed Sandra.
Hun var en uopnåelig og meget elegant rigmandsdatter, som ofte
blev set sammen med de kongelige.
Hun var så karismatisk, at næsten alle fantaserede om hende.
Hun havde en enorm gennemslagskraft – og derved en kolossal magt.
Når hun talte, så tav alle og lyttede andægtigt.
Konstant prædikede hun imod løssluppenhed. Hun fremstod som
indbegrebet af høj kristen moral. Hun fordømte førægteskabelig sex
i tide og utide. Hendes seksuelle dyd var lige så velbevogtet som
Fort Knox. Enhver, der lagde an på hende, blev jordet på stedet.
Tilbederne nøjedes derfor med at beundre hende på afstand.
Alle vidste, at man ikke kunne flirte med hende.
Alle – undtagen Martin. Han havde ingen venner.
Han gik derved glip af en masse nyttig viden.
I sin naivitet fantaserede Martin om at være den, der forførte Sandra.
Men som den drømmer han var, så evnede han ikke at se realiteterne
i øjnene. Hans fiaskoer var ellers så massive, at der ikke var noget at
tage fejl af. Selv fakultetets nymfoman grinede højlydt af ham, da han
lagde an på hende ved julefrokosten.
Det burde have vakt lidt selverkendelse, men ydmygelsen fik ham kun
til at trække sig ind i en drømmeverden – og i denne drømmeverden
var han kvindebedåreren over alle kvindebedårer.
37