kapitel 1

KAPITEL 89
Asmus Hjort ringede til en sygeplejerske, som han kendte på den
intensive afdeling. På Asmus Hjorts vegne spurgte hun Johannes, om
han havde noget imod, at hans sidste minutter blev sendt live på tv.
Det havde Johannes ikke.
”Så har Gud alligevel hørt mine bønner,” sagde han, ”det er på tide,
at jeg får chancen for at prædike for de vantro. Det må være Guds
ønske, at Sandras usømmelige tv-optræden skal bane vejen for min
tv-debut. Så kan jeg holde den tale til nationen, som jeg længe har
drømt om. Ja, måske bliver jeg så populær, at jeg får mit eget tvprogram.”
Tv-holdet fandt hurtigt frem til den sengestue, som Johannes lå på.
”Vi er vel ikke kommet for sent !” råbte Asmus Hjort, mens fotografen
filmede på livet løs.
”Nej,” stønnede Johannes, ”men jeg har næppe lang tid endnu.
Det var godt, at I kom. Det må være Gud, som har sendt jer.
Endelig kan jeg komme til at tale til hele Danmarks befolkning.
Lyt til mig alle rettroende !
Civilisationen står over for den største trussel nogensinde.
Ungdommen har mistet sin respekt for alderdommen. Den tænker
kun på sex og fornøjelser. Der var engang, hvor de kristne værdier
blev holdt i hævd. Men hvor mange i dag tager Guds ord alvorligt ?
Hvis vi alle tog Biblens ord alvorligt, så ville vi ikke være i den situation,
som vi er i nu. Så ville Sandra ikke være faldet i armene på den onde
selv. Så havde hun lyttet til mig – og verdenen havde været skånet for
hendes skandaløse tv-optræden.”
Asmus Hjort kiggede på fotografen.
”Han virker nu ikke særligt døende på mig,” sagde han.
Fotografen nikkede og slukkede skuffet for kameraet.
De skulle lige til at gå, da Sandra kom løbende ind af døren.
”Din far har mere brug for en psykolog end en læge,” sagde fotografen
og tændte atter for kameraet for at filme hendes reaktion.
180