kapitel 1

KAPITEL 40
Sandra ledte efter et emne, som kunne få Martin til at kalde hende
de værste navne. Der var mange emner, men homoseksualitet var
nok det, der var bedst til formålet. Hun valgte at gøre et forsøg.
”Hvis der er noget, jeg hader, så er det homoseksuelle,” sagde hun.
Martins svar var meget forudsigeligt. Han prædikede løs om, at man
ikke må dømme andre på grund af deres seksualitet, men han undgik
på mirakuløs vis at kalde hende noget grimt. Det skuffede Sandra.
”Jeg siger bare, hvad I andre tænker,” pralede Sandra, ”din såkaldte
tolerance er kun en frelst facade. Du er en hykler. Verden ville blive
et bedre sted, hvis alle var ligeså ærlige som mig.”
Den form for ærlighed kunne Martin godt være foruden.
”Du forveksler ærlighed med aggressivitet,” indvendte han, ”du føler,
at du er ærlig, fordi du tør sige din ærlige mening om homoseksuelle.
Hitler turde også sige sin ærlige mening om jøderne, men det var en
ærlighed, som blot udstillede hans syge sind. Hans ærlighed var ikke
efterlignelsesværdig. Din ærlighed er heller ikke efterlignelsesværdig.”
Men argumentet prellede af på Sandra:
”Jeg er ærlig, fordi jeg er mig selv. Hvis jeg laver om på mig selv, så
vil det være skuespil. Jeg følger blot min natur – på godt og ondt.”
”Rockertyperne fulgte også deres natur på godt og ondt.
Men der gælder måske andre regler for dem ?”
”Du blander tingene sammen,” vrissede Sandra, ”voldtægt er noget
kriminelt. Det er foragt for homoseksuelle ikke. Ærlighed skal komme
fra hjertet – ellers er det skuespil.”
”Ærlighed skal komme fra samvittigheden – ellers er det skuespil.”
”Du snakker og snakker, men du er en livsfjern teoretiker,” snerrede
Sandra, ”jeg har brug for et mandfolk, som ikke er bange for noget.
Dig kan jeg ikke bruge. Du er et livsangst pjok. Du er et mæhæ.”
82