kapitel 1

Hver gang jeg føler noget for en mand, så bliver jeg grebet af angst
– og det er denne angst, der får mig til at jorde ham. Mine skideballer
er så indædte, at jeg kan få hvem som helst til at flygte over stok og
sten. Når det sker, så føler jeg både en lettelse og et savn.
Mine forældre er fortvivlede over min opførsel. De er ulykkelige over,
at jeg ikke har nogen kæreste. De bliver ved med at introducere mig
for nye mænd. Jeg har intet andet valg end at spille skuespil. Jeg foregiver
at være seriøst interesseret og inviterer mændene på middag.
Under middagen spiller jeg forelsket og pirrer mændene seksuelt.
Hvis de tager det mindste seksuelle initiativ, så jorder jeg dem og
smider dem ud. Og hvis de ikke tager noget initiativ, så jorder jeg
dem også og smider dem ud.
Når jeg bagefter skal forklare, hvad der gik galt, så anklager jeg
mændene for at ville udnytte mig. Det er hidtil gået godt, men min
far er begyndt at blive skeptisk. Sidste gang skældte han mig ud
og påstod, at det var mig, der var noget i vejen med.
Jeg er træt af at blive påduttet nye mænd hele tiden.
Jeg har brug for en kæreste på papiret.
Det er derfor, jeg godt vil snakke med dig.
Vi har begge brug for en kæreste på papiret !
Hvis du vil foregive at være min kæreste, så vil jeg til gengæld foregive
at være din kæreste, men du skal respektere, at du ikke må
flirte med mig. Hvis du forsøger det mindste, så jorder jeg dig.
Min far har arrangeret, at jeg skal mødes med en gammel selvglad
bedemand på lørdag. Hvis jeg påstår, at jeg kommer sammen med
dig, så slipper jeg for at invitere denne dødbider på middag. Så kan
jeg nøjes med at invitere dig hjem til mine forældre. Hvis du er min
ven, så har du vel ikke noget imod at gøre mig den tjeneste ?”
Normalt var Martin et meget hjælpsomt menneske, men han var
også imod lappeløsninger – og Sandras skuespil var en lappeløsning.
Han burde gribe chancen for at komme ind i varmen, men han var
idealist – og en tvangsdeportation til Sibirien lurede atter om hjørnet.
45