kapitel 1

KAPITEL 57
”Men Ødipus møder først Jokaste, efter at han har dræbt kong Laios.
Mordet på hans biologiske far kan derfor ikke være kulminationen på
en langvarig forældre-fejde,” indvendte Martin.
”Sagnet er en symbolsk fortælling. Adoptionen kan være et symbol på
en holdningsændring hos Ødipus. Det er naturligt, at små børn opfatter
deres forældre som godheden selv. Nogle beholder denne opfattelse
hele livet – mens andre får et negativt syn på forældrene, når de bliver
teenagere.
Sådan kan det være gået i Ødipus tilfælde. Han har sikkert betragtet
sine forældre som godheden selv – indtil han blev teenager.
Teenageren Ødipus har muligvis skældt ud og råbt:
»I kan umuligt være mine forældre. Jeg må være blevet forbyttet
ved fødslen. Vi har intet tilfælles. Jeg er god, og I er bare så onde.
Alligevel er det jer, der bestemmer. Det er bare så uretfærdigt !«
Hvad skete der ?
Blev de gode forældre skiftet ud med nogle onde forældre ?
Eller var der blot tale om en holdningsændring hos Ødipus ?”
”Jeg tvivler på, at der er tale en holdningsændring,” indvendte Martin,
”din tolkning bygger på et forkert grundlag. Du anklager Jokaste for at
være årsag til Thebens modgang, men du overser, at det var Sfinksen,
som forpestede livet for Thebens indbyggere.”
”Der er to symboler på Thebens kongepar.
Det ene symbol er guderne.
Det andet er Sfinksen.
Den græske Sfinks er en han-løve med en kvindes ansigt og bryster.
Han-løvens krop symboliserer kong Laios. Han havde magt i kraft
af sin fysiske styrke. Sfinksens kvinde-ansigt og kvinde-bryster
symboliserer dronning Jokaste. Hun havde magt i kraft af hendes
skønhed og hendes sexede bryster.
Sfinksen er det ondsindede uhyre, som opstår, når en sexet
kvindelig psykopat gifter sig med en kynisk håndlanger.
116