kapitel 1

KAPITEL 106
Den storbarmede dames lejlighed var et sandt ragnarok af
tomme flasker, cigaretskodder og indtørrede madrester.
Martin smed hende på sengen og flåede trusserne af hende.
Så bollede han hende, som han aldrig havde bollet nogen før.
Råt og egoistisk.
Pludselig ringede det på døren. Martin prøvede at ignorere det,
men vedkommende blev ved med at ringe på.
”Det er sikkert min veninde,” stønnede den storbarmede kvinde.
Martin standsede midt i knaldet og gik ud for at åbne døren.
Han håbede, at veninden havde lyst til at deltage i en trekant.
Men han fik en kold dukkert, da han åbnede døren.
Den storbarmede dames veninde var Mona Mira.
”Hvad laver du her ?” spurgte hun bekymret.
”Det rager ikke dig,” svarede Martin.
Mona skubbede ham til side og gik ind i soveværelset.
”Hej Laila. Har du nogen smøger ?” spurgte hun.
Laila pegede apatisk på natbordet. Mona tændte en smøg og satte
sig i en stol. Martin hoppede op i sengen, og fortsatte hvor han slap.
”Mig gider han ikke kneppe . . . . . og ved du hvorfor ?” spurgte
Mona retorisk, ”det er fordi, han tror, at jeg er hans mor.”
Laila kluklo.
”Ved du, hvem der er hans far ?” spurgte Mona,
”du gætter det aldrig. Det er . . . . . Victor Neudorf !”
”Det svin !” hvæsede Laila.
”Ja, han var sgu et svin,” fortsatte Mona, ”sådan at forlade dig,
da du blev gravid. Har du aldrig forsøgt at finde din søn ?”
”Jo – tit,” stønnede Laila.
214